Nova Nørgaard: "I lang tid har jeg nærmest været flov over det"

Nova Nørgaard, 20, bor på en lillebitte husbåd i København. Hun har fire tallerkener, én gryde og en utrolig lille garderobe. Til gengæld råber de nøje udvalgte stykker tøj gevaldigt op. Den studerende designer, som i øvrigt er datter af Mads Nørgaard, gør udvælgelsen til en leg, hækler ærmer på brugte fodboldbluser og vil gerne se flere klæde sig som 80-årige parisere.

Du bor på verdens mindste båd. Hvordan er det?

"Jeg har boet her Ved Slusen (i Københavns sydlige havneområde, red.) siden i sommer. Jeg flyttede hjemmefra fra mine forældre og lillebror, der bor på en husbåd i den anden ende af København, på Refshaleøen. Mine forældre købte båden, jeg bor i, for nogle år siden. Først brugte vi den som sommerhusbåd, siden har min mor brugt den som kontor. Det gav sygt god mening for mig at flytte herned. Jeg nyder virkelig at bo på vandet. På en eller anden måde bliver du et med naturen. Du behøver ikke kigge ud ad vinduet for at finde ud af, hvordan vejret er, du kan bare mærke det. Jeg kan godt lide, at jeg kan stå ud af sengen og hoppe i vandet. Det gør jeg næsten hver dag. Og det passer mig ret godt, at der altid er et eller andet, jeg kan ordne, noget, der skal laves, gøres lidt bedre, strammes til. Jeg er ikke god til at sidde stille. Jeg er også i gang med at lære at sejle, for den her båd står ikke bare stille. Den kan også sejle. En af mine drømme er at bruge en sommer på at sejle ned gennem Europas kanaler. Mød mig på Seinen i Paris."

LÆS OGSÅ: "Bukserne vil nok altid have en særlig plads i mit hjerte, da det er alle slags kvinder – og kvinder i alle aldre – der køber dem"

Du har også gang i noget hækletøj og nogle fodboldbluser?

"Jeg har min egen lille business, Nouveau Nova, hvor jeg hækler ærmer på gamle fodboldtrøjer. Jeg sælger dem på Instagram, @nouveaunovaparis, men de er også lige kommet i Holly Golightly. Det er jeg ret stolt af. Jeg kan virkelig godt lide at lave de bluser. Det forbinder mange ting, som jeg holder af. Jeg elsker håndarbejde, især at hækle, og at finde brugt tøj, for eksempel gamle fodboldtrøjer i genbrugsbutikker, og så har jeg meldt mig ind i forskellige salgssider på Facebook med folk, der sælger brugte fodboldtrøjer. Det er altså nogle sjove typer. Det giver så god mening for mig at lave de trøjer, for det er en del af revolutionen kvalitet over kvantitet. Jeg har altid haft gang i alle mulige forskellige kreative genrer. Jeg lærte at hækle på et julekuglekursus, og så har jeg bare set videoer og købt en hæklebog. Det faldt mig naturligt. Jeg kan virkelig godt lide at hækle, fordi det på en måde er friere end strik. Du lukker hver maske, idet du hækler den, og det betyder, at du bare kan lægge det fra dig uden at være bange for, at det trevler op."

Og så har du lavet to minikollektioner, med tre items i hver, i de velkendte Nørgaard paa Strøget-striber. Hvorfor har du sat dem i verden?

"Under den første lockdown lavede jeg en top, et par bukser og en nederdel til mig selv ud af nogle stofrester, som jeg havde liggende og endelig havde tid til at arbejde med. Det blev fedt, og min far foreslog, at vi satte det i produktion, bare 30 af hver til at starte med. Det har hele tiden været meningen, at det ikke skulle overproduceres, men laves på efterspørgsel, så vi ikke endte med et kæmpe restlager. Den første kollektion fra sidste sommer gik overraskende godt, og det var sjovt at opleve, at folk nærmest blev provokeret af, at den blev udsolgt. Vi har vænnet os til, at ting bare er der. Kollektionen blev syet på Nørgaard paa Strøgets systue i Korsør, og derfor skulle folk indimellem vente, før de kunne få fingre i tøjet, fordi systuen havde svært ved at følge med efterspørgslen. Men i stedet for at blive irriteret, kan du også vende den om. Du kan vælge at glæde dig og vente spændt på det, du har købt. Jeg har forsøgt at lave nogle styles, der både egner sig til lockdown og getdown!"

