Mandeltærte med appelsinsirup og appelsinis
BoligLiv

Mandeltærte med appelsinsirup og appelsinis

Mandeltærte med appelsinsirup og appelsinis

Den ultimative dessert for alle appelsin-elskere. Tærten alene uden sirup og is er også ret god, hvis det skal være den nemme udgave!

Af 13.feb.2013 Mad



(1 tærte er nok til 8 pers.)


Appelsinsirup:
4 små appelsiner med tynd skal, ikke overfladebehandlede
saft fra 6 appelsiner
400 g rørsukker
korn fra 1 stang vanilje

1. Skær små snit i de hele appelsiner, og læg dem i gryden med appelsinsaft, vaniljekorn, vaniljestang og sukker.

2. Lad det simre ved svag varme i halvanden times tid. Skum siruppen.


Tærtebund:
200 g koldt usaltet smør
250 g hvedemel
125 ml cremefraiche
2 spsk. rørsukker


Fyld:
270 g mandler
120 g usaltet smør
4 spsk. god appelsinmarmelade
4 spsk. cognac
4 spsk. appelsinsirup (hak evt. lidt appelsin sammen med)


Glasur:
175 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
1 dl fløde
50 g usaltet smør
2 spsk. appelsinsirup
1 spsk. cognac

 

1. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melet. Tilsæt cremefraiche og sukker, og ælt til en ensartet dej. Du kan også komme alle ingredienser i en foodprocessor og røre til en ensartet dej. Pak dejen i film, og lad den hvile 1 time i køleskab.

2. Rist mandlerne på panden. Ryst panden hele tiden, så de tager lidt farve, uden at de bliver brune. Lad dem køle af. Hak mandlerne fint i foodprocessoren, og bland dem med smør, marmelade, cognac og sirup.

3. Tænd ovnen på 175 grader. Tag dejen ud af køleskabet, og rul den tyndt ud på et meldrysset bord. Pres den ned i en smurt tærteform. Formen skal være ca. 24 cm i diameter. Fordel fyldet i tærten, og bag den i ca. 30 minutter. Tag tærten ud, og lad den køle af.

4. Kom ingredienserne til glasuren i en skål, og stil den i et vandbad. Lad det smelte, og rør til en ensartet masse. Lad glasuren køle lidt af. Smør den oven på kagen, når den er lunken. Pynt med appelsin fra siruppen, og server med appelsinis eller flødeskum.


Henter...