Opskrift på fragilité
SPONSORERET indhold

Mai Knauers fragilité

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Mai Knauer er aktuel med endnu en kagebog, og lever for sin store passion, kager. Prøv hendes lækre fragilité.

Af: Mai Knauer
01. aug. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
12

Ingredienser

Bunde:
100 gram finthakkede  hasselnødder med skal
200 gram flormelis
6 æggehvider

Mokkacreme:
2 dl. piskefløde
2 spsk. stærk nescafë
2 spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker

Pynt:
Flormelis

Sådan laver du fragilité

Hak nødderne fint, evt. i en foodprocessor, sammen med 100 gram flormelis. Pisk æggehviderne meget stive, og tilsæt resten af flormelissen. Pisk igen, og vend de hakkede hasselnødder i de stive æggehvider.
Lav fire (eller to lidt tykkere) bunde af dejen. Bred dejen ud på et stykke velsmurt bagepapir 30 x 30 cm. Tegn forinden den ønskede form med blyant på papiret.

Bag bundene i tre minutter ved 200 grader, skru ned, og bag yderligere i ca. 30 minutter ved 130 grader. Derved opnås den tørre og sprøde overflade og den lidt seje midte. Lad bundene køle af på en bagerist.
Pisk fløde til skum, og vend kaffe, flormelis og vaniljesukker i. Fordel mokkacremen mellem bundene - der skal ikke creme på toppen, som derimod drysses med flormelis. Skær kagen ud i 5 x 5 cm stykker. Server med det samme.


Prøv også Nive Nielsens lammekølle