LÆS OGSÅ: "At jeg som trans og curvy somalisk kvinde overhovedet kan blive model. Det havde jeg aldrig turdet drømme om"

Din far er tøjmanden Mads Nørgaard, og du er startet på Textilskolen i Holte. Har du altid vidst, at du skulle beskæftige dig med tøj?

"Tværtimod. Jeg har altid benægtet, at jeg skulle lave noget med tøj. Det var det sidste, jeg skulle! Men det er gået op for mig, at det er åndssvagt at have en idé om, at jeg ikke skal lave det, som jeg rent faktisk synes, er allersjovest bare for at gøre oprør. Jeg nyder at have fundet fred med den tanke. I lang tid har jeg nærmest været flov over det privilegium, at min far har en biks, som jeg er så heldig at kunne benytte som legeplads. Det har på en måde været for meget og for let. Men på den anden side… at jeg indtager den plads gør ikke, at der ikke også er plads til en anden. Jeg er enormt taknemmelig for mine muligheder, og jeg har ambitioner om at gøre det på en god og fin måde. Og så bare have det sjovt og lade være med at overtænke det."

Hvad er god stil?

"Sidste år boede jeg i Paris med min far, mor og lillebror. Pariserne viser sig frem og er stolte af at tage tøj på om morgenen. De bærer sig selv på en helt anden måde, end vi gør herhjemme. De gør noget ud af sig selv, også dem på 80. Kvinderne har små høje hæle og guldkæder på. Hvis der er noget, der kan provokere mig, så er det dansk minimalisme. Hvordan kan det være, at jeg bliver decideret provokeret? Det minder mig om Janteloven. At du ikke må skeje ud, og at det er langt bedre at blende ind. Jeg er helt uenig. Men bare fordi du har lyst til at skeje ud med farver og print, behøver det ikke at betyde verdens største garderobe. Jeg har få ting, som betyder meget for mig, og langt det meste er secondhand."

Sådan er det vel, når man bor på en lille husbåd – få, men gode ting?

"Det fede er, at jeg synes, det er megasjovt at skulle udvælge, hvad der må være herinde med det benspænd, at der ikke kan være så meget. Jeg ved, at hvis jeg køber noget på et loppemarked, er der noget andet, som må ud, for der er ikke noget kælderrum på sådan en båd. Det får mig til at tænke mig om: "Hvor meget vil jeg egentlig have det?" Jeg har for eksempel kun fire tallerkener, og ingen af dem matcher. Det er nogle, jeg har fundet på loppemarkeder i Paris. Der er faktisk ikke rigtig noget, der matcher herinde, men det er netop det, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg har heller ingen ovn. "Du kan sgu da ikke leve uden en ovn?" siger folk tit. "Selvfølgelig kan jeg da det!" Og når jeg så kommer hjem til venner, der har en ovn, er det så optur at lave ovnbagte rodfrugter. Jeg kan godt lide at give afkald på nogle ting, for så er det 100 gange federe, når du endelig får muligheden. Det er ligesom med mit tøj. Jeg har meget lidt tøj på min båd, jeg har faktisk aldrig haft så lidt tøj, som jeg har nu."

LÆS OGSÅ: Frejas striksager hitter på Instagram: Jeg er meget inspireret af mennesker, der tør skille sig ud

Du må da savne noget, bare en gang imellem?

"Jeg savner noget varme, der fungerer. Her kan blive vildt koldt. Men nu har jeg fået et varmelagen, som jeg tænder en halv time, inden jeg går i seng. Det er en lifesaver. I forhold til ting har jeg det, jeg gerne vil have. Jeg har plads til både en lysekrone og en diskokugle. Til gengæld har jeg kun én gryde."

Hvor lidt har man brug for?

"Meget lidt. Men de ting, du så rent faktisk har brug for, må du makse ud på."

Hvad har du meget af?

"Garn og fodboldtrøjer."

Hvad skal du eje?

"En højttaler og en hæklenål."