-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
-
Tarotkort for begyndere – 3 enkle spredninger, du kan prøve
-
Hvad repræsenterer de 12 astrologiske huse? Bliv klogere her
-
Guide: Sådan læser du din aura
-
Ekspert: ”Flere og flere af os ønsker at tro på mere end det, der kan bevises”
-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
Vegetarisk chili med guacamole
Denne vegetariske chili smager skønt og er et sikkert hit hos både store og små. Hvis du forbereder bønnerne 1-2 dage før, er denne ret nem at lave – eller du kan vælge den helt nemme løsning, og bruge bønner fra dåse.
4 personer
Total:1 time 45 minutter
Arbejdstid:1 time
Ingredienser
- 250-300 g tørrede bønner (sorte, kidney eller brune eller 2-3 dåser)
Syltede rødløg:
- 1 rødløg
- 1 lime eller citron
- 1 tsk. sukker
- 1 knsp. salt
Chili:
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 røde peberfrugter
- 2 røde chili (eller 2 tsk. stødt chili)
- 2 spsk. olivenolie
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. oregano
- 1 dåse hakkede tomater
- ¼ liter grøntsagsbouillon (eller vand)
- salt og peber
Guacamole:
- 2-3 modne avocado
- 1 lime eller citron
- 1 fed hvidløg
Tilbehør:
- 2 dl cremefraiche
- frisk koriander eller bredbladet persille
- evt. kogte, brune ris, tortillas eller tortillachips
Sådan gør du:
- Læg bønnerne i blød i koldt vand i mindst 8 timer. Kog bønnerne møre i friskt vand (35-45 min.). Smag til med salt efter kogning.
- Syltede rødløg: Pil og halver rødløget, og skær det i papirtynde skiver. Bland rødløg med limesaft, sukker og salt, og lad det trække i mindst 20 min.
- Chili: Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Rens peberfrugterne, og skær dem i terninger. Rens chilierne, og hak dem fint.
- Steg løgene blanke i olie i en dyb pande eller bredbundet gryde. Tilsæt hvidløg, peberfrugt og
- chili, og steg dem under omrøring i 5-8 min.
- Tilsæt krydderier, tomater, bouillon og de afdryppede, kogte bønner, og lad retten simre i mindst 20 min. Smag til med salt og peber.
- Guacamole: Halver avocadoerne, og udhul dem med en ske. Mos avocadokødet med en gaffel (eller i en foodprocessor), og smag til med lime- eller citronsaft, knust hvidløg, salt og peber.
- 7. Server chilien med syltede rødløg, guacamole, cremefraiche og krydderurter som toppings.