TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Opskrift på peber-cognac-kyllingepaté
Foto: Jes Buusmann Peber-cognac-kyllingepaté

Opskrift på peber-cognac-kyllingepaté

Peber-cognac-kyllingepaté

printer Print
plate 8

1 kg kyllingelever
30 g smør
1 spsk olivenolie
1 løg i tern
3 fed hakket hvidløg
10 kviste timian
2 dl cognac
250 g smør
2½ dl økologisk cremefraiche
38%.
salt og friskkværnet peber.
Pynt:
2 spsk grofthakket blandet hel
peber
Serveres med:
Ristet brød og æble- eller ribsgele.

Sådan gør du

Skær kyllingeleveren ud i mindre stykker og fjern sener og fedt. Der sidder kun ganske lidt. Kom smør og olivenolie på en pande og tilsæt kyllingelever, løg, hvidløg og timian. Lad det sautere på mellemvarme i 10 minutter, tilsæt cognac og lad det sautere 5 minutter mere. Sluk for varmen og lad det hvile på panden i 5 minutter. Kom det derefter i en foodprocessor sammen med smør og cremefraiche og blend, til massen er lind. Smag til med salt og peber. Kom leverpatée i en enlitersform og stil den i køleskabet natten over. Vend den ud og læg den på et fad. Fordel peberkornene hen over patéen og servér den iskold med ristet brød. Gerne med æble- eller ribsgele.

Se, hvad vi ellers skriver om: Paté, Julemad, Jul, Kylling, Dansk mad, Forret og Frokost