Ingredienser
Mini-kiksekager
150 g mørk chokolade
125 g usaltet smør
ca. 100 g flormelis (afhængigt af hvor sød chokoladen er)
1 dl piskefløde
evt. 2 tsk. knust kaffepulver (eller 4-5 pebermyntedråber)
grovkiks (digestivetypen)
Sådan laver du mini-kiksekager
1. Smelt stykker af chokolade med stykker af smør, flormelis, fløde og evt. kaffe i en skål over vandbad ved svag varme.
2. Tag blandingen af varmen, lad den køle lidt, og rør i massen, til den er halvstørknet. Smag til med flormelis.
3. Læg chokolademassen lagvis med kiks i en 500 ml form beklædt med bagepapir. Sæt kiksekagen i køleskab, og lad den stivne i mindst 2-3 timer. Skær kagen ud i firkanter på ca. 3x3x3 cm, og kom dem i små papirforme.