Julie mistede sit hår: Det er hårdt for selvtilliden, når man føler, at kvindeligheden også sidder der
For syv år siden begyndte Julie Errebo at tabe sit hår, og til sidst måtte hun barbere totterne af og få en paryk. Årsagen var sygdommen alopecia. Kun de nærmeste har set Julie uden hår, for det er hårdt for selvtilliden, når man føler, at kvindeligheden også sidder her. Men lige om lidt fylder Julie 40 og er klar til vise verden, hvem hun er – også uden hår.
Forestil dig at køre hånden gennem dit lange, tykke hår, og så mærker du, at noget mangler. Lige der, måske blot på størrelse med en tokrone, er der bart. I starten er det ikke så synligt, og det lange hår kan skjule pletten. Men måske vokser den eller får selskab af flere. Julie Errebo er kun 12 år, da det sker for hende. En skaldet plet på baghovedet, midt i hendes lange hår.
"Mine forældre var lige blevet skilt, og jeg havde fået at vide, at min far ikke var min biologiske far. Det var et chok, og jeg var totalt i krise – og pludselig havde jeg så en skaldet plet på hovedet. Det udviklede sig heldigvis ikke til mere og gik i sig selv igen. Så længe det varede," fortæller Julie om sit første møde med ”alopecia” – den medicinske betegnelse for pletskaldethed, som op mod 100.000 danskere hvert år rammes af.
Man har ikke fundet årsagen til sygdommen, men det har muligvis noget at gøre med, at immunforsvaret overreagerer og går til angreb på hårsækkene. Men det er ufarligt, så da Julies hår vendte tilbage, gjorde man ikke mere. Indtil Julie igen begyndte at miste håret som 32-årig.
"Jeg havde fundet sammen med min søns far igen, vi købte hus sammen, og jeg var bonusmor for den datter, han i mellemtiden havde fået. Men forholdet gik ikke godt, og pludselig begyndte jeg at tabe håret – både i nakken, i siderne og allevegne," fortæller Julie, der i starten kan skjule de fleste af de bare pletter med skiftende frisurer og extensions, men på en juleferie til Australien i 2015 er hun nødt til at give op, og i det nye år sad hun i stolen hos en venlig parykdame og købte sin første paryk.
Farvel hår
Kort efter flyttede Julie fra sin søns far og fik egen lejlighed. Og dér, på sit nye badeværelse, stod hun for første gang med en trimmer og gjorde sig klar til at lade de sidste totter falde.
"De første måneder med paryk havde jeg stadig totter af mit eget hår inden under, og det var enormt grænseoverskridende at sige farvel. Som at fjerne det feminine. Og så var min første paryk ikke lavet specielt til mig, så den sad ikke ret godt. En dag skulle jeg ind i bilen og ramte døren med hovedet, så håret rykkede sig. Det var så ubehageligt," mindes Julie, som var til de dygtigste læger og fik lavet et hav af undersøgelser og behandlinger for at vække sine slumrende hårsække, men lige lidt hjalp det.
De er faldet i dyb søvn, og ingen ved, om de vil vågne op igen, men Julie er holdt op på med at lede efter mirakler.
"I starten læste jeg stolpe op og stolpe ned om det på nettet, men på et tidspunkt blev jeg bare mættet. Det fyldte alt for meget for mig, så jeg holdt op med at læse om det," fortæller Julie, der har været åben om det over for sin nu 12-årige søn fra dag ét, så der ikke er noget hokuspokus i, at mor går med paryk, men til gengæld lidt udfordringer, når skemaet står på soveaftaler eller svømmehal.
Faktisk kunne hun i starten slet ikke overskue eller deltage i arrangementerne, der krævede vand eller overnatninger, for hendes første parykker kunne hun ikke sove med eller abstrahere fra, og hun var ikke klar til at stå ved sin bare isse.
"Jeg var utroligt hæmmet af det, og jeg havde mareridt om, at lejligheden brændte ned, så jeg skulle løbe ud på gaden uden mit hår," fortæller hun.
Hvorfor taber nogle pludselig håret?
Når man taber håret i pletter – pletskaldethed – kaldes det alopecia. Nogle taber kun håret i pletter på hovedet, andre også i øjenbryn, skæg eller kropsbehåringen. Hos cirka 80 procent kommer håret spontant tilbage inden for 1-2 år, men for nogle få kommer det aldrig tilbage.
- Du kan ikke gøre noget for at forebygge pletskaldethed.
- Man ved ikke, hvorfor nogle får det, men der er en sammenhæng med autoimmune sygdomme som diabetes og stofskifteforstyrrelser – og en teori om, at det kan udløses af psykisk stress.
- Det rammer op til 100.000 om året i Danmark.
- Hvis du får konstateret varig alopecia, kan du søge tilskud hos kommunen til en paryk.
- Det er ikke farligt, men svært at behandle, og der er bivirkninger ved de forskellige behandlinger.
Kilder: Sundhed.dk, parykker.dk
Det er jo bare hår
Eller. Det er det måske for dig. Men ikke for Julie. Eller for mange andre kvinder. På sundhed.dk beskrives sygdommen som en alvorlig belastning for selvværdet og livskvaliteten, selvom den er ufarlig.
Julie har da også følt sig afhængig af at have spejle alle vegne, så hun altid lige kan tjekke, om håret sidder, som det skal.
"Jeg har vitterlig haft det sådan, at jeg ikke turde gå i Netto. Jeg følte, at jeg havde mistet noget af mig selv, at jeg var forkert, at alle kiggede. Men hår er ikke bare hår, for mig sidder en stor del af min kvindelighed i det," fortæller Julie, som også har oplevet at være på blind date, hvor hun valgte at være åben omkring sin paryk, men det var daten slet ikke med på.
