Det sker der helt præcist i din krop, når du spiser sukker

HVAD SKER DER...

... når kroppen optager sukker?
Naturligt frugtsukker består af enkelte sukkermolekyler, som kan optages direkte fra tarmen. Tilsat sukker skal opløses af fordøjelsesenzymer. Men så er der fri adgang til blodbanen via tarmvæggen. Herfra transporteres sukkeret med blodet ud til muskelcellerne, som optager det og omdanner blodsukkeret til energi. Processen tager kun nogle få minutter. Sukker i flydende form er hurtigst, men også i fast form er det næsten omgående ude i blodet.

... i bugspytkirtlen, når du spiser sukker?
Når blodsukkeret stiger over normalt niveau, går bugspytkirtlen i gang med at producere insulin, der skal transportere blodsukkeret ind i muskelcellerne. Jo større blodsukkerstigning, desto mere insulin sender bugspytkirtlen ud i blodet.

... når kroppen forbrænder sukkeret?
Hvor hurtigt kroppen forbrænder det, du har spist, afhænger af, hvor mange kalorier der er i det, og hvor fysisk aktiv du er. Et højintensivt træningspas vil sætte forbrændingen i vejret og gøre indhug i sukkerlageret i muskelcellerne. Hvor lang tid tager det? ½ liter sukkersødet sodavand: Gå 3 km – svarende til 30 minutters rask gang. En Snickers: Gå 4 km – svarende til 40 minutters rask gang. Et æble: Gå 700 meter – svarende til 7 minutters rask gang.

... med din fedtforbrænding?
Kroppen foretrækker at forbrænde blodsukker først. Når du fodrer den med sukker i rigelige mængder, vil den have tilstrækkeligt brændstof i det og skrue ned for fedtforbrændingen. Først når den løber tør, vil den for alvor sætte turbo på forbrændingen af fedt og protein.

... hvis du ikke forbrænder det sukker, du indtager?
Kroppen fylder først sine – ganske små – naturlige reservelagre af hurtigt omsat energi i muskler og lever. Derefter omdanner den overskydende sukker til fedt. Med andre ord ender det som fedt på sidebenene, hvis din normale kost i forvejen har dækket dit energibehov.

... når sukkeret kommer fra frugt?
Kroppen kan ikke kende forskel på frugtsukker og tilsat sukker, så på den front er frugtsukker 'bare' sukker. Men i modsætning til slik betragtes frisk frugt ikke som tomme kalorier, fordi du både får vitaminer, mineraler og kostfibre med. Det gælder i forskelligt omfang også for tørret frugt.

... når frugtsukkeret er flydende?
Flydende frugt i form af juice skal du dog være varsom med i andet end helt små mængder, da det nok indeholder vitaminer og mineraler, men også lige så meget sukker som sodavand.

... med dit blodsukker?
Hvis dit blodsukker har været højt pga. et stort sukkerindtag, vil det falde hurtigere, end hvis du havde spist sund mad. Grøntsager og fuldkornsprodukter består nemlig af komplekse kulhydrater, som kroppen er længere om at nedbryde. Det betyder, at blodsukkeret stiger langsomt og falder langsomt, fordi insulinet kan arbejde stille og roligt med sin opgave. Omvendt vil en hurtig blodsukkerstigning medføre en voldsom stigning af insulin i blodet, der arbejder på højtryk med at 'rengøre' blodbanen for overflødigt blodsukker.

... når du føler, at du går sukkerkold?
Et for lavt blodsukker har både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, fordi både krop og sjæl påvirkes til at handle på situationen. Jo lavere blodsukkeret bliver, desto mere træt, utilpas, sur og asocial bliver man typisk. Lavt blodsukker kan give dig rysten på hænder, kvalme og hovedpine og kulderystelser – deraf udtrykket 'sukkerkold'. Du kan sagtens klare den 'påfyldning af energi' med nogle sundere kulhydrater. Fysiologisk har vi nemlig ikke brug for sukker. Du kan også forebygge følelsen af sukkertrang med god mad fra hovedmåltiderne og lidt sund og grovere mad indimellem.

... hvis du bliver afhængig af sukker?
Kroppen har en naturlig lyst til sukker, men den bliver ikke fysisk afhængig af det som fx af narkotika. Sukkerafhængighed er noget, vi bilder os ind – og måske ligefrem en bekvem undskyldning for at have et lidt for stort sukkerforbrug.

