Brændende, sviende smerter i maven, kvalme og opkastninger
er blandt de mest almindelige symptomer på mavesår.
Mavesår kan opstå i mavesækken eller i tolvfingertarmen.
Såret opstår, når du beskadiger slimhinden i et af disse
organer, og syren kommer i kontakt med dybere væv.
Hvorfor får man mavesår?
– Sår i tolvfingertarmen er cirka fem gange mere almindeligt
end mavesår, siger Ranjeet Singh Dhatt, gastroenterolog og specialist i almen
intern medicin og fordøjelsessygdomme hos Aleris Frogner.
Den mest almindelige årsag til mavesår er infektion med en
bakterie, der hedder helicobacter pylori. Det kan også skyldes bivirkninger fra
medicin, der har en ætsende effekt.
Helicobacter pylori-bakterien lever fredeligt i de fleste
menneskers maver, men hos nogle mennesker kan den forårsage infektion og dermed
mavesår.
Medicin, der kan forårsage mavesår, er primært
antiinflammatoriske, smertestillende og febernedsættende midler som Ibux,
Naproxen og Voltaren.
De kan have en ætsende effekt på mavesækkens slimhinde.
– Rygning og alkohol og sandsynligvis også stress er
faktorer, der kan bidrage til at udløse eller forværre mavesår, og arvelighed
kan også spille en rolle, siger Dhatt.
Symptomer på mavesår
Halsbrand eller brystsmerter kan opleves i forbindelse med
et mavesår, men det betyder ikke nødvendigvis, at du har et.
– Symptomerne på mavesår er meget varierende og ikke altid
typiske. De kan variere fra dag til dag, og det er ikke altid let at genkende
symptomerne i forhold til mavesåret. Her vil din læge hjælpe dig med at være
detektiven, der finder svaret, siger Anne Marte Ladim, læge og medicinsk
direktør på Dr. Dropin Medical Centre.
Det mest almindelige symptom er mavesmerter, som kan lindres
ved at spise og med medicin, der neutraliserer eller reducerer niveauet af
mavesyre.
Nogle mennesker oplever også sure opstød og halsbrand.
– Men det gælder ikke for alle. Der kan være mange
forskellige symptomer i forbindelse med mave-tarmkanalen, f.eks. kvalme,
appetitløshed og opkastninger.
Almindelige symptomer på mavesår
Mavesmerter af en brændende, stikkende type, især fra den øverste del af maven.
Smerterne er værre på tom mave og lindres ofte, når man indtager noget mad og drikke - især mælkeprodukter.
Sure opstød, kvalme og eventuelt opkastninger.
Man kan ikke se, hvilken type mavesår man har ud fra
symptomerne.
– I den ældre befolkning er flere smittet med H. pylori end
i den yngre, og årsagen er bedre hygiejne og en bedre levestandard. Derfor får
færre mennesker mavesår i dag end i gamle dage, siger hun.
Selv om man bliver diagnosticeret med H. pylori, er det kun
10-15 procent af dem, der har infektionen, som udvikler mavesår.
Sådan undersøges mavesår
– Hvis mavesåret får et blodkar til at briste, kan mavesåret
bløde og forårsage blodmangel, men i de tidlige stadier er der små mængder, som
ikke er så lette at opdage, da det forværres langsomt over en lang periode. Så
kan man blive bleg, sløv og svimmel. NSAID'er, som kan føre til mavesår, kan
også maskere symptomerne, da de har en smertestillende effekt, som gør, at man
ikke opdager, at der er noget galt i mave-tarmkanalen, siger Ladim.
Den første advarsel kan så være en større blødning eller et
hul i maven. Blødninger kan give symptomer som tjærelignende afføring og
opkastninger med blod.
Når lægen har mistanke om mavesår, vil den første del af
undersøgelsen bestå i at trykke og mærke på maven for at se, om den er øm, og
derefter tage en blodprøve, afføringsprøve eller udåndingsprøve for at se, om
du er smittet med H. pylori.
– Når resultaterne af disse tests er tilgængelige, udføres
gastroskopi, før behandlingen påbegyndes.
Gastroskopi bruges også til at kontrollere eller udelukke
kræft.
– Kræft i maven kan resultere i mavesår, som giver de samme
symptomer som et mavesår, der ikke er forårsaget af kræft. Men kræft findes hos
færre end 5 procent af personer med mavesår, når mavesækken og tolvfingertarmen
undersøges ved gastroskopi, siger Ladim.
Gastroskopi udføres ved at føre et kamera gennem et tyndt
rør ind i munden og ned i fordøjelsessystemet.
– Ved at inspicere såret visuelt kan lægen tage en
vævsprøve, som sendes til undersøgelse under et mikroskop. Det er en vigtig og
sikker undersøgelse at foretage, når lægen har mistanke om, at dine symptomer
kan skyldes mavesår, siger hun.
Behandling af mavesår
– Behandling af mavesår omfatter heling af akutte sår,
håndtering af komplikationer, men først og fremmest fjernelse af
mavesårsbakterien, hvis den er til stede, siger Dr. Dhatt.
– Hvis mavesåret er forårsaget af denne bakterie, behandles
det med en kombination af forskellige antibiotika og syreneutraliserende midler
i 7-10 dage.
Hvis mavesåret er en bivirkning af medicin, bør du kontakte
din læge og finde ud af, om der er anden medicin, du kan bruge i stedet, eller
om du bør få medicin, der også beskytter slimhinden.
Hvis du har mavesår, skal det behandles under alle
omstændigheder. Hvis det ikke behandles, kan mavesår med tiden føre til
alvorlige komplikationer, som f.eks. forsnævring af lukkemusklen mellem den
nederste del af mavesækken og tolvfingertarmen.
– Når et mavesår har udviklet sig, kan foranstaltninger til
at reducere syreproduktionen give lindring. Eksempler er H2-blokkere og
protonpumpehæmmere i tabletform, siger Ladim.
Behandlingen går først og fremmest ud på at fjerne årsagen
til problemet.
De fleste mennesker kommer sig
Langt de fleste mennesker med mavesår forårsaget af
Helicobacter pylori bliver raske efter en tredobbelt behandling.
Hvis mavesåret er forårsaget af medicin, vil du få det
bedre, når du holder op med at tage den.
– De fleste mennesker kommer sig over mavesår, og tendensen
til tilbagefald forsvinder næsten helt, hvis mavesårsbakterien fjernes, siger
Dr. Dhatt.
Ladim understreger, at vi i dag har kurativ medicin.
– Vi ved, at hvis vi fjerner bakterien, fjerner vi også
årsagen til mavesåret, og man kan komme sig over denne type mavesår, så længe
man følger den behandling, som lægen har ordineret. Den består af flere
forskellige lægemidler, der tages sammen over en periode på 7-10 dage. Hvis man
gennemfører behandlingen, slipper 85-90 procent af patienterne af med
bakterierne.
2-3 måneder efter endt behandling tager man en test for at
se, om bakterierne er væk.
– Hvis du er en af de 10-15 procent, hvor den første
behandling ikke havde den ønskede effekt, vil du prøve at få taget en ny
gastroskopi og en bakterieprøve, som kan hjælpe lægen med at vælge den rigtige
type antibiotika.
– Hvis mavesåret skyldes medicin snarere end bakterier, vil
lægen hjælpe dig med at finde alternativ medicin, siger Ladim.
Denne artikel er først publiceret på KLIKK.no. Dette er en redigeret udgave.