"Han sagde til mig, at en anden gang ville han lige råde mig til ikke at sige det. Bare tanken om parykken kunne han ikke klare. Man kan ellers holde det skjult længe, også selvom man er intim. Så fjerner man bare hånden, hvis den kommer op i håret, hvor man kan mærke parykken, og jeg både sover og bader med håret på, så der kan gå længe, før man opdager det," fortæller Julie, der har så god en paryk nu, at hun endda selv til tider kan glemme, at det ikke er hendes eget hår – men kun for en kort bemærkning, for tapen på den skal skiftes, og håret bliver hurtigt slidt ned, når der ikke vokser nye friske hår ud.
Er jeg smuk nok?
Julie har styr på livet, på karrieren og på morrollen, og hun tør stå ved sine meninger – og sig selv. Men ikke – før nu – sin skaldede isse. Uden hår føler hun sig nøgen og frarøvet den selvtillid, som hun ellers sprudler af.
"Jeg har normalt røvmeget selvtillid, men jeg føler ikke, at jeg har samme selvtillid uden hår. Så føler jeg mig forkert. Er bange for at blive afvist, at se anderledes ud og være mindre kvindelig. For jeg er Kvinde med stort K. Jeg har altid neglelak på og store ringe og makeup," fortæller Julie, som oplever de største udfordringer med kærligheden. Det er ikke nemt at være single and looking, for hvornår skal man smide "bomben" eller rettere, håret?
"Jeg er ikke én, der holder mig tilbage, men når det kommer til kærlighed, er jeg bare midt i en proces med at acceptere mit manglende hår og stå ved mig selv, og her savner jeg en mand, som ved det og alligevel synes, at jeg er dejlig," siger Julie, for det er "nemt" nok at finde en mand, som synes, man er fræk og sexet, når hår og makeup spiller, men han skal jo helst blive, når parykken ryger, understreger hun.
"Når jeg står naturelle og skal skifte tape på min paryk, skal han stadig begære mig. Jeg har haft en længere relation, hvor han vidste det, men var ligeglad, så jeg følte mig tryg og begæret. Det er med til at hjælpe mig i min egen proces, så jeg med tiden kan finde den ægte kærlighed."
Tag mig, som jeg er
Her på siderne får du lov til at se Julie uden paryk. Det er første gang, hun viser sig frem uden hår. Faktisk er det også første gang, hendes bedste veninde gennem 25 år får lov til at se det. Ikke fordi hun ikke har spurgt. Men det er først nu, Julie er klar til at stå frem, og det er der flere grunde til.
"I dag har jeg en paryk, som er skræddersyet til mig. Den er lavet specielt til min hovedform, så den sidder fast, jeg kan sove med den, bade med den, krølle den og gå i Tivoli med den, den bliver, hvor den skal. Det har hjulpet meget på min selvtillid," forklarer Julie, som fylder 40 år om få uger, og det er endnu en grund til, at det er på tide at stå frem, som hun er.
Så deraf de smukke billeder af hende uden hår.
"Nu har jeg holdt det hemmeligt i snart otte år, men det er på tide at se det 100 procent i øjnene, og det gør jeg ved at smide håret – sådan take it or leave it. Selvfølgelig er det en ekstra gevinst, at andre i samme situation kan se, at de ikke er alene, men det er også egoistisk, for jeg gør det jo for mig selv," siger Julie og slutter:
"Jeg har fundet en større ro i mig selv, har lært mig selv bedre at kende, elsker mig selv mere – og hvilken bedre anledning end min 40-års fødselsdag til at markere, hvem jeg er, under den pæne paryk? Det har selvfølgelig taget lang tid at nå hertil, og jeg havde ikke gjort det for 5, 6 eller 7 år siden, men nu er det nu ... her er jeg!"
Julies 5 tips til dig, der taber håret
- Få en henvisning til en hudlæge, hvis du oplever bare pletter i din hovedbund. Måske går det i sig selv igen, men det kan være tegn på, at du har alopecia.
- Prøv at eksperimentere med frisurer, for mange kan holde de skaldede pletter skjult ved at sætte håret op på nye måder eller få extensions.
- Vælg en paryk, der kan varmebehandles – det giver den mest naturlige følelse, når man kan tørre, glatte og style sit hår, mens det er på hovedet.
- Skift tapen på din paryk den ene dag og vask håret dagen efter – så undgår du, at tapen løsner sig, når den kommer i kontakt med vand.
- Alle synes, dit hår er flot! Vær positiv omkring det: du får ikke fedtet eller gråt hår!
3 hurtige til Julie om hår
Har du tabt håret andre steder end på hovedet?
"Nej, jeg har kun skaldede pletter på hovedet, og jeg har stadig mine egne øjenbryn og vipper og hår, hvor man nu ellers har det som kvinde."
Hvor ofte skal du have ny paryk?
"Jeg får nyt hår 4 gange om året. Parykken bliver slidt og begynder at fælde, når man bader med den og føntørrer, krøller og glatter, for der vokser ikke nye hår ud. Jeg skal også barbere issen hver måned, fordi det begynder at klø, når det vokser ud."
Kan den falde af – og kan man mærke den?
"Den sidder fast med tape, så man kan ikke lige rykke den af. Man kan godt mærke den, hvis man roder rundt i hovedbunden, fordi der er et net. Men det er ægte hår og føles helt naturligt."
Om Julie Errebo
Julie Errebo, 39 år. Mor til Oliver på 12 år. Arbejder som overassistent i Udlændingestyrelsen.