Anette Frederiksen.

Anette fik hjernerystelse: "Jeg kan ikke bare sætte mig og være ked af det hele tiden"

Anette Frederiksen lever hver dag med følgerne af den hjernerystelse, hun fik, da hun blev skubbet ind i en højtaler. Hun kommer ikke til at arbejde fuld tid igen, men nægter at lade livet gå i stå.

hjemmet logo farve

Det var tidligt på aftenen, og dansegulvet var kun lige ved at blive fyldt, da Anette skulle gå et trin ned mod gulvet og derfor nærmest kom til at stå på ét ben. 

I samme sekund var der en, der dansede ind i ryggen på hende, så hun faldt og bankede nakken bagover direkte ind i en højtaler.

– Jeg hørte et brag, og så blev hele mit liv vendt op og ned på tre sekunder, siger 61-årige Anette, der kom på sygehuset med det samme, men hverken læger eller sygeplejersker nævnte noget om en hjernerystelse.

– To dage efter måtte jeg køre tilbage til hospitalet for at blive scannet, fordi jeg havde det så skidt, og der fik jeg at vide, at jeg havde en hjernerystelse, og at jeg skulle tage den med ro endnu et døgns tid, og så kunne jeg så småt starte igen.

Typiske symptomer på hjernerystelse

  • Hovedpine 
  • Kvalme 
  • Svimmelhed 
  • Lyd- og lysfølsomhed 
  • Øjentræthed, flimren og smerter i øjnene 
  • Mental træthed og koncentrationsbesvær

Kilde: Hjernerystelsesforeningen

Selvom Anette blev sygemeldt lige efter ulykken, havde hun en tro på, at alt nok skulle blive normalt igen, men dagene blev til uger, og ugerne blev til måneder, og det blev tydeligt, at det ikke var nok blot at hvile sig lidt. Hun var træt, svimmel og kunne ikke overskue dagens gøremål. 

Hverdagen var gået fra et aktivt arbejdsliv til at bestå af dage, hvor Anette sov mere, end hun var vågen, og lange ture ved havet, hvor hun langsomt ladede op.

De fleste hjernerystelser varer typisk mellem nogle dage og uger. Omkring en tredjedel har stadig gener efter tre måneder og i nogle tilfælde i flere år efter. Det kaldes senfølger efter hjernerystelse.

Kilde: Hjernerystelsesforeningen

– I næsten et halvt år gik jeg nærmest sidelæns, og jeg var svimmel hele tiden. Jeg blev sendt til en neurolog på Hamlet, hvor jeg ikke fik nogen særlig hjælp. Jeg følte faktisk, at han gjorde lidt nar af det, fortæller Anette, der ved en scanning også fik den melding, at hun måske havde haft en blodprop i hjernen, hvilket dog ikke var rigtigt.

Gode og dårlige dage

Det tog næsten tre år, før Anette var helt udredt og var igennem hele systemet for at finde ud af, hvordan hendes arbejdsliv fremover skulle tilrettelægges. Efter halvandet år begyndte hun at arbejde 10 timer i fleksjob, og efterveerne af hjernerystelsen betyder, at hun ikke kommer tilbage til et fuldtidsjob. 

I dag underviser hun i yoga, pilates og varmtvandsgymnastik, og hun er stadig så plaget af hjernerystelsen, at hun bliver nødt til at prioritere sin tid.

– Mit nervesystem er virkelig ramt, og der skal ikke meget til, før jeg bliver væltet af pinden. Jeg prioriterer hele tiden, hvad jeg skal, for at have det så godt som muligt, siger Anette, der har sine børnebørn som højeste prioritet på listen.

– Dem vil jeg simpelthen ikke gå glip af, men når jeg kommer hjem efter at have været sammen med dem, er der lukket og slukket for hele biksen. Så er jeg så træt, af jeg falder i søvn på sofaen, og jeg føler, at hele mit nervesystem stresser. Jeg er nærmest elektrisk indvendig.

Aktiviteter som koncerter og biografture har Anette næsten sorteret helt fra, til trods for at hun har fået lavet ørestøbte hørepropper. Efter hjernerystelsen har hun også fået tinnitus. 

Da hun tidligere arbejdede som stresscoach og med øre-akupunktur, er det lykkes hende at dæmpe tinnitussen ved hjælp af nåle og kugler i ørerne.

– Jeg har både gode og dårlige dage, hvor jeg bliver hurtig udmattet, men jeg prøver at få min hverdag til at fungere så godt, jeg overhovedet kan. På de gode dage glemmer jeg, at jeg har de her gener, og så kommer jeg til at gå ud over egne grænser. Det betyder, at jeg ryger tre skridt tilbage igen og må starte fra scratch, siger Anette.

Hvad er en hjernerystelse?

Ved en hjernerystelse opstår der en midlertidig forstyrrelse af hjernens normale funktion. Det skyldes mikroskopiske skader i hjernen, ændring i hjernecellernes energistofskifte og en inflammatorisk reaktion. 

Ødelagte forbindelser

Nogle år efter det uheldige fald fik Anette kontakt til Hjernerystelsesforeningen, og det har været med til, at hun nærmer sig en accept af sin nye, ufrivillige måde at leve på. 

– Pludselig var jeg ikke alene om at have det sådan. Mange af mine symptomer var normale, og det gav en forklaring og en accept af min situation, siger Anette, der også fandt en ro hos en ny neurolog, der forklarede hende, at hun skulle forestille sig hjernen som et gammeldags telefonbord, hvor faldet resulterede i, at ledningerne blev revet ud og sat forkert i igen.

– Det gav mig en afklaring, og det har fået mig til at finde en form for fred med, at jeg ikke kommer tilbage til mit gamle jeg, siger Anette, der indimellem godt kan blive overrumplet af tanken om, hvis bare hun ikke var taget til den julefrokost.

– Først skulle jeg slet ikke have været med, fordi jeg skulle på vagt, men så fik jeg den byttet og endte så med at tage med alligevel, og det er jo sort uheld. Men jeg bliver nødt til at lægge de tanker væk. 

Jeg kan ikke bare sætte mig og være ked af det hele tiden, for jeg har også en kæmpe livslyst og en appetit på livet, og jeg er trods alt kun 61. Jeg vil ikke undvære alle de gode ting og gå glip af alt det, livet byder på. 

Gode råd til heling

  • Vær så aktiv du kan, men på en rolig og afslappet måde 
  • Hold mange små pauser i løbet af dagen 
  • Bevæg dig stille og roligt – gå en tur, kig ud ad vinduet 
  • Lav ting, der føles rare og beroligende 
  • Genoptag arbejdet med få timer og øg gradvist i timetal

Undgå:

  • At blive for passiv eller for aktiv – begge dele kan forsinke helingen 
  • At overbelaste dig selv – især med skærm og koncentrations- krævende opgaver 
  • At vende tilbage til arbejde, før du kan klare en almindelig hverdag hjemme 
  • At ignorere kroppens signaler – især øjen- eller nakkesymptomer

Kilde: Neuropsykolog Lisbeth Juul Hansen