... med dit humør, når du spiser sukker?
Sukker kan på den korte bane påvirke dit humør og gøre dig gladere. Når du spiser sukkerholdige fødevarer som slik, kage og chokolade, stiger blodets sukkerindhold, og det påvirker hjernen til at producere mere af signalstoffet serotonin – et stof, der kobles sammen med vores humør og (ved mangel af det) depression. Et sukkerboost kan derfor løfte humøret – kortvarigt, om ikke andet. For da de hurtige kulhydrater får kroppen til at udskille insulin, som sikrer hurtig optagelse, falder blodsukkeret ret hurtigt igen. Og det samme gør humørbarometeret. Så sukkerglæden er ofte meget kortvarig. Tit vil du måske ligefrem blive i dårligere humør, når slikposen er tømt, end før du tog hul på den.

... med kroppens behov for mineraler og vitaminer?
På nær frugt indeholder sukkerholdig mad sjældent voldsomt mange næringsstoffer. Men store mængder søde sager stjæler alligevel tit appetitten fra den sunde mad. Så spiser du meget sødt, kan der være en forhøjet risiko for, at du simpelthen ikke får vitaminer og mineraler nok i din daglige kost.

... med din figur og vægt, når du spiser sukker?
Kalorier fra sukker mætter ofte dårligere og kortere tid end andre energigivende næringsstoffer. Desuden kan de have en tendens til at stimulere din appetit, så du kommer til at spise for meget for tit. Samlet set kan sukkerkalorier derfor være svære at styre og nemme at få for mange af. Og gør du det, er regnestykket benhårdt og enkelt: Vægten stiger.

... med din topmave?
Et højt sukkerindhold i din kost vil sætte sig på din mave. Det er forklaringen på, at også slanke og ligefrem tynde mennesker, der ellers kan spise masser af søde sager uden at tage voldsomt på af det, kan have en topmave, der afslører den søde tand.

... med din hud, når du spiser sukker?
Når blodbanen er fyldt med sukker, bliver fedtet ikke forbrændt i samme grad og ender derfor let med at komme til udtryk i huden. Den forhøjede insulinproduktion kan også øge produktionen af mandligt kønshormon samt talg og akne. En meget sukkerholdig kost kan derfor gøre din hud uren og mat.

... med din fordøjelse, når du spiser sukker?
Tit vil en kost med meget sukker betyde, at du til gengæld ikke får så mange kostfibre. Hvor sukker udskilles i blodet, udskilles kostfibre primært i toilettet. De får dermed maden til at passere hurtigere igennem tarmsystemet og holder fordøjelsen sund og glidende. For meget sukker (og for få kostfibre) kan i stedet give dig forstoppelse og gøre dig oppustet. Når tarmindholdet bevæger sig for langsomt igennem systemet, er der affaldsstoffer, der skulle have været udskilt i toilettet, som i stedet når at blive optaget i blodet.

... med vægten, hvis du dropper sukker?
Hvis du lægger kosten om fra meget sukkerholdige spisevaner til stort set ingen sukker, vil bugspytkirtlen skrue ned for produktionen af insulin. Et normaliseret, mere stabilt blodsukker og lavere insulinniveau vil øge kroppens evne til at fedtforbrænde. Og derfor vil storforbrugere af sukker ret hurtigt opleve et vægttab, når de dropper de søde sager. Der er desuden en del velvære at hente på stabilt blodsukker.

... med dit helbred, når du spiser sukker?
Sukker kan gøre dig overvægtig. Og det øger din risiko for at udvikle type 2-diabetes. For meget fedt på kroppen ender med for meget fedt i blodbanen, og det nedsætter insulinets og muskelcellernes evne til at omsætte blodsukkeret i kroppen. Har du samtidig et højt sukkerforbrug som overvægtig, bliver risikoen endnu større. Ny amerikansk forskning tyder dog på, at normalvægtige og fysisk aktive ligeledes kan have en øget risiko for at udvikle diabetes, hvis kosten har et højt sukkerindhold. Store blodsukkerudsving øger risikoen for åreforkalkning. Og endelig øger sukker produktionen af stresshormonet kortisol, hvilket bl.a. kan påvirke kroppens kolesterolniveau negativt og øge risikoen for åreforkalkning.

Tip! Hvor meget sukker spiser du egentlig? Tag temperaturen på dit sukkerforbrug på Altomkosts sukkerspion. Se altomkost.dk 

LÆS OGSÅ: Hvad gør 14 dage på sofaen ved kroppen?