Er du vild med citron, så er denne dessert lige noget for dig
Perfekt balance mellem sødt og syrligt og en silkeblød konsistens.
6 stk
Personer:6
Total:20 minutter + køletid på 3-4 timer
Arbejdstid:15 minutter
Ingredienser
- 3 citroner
- ½ god vaniljestang, korn af
- 2 ½ dl piskefløde
- 75 g sukker
- ¾ dl citronsaft
- citronskal fra ½ citron
Fremgangsmåde
- Halver citronerne på den lange led. Skrab citronkødet ud med en ske ned i en sigte, og gem skallerne. Pres kødet, så citronsaften løber fra og ned i en skål.
- Varm fløde, vaniljekorn, sukker og citronskal langsomt op i en gryde, og lad det småsimre/småkoge i 3-4 minutter – hold øje. Sluk for varmen, og hæld citronsaft i. Rør godt rundt, og smag cremen til.
- Hæld citroncremen i de halve citronskaller. Stil dem forsigtigt på et fad. De skal helst undgå at vælte.
- Stil citronerne på køl i minimum 3-4 timer, og helst til dagen efter.
- Server citrondesserten helt kold.
Tip!
Hvis du gerne vil pynte desserten, så kan den toppes med citronskal, friske bær eller hakket hvid chokolade.