Muslinger i røget persillesuppe med bagt hvidløg og sprødt brød
SPONSORERET indhold

Muslinger i røget persillesuppe med bagt hvidløg og sprødt brød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv denne bløde suppe med masser af smag og supernemt tilbehør.

Af: Meyers Madhus Foto: Ard Jongsma
11. apr. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2 hele hvidløg
olie
4 tynde skiver tørt hvedebrød
1 kg blåmuslinger
2 dl hvidvin
2 dl vand eller fiskebouillon
en håndfuld plukket persille
2 spsk. rygeost
salt og peber

Sådan gør du

Hvidløg
Skær toppen af hvidløgene, og dryp lidt olie på de åbne fed. Læg dem med skærefladen nedad i et ovnfast fad, og bag dem bløde ved 170 grader – det tager ca. 30 min. Klem de bløde bagte fed ud af hvidløgene.

Sprødt brød
Steg brødskiverne gyldne i olie på en pande, og læg dem på køkkenrulle.

Suppe
Rusk muslingerne rundt I en skål under rindende koldt vand. Kasser muslinger med ødelagte skaller, og tjek om de øvrige er levende, ved at give dem et lille 'gok' I bordpladen – hvis skallerne begynder at lukke sig, er muslingen levende og kan bruges. Hvis skallerne ikke bevæger sig, så kasser. Nip gerne det 'skæg' af, som kan sidde I muslingens ene side og skrab I øvrigt tang og andre vækster af skallerne.

Kom de ordnede muslinger, hvidvin og vand/bouillon i en gryde, og kog op under låg. Lad det koge, indtil skallerne har åbnet sig, og muslingekødet har sluppet kanten af skallerne – det tager ca. 5 min. Kasser muslinger, som ikke har åbnet sig.

Kom persille og rygeost i et blenderglas. Sigt lagen fra muslingerne over i blenderglasset, og blend til en grøn og cremet suppe. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere hvidvin.

Ved servering
Kom muslingerne i en skål, eller fordel dem i individuelle dybe tallerkener. Hæld suppen ud over. Drys med de bagte hvidløg og knust, sprødt brød.

PRØV OGSÅ muslinger i øl med selleri, rapsmayo og kommen

FÅ MERE inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter