Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Alexandra Carl
Foto: Getty Images, All Over Press

Grim mode

Denne mærkelige trend hitter lige nu i modebranchen

Det kan ikke blive Netto-gult, puffet, misk-masket, laset og ubalanceret nok. For moden er på tværs og dyrker et ufuldendt udtryk. Som altid var det først de unge, der vendte det polerede ryggen. Så fulgte Vetements og Balenciaga efter. Hop med på den uskønne antimode, der lige nu er overalt i modebilledet.

Når man hiver en batiklilla sweatshirt med vide ærmer og ribkanter ned fra bøjlen og tænker: "Den ville da være skøn med en turtleneck under, eventuelt i blonde, og et par lyse jeans," altså dem, der poser både om røven og anklerne, ja, så ved man, at der er sket noget. Først med moden. Så med én selv. For det var jo sådan en sweatshirt, af mærket Fruit of the Loom, købt med hjem fra San Diego, som min far tog på i slut-80'erne, når han skulle slå rækkehushavens græsplæne. Men en lilla sweatshirt, blonder og et par jeans, der sådan set sidder dårligt, er vand i forhold til, hvad modens spidser klæder sig i lige nu. Netto-gule DHL-T-shirts med postkasserød skrift, der er en Lego-mand værdig, blomstrede flæsekjoler, som Anne fra Grønnebakken ville slå ihjel for, og puffede metalliske dunjakker, som DR 3's prinsesser fra blokken ville give i bytte for en solkur uden at blafre med øjenvipperne. Skulle det nu være moderne? Ja, det skulle det faktisk.

LÆS OGSÅ: De vigtigste key items fra Paris modeuge

Ud med det pæne menneske

Og hvem er så frontmand for hele den her rodede affære med lag på lag-tøj, alt for lange ærmer, flænset denim og arbejdstøj forklædt som god luksusstil? Demna Gvasalia. Den 35-årige georgiskfødte designer er stifter af det franske modehus Vetements og kreativ direktør for Balenciaga, en post, han overtog efter Alexander Wang i oktober 2015. Han har tidligere slået sine designfolder hos Maison Martin Margiela og Louis Vuitton og er altså hovedmanden bag den anti-modebølge, der er vokset frem gennem de seneste sæsoner, og som ikke har tænkt sig at give slip. Også i forår/sommer 2017-kollektionerne er moden præget af et virvar af mønstre, farver, laser, hængerøve, forskruede silhuetter og konstruktioner ude af balance. Den eklektiske, dekonstruktivistiske mode er et modsvar til først den minimalistiske bølge med det uspolerede, rene udtryk, siden normcore-tendensen, hvor det for alt i verden gjaldt om at se så normal ud som muligt med wind-breakers om vinteren og sundhedssandaler om sommeren.

"Disse strømninger har også gjort sig gældende på den politiske scene. Vores velfærdssamfund har været med til at normalisere os og få os til at rette ind. Vi har ikke haft lov til at falde ved siden af som mennesker. Vi er blevet overstrømmet med flotte retoucherede fotos gennem medierne, vi har skullet være evigt unge med hjælp fra Botox og plastikkirurgi. Vores ideal har været det perfekte menneske med pæn hud og veltrænet krop, et godt job, den perfekte kone eller mand og den perfekte familie. Vi har i lang tid brugt vores fritid i fitness- og yogacentre, løbet og cyklet. Med andre ord: Vi har indrettet os i en smuk og pæn verden, som ligger op ad vores samfunds normer," siger Bettina Bakdal, designer med mærke i eget navn og studielektor ved KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Vetements

Det kan godt være, at Demna Gvasalia har hevet det undergrundsagtige tøj op på catwalken, men som så mange gange før starter en revolution med de unge. Og de vil gøre op med den renskurede og nystrøgne overflade.

"Ungdommen er træt af, at vi glemmer, hvordan virkeligheden ser ud. Unge i dag bliver presset igennem uddannelser, som skal gøres færdige på rekordtid. Samfundets fokus er i højere grad vendt mod den ældre generation i form af skattelettelser, bolig- og ældrepolitik. Samtidig står vi over for store ressource- og miljøproblematikker, og der er større afstand fra rig til fattig. Der er boligmangel og nedskæringer på børne- og ungeområdet. Europa og EU har svært ved at samle tropperne. Og vi har store problemer i Mellemøsten med folk, der flygter pga. krig og terror. Er virkeligheden så perfekt?" spørger Bettina Bakdal på vegne af de unge, der har taget antimoden til sig.

"Vi har brug for at kunne kommunikere, at vi vil og tør vælge noget andet, end vi får tilbudt. At vi mennesker også tør falde ved siden af normen. Det er ikke nødvendigvis kun perfekte smukke mennesker, der kører med klatten, når virkeligheden fortæller en anden historie," siger Bettina Bakdal.

LÆS OGSÅ: Crocs, flæser og sjove detaljer: London har det sjovt

Et opslag delt af Balenciaga (@balenciaga) den

Balenciaga

Chanel og rock and roll

Det er, ikke overraskende, ikke første gang, moden har taget en anarkistisk drejning. Tag bare modehuse som Comme des Garçons, Maison Martin Margiela og den belgiske designgruppe The Antwerp Six i 80'erne.

"De har ofte fået begrebet anti-fashion på sig, gjorde op med haute couturens magt og tyranni og ville gøre moden mere demokratisk," siger Bettina Bakdal.

Men anti-fashion går endnu længere tilbage. Helt tilbage til Coco Chanel, som ændrede på idealet om, hvordan en kvinde bør gå klædt.

"Chanel fik kvinden ud af korsettet, over i bløde jerseykvaliteter og ind i herremodens snit. Det var også et oprør mod opfattelsen af kvindeidealet dengang. 50'ernes rock and roll er også et eksempel, hvor teenagere tog arbejdstøj som læderjakke, T-shirt og jeans til sig. Et oprør mod det eta­blerede og de voksnes måde at klæde sig på. Man skal heller ikke glemme, at subkultur ofte har en stor betydning for modens tendenser. Fx har punk, grunge og hiphop også haft indflydelse på modebilledet, men disse udtryk bruges stadig i moden. Igen, et oprør mod det normale," siger Bettina Bakdal.

Et opslag delt af Céline Official (@celine) den

Celine

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal sko være ens? Ny tendens gør oprør 

Moden, der præger billedet lige nu, peger også i sin brug af stærke farver og overdimensionerede udtryk på skuldre og god plads til lårene i bukserne mod 80'erne og 90'erne, som var en tid i forandring, men hvor ungdomskulturen ikke, som i 60'erne og 70'erne, var synderlig ekspressiv.

"Vi har i dag ikke nogen stærk ungdomskultur med et innovativt udtryk, så derfor vender vi blikket tilbage og tager fat i metoder til at provokere og rykke grænser igen. Vi har et behov for at kunne definere os selv gennem mange lag og æstetikker for at påpege, at alt ikke kun er perfekt. Bevidst eller ubevidst. Så derfor finder vi det smukt at bruge æstetikker, som ikke altid passer ind i normen," siger Bettina Bakdal.

LÆS OGSÅ: Derfor overlever de fysiske butikker

LÆS OGSÅ: 31danske designere, du skal kende

LÆS OGSÅ: Alexander Wang bringer denne 90’er frisure tilbage