Trist kvinde

Foto: Getty Images Tendensen til at lyve sig syg på nettet breder sig. Fænomenet kaldes Munchausen by internet.

Munchausens syndrom

Har du hørt om Munchausen by internet? "Typisk er der ikke tale om folk med en psykisk sygdom”

De fleste mennesker kan godt lide at blive set og anerkendt, men nogle tørster så meget efter at få opmærksomhed og omsorg, at de griber til yderligheder og ligefrem faker en alvorlig sygdom - og i visse tilfælde ovenikøbet deres egen død. Fænomenet kaldes Munchausen by internet, og tendensen til at lyve sig syg på nettet breder sig.

Munchausens-syndrom har været kendt i mange år og er således ikke et nyt fænomen.

Her er der tale om en tilstand, hvor en person har symptomer eller tegn på alvorlig sygdom, som viser sig at være opfundet og falske eller ovenikøbet skader sig selv udelukkende med henblik på få opmærksomhed fra blandt andet pårørende og læger.

Det nye er, at lidelsen – i takt med at de sociale medier bliver mere og mere udbredt – nu også er rykket over på internettet, og tendensen til at lyve sig syg på nettet og manipulere sig til sympati og omsorg hos dem, der følger dem på de sociale medier, er gennem de seneste år blevet så populær og udbredt, at den endda har fået sit eget navn: Munchausen by internet.

Munchausen i en digital version

De mennesker, der lider af Munchausen by internet, er ofte bloggere eller influencers, der har mange følgere og lyver sig syge udelukkende med den hensigt at få sympati og omsorg.

Herhjemme har man de seneste år set flere eksempler på Munchausen by internet, blandt andet med den 21-årige terminalt kræftsyge Clara Maria.

Gennem mere end et halvt år fik hun enorm opmærksomhed ved at lægge falske billeder op på instragramprofilen ’Kemoland' og i detaljer skrive om sin alvorlige kræftsygdom og om sin forestående død.

Senere kom det dog frem, at der var tale om en fiktiv person, og at både tekst og billeder var falske. Sangskriveren Mads Langer var endda blevet så inspireret, at han skrev to sange til Clara Maria, som han siden da har omdøbt og dedikeret til alle berørt af kræft.

Og senest har det vakt opsigt, da det kom frem, at bloggeren Fie Oppenhagen Arildsen, som siden 2016 har foregivet at være uhelbredeligt syg af livmoderhalskræft, slet ikke er syg og således har levet på en løgn i årevis og tryllebundet sine mange følgere, heriblandt andre alvorligt kræftsyge og Kræftens Bekæmpelse.

Behovet for opmærksomhed har altid eksisteret

Men hvad er det egentligt, der får mennesker til at lyve sig alvorligt syge?

Ifølge Jesper Dammeyer, der er psykolog og lektor ved institut for Psykologi handler det primært om opmærksomhed.

"At få andres opmærksomhed og følelsen af, at andre kan lide os, er et helt fundamentalt psykologisk behov, som vi alle sammen har. Og for at vi kan føle os gode eller gode nok, så søger de fleste af os hele tiden at fremstille os selv på måder, hvor vi kan høste andre menneskers anerkendelse og sympati," siger Jesper Dammeyer til ALT.dk.

"Der findes rigtigt mange måder at opnå opmærksomhed på, og nogle af dem kan være ved at vise, at man har en stor bil, mange penge eller ser godt ud. Men man kan også gøre det ved at fremstille en uforskyldt lidelse, og her er det alvorlig sygdom eller ulykke, der kan skabe stor opmærksomhed og vække andre menneskers empati og omsorg," forklarer han og uddyber:

"Tidligere, før der eksisterede sociale medier, kunne man også møde mennesker, der blev diagnosticeret med alvorlige sygdomme eller havde alvorlige sygdomsforløb, og hvor det var tydeligt, at de også opnåede en form for tilfredsstillelse ved at fortælle om det, fordi det jo giver en opmærksomhed og skaber interesse om ens person."

"I takt med at der er kommet sociale medier som blandt andet Instagram, Facebook og Tiktok til, er det blevet mere og mere almindeligt at dele meget personlige ting på nettet. Vi ser fx flere og flere, der poster, at de har fået en alvorlig sygdom, har mistet nære pårørende eller ting, der på anden måde afføder empati og umiddelbar opmærksomhed og giver nogle likes og følgere."

Når det kammer over

Ifølge Jesper Dammeyer er der som udgangspunkt ikke noget unaturligt i at søge andres opmærksom.

Det er først, når vi begynder at lyve og misbruge andre og deres tillid, at det bliver problematisk.

"I et eller andet omfang ønsker vi jo alle opmærksomhed fra andre, men der, hvor det kammer over, er, når man begynder at opfinde historier eller misbruge andre i det spil. Det er, når det bliver så systematisk og alvorligt og begynder at gå ud over andre, at det bliver problematisk," siger Jesper Dammeyer.

"Det er nok de færreste af os, der kan sige os helt fri for indimellem at stikke en løgn eller digte lidt ekstra på en historie, og nogle mennesker har da også nemmere ved at lyve end andre. Det ligger inde i det, der kaldes ”den mørke personlighed”. Normalt har vi jo nogle stopklodser for, hvad vi lyver om, og det er trods alt de færreste, der kan lyve groft og systematisk uden at få dårlig samvittighed, men der gælder ikke altid de mennesker, der lider af Munchausen. Nogle af dem mangler ganske enkelt den stopklods."

Ikke alvorlig psykisk syg

Det kan være svært at forstå, hvordan nogen i den grad kan lyve om alvorlig sygdom eller ulykke, og mange vil måske mene, at mennesker, der lider af Munchausen, er alvorligt psykisk syge. Men faktisk er det ikke nødvendigvis tilfældet.

"Der er typisk ikke tale om mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom, for de ville have svært ved at få tingene til at hænge sammen. At lyve om en alvorlig sygdom og manipulere andre til omsorg og opmærksomhed kræver, at du kan skrue en historie sammen og fastholde den, ofte over lang tid, så du ikke bliver afsløret," forklarer Jesper Dammeyer.

"Mennesker, der lider af Munchausen by internet har nærmere nogle personlighedstræk, der gør, at de har nemmere ved at lyve, gå over stregen og manipulere med andre. Det kan også være mennesker, der har følelsesmæssige og relationelle udfordringer. Det er altså kombinationen af normale selvpsykologiske behov for at få opmærksomhed og nogle særlige personlighedstræk, som får disse mennesker længere og længere ud."

Fakta om Munchausen-syndrom og Munchausen by internet

  • Munchausen syndromet har fået sit navn efter den tyske Baron Karl Friedrich Hieronymus von Munchausen (1720-1797). En mand, som rejste vidt omkring, og som blev kendt for at fortælle fantastiske og vildt overdrevne (røver)historier om sit liv, sin karriere i militæret og sine mange rejser rundt omkring i verden, hvor han både red på en halv hest og rejste gennem Jordens indre.
  • Ved Munchausen-syndrom er der tale om en tilstand, hvor en person præsenterer symptomer og tegn, som viser sig at være "fabrikerede" og falske. Patienten producerer altså selv bevidst sine symptomer og fund, som de så ofte på dramatisk vis præsenterer for at få hjælp i sundhedsvæsenet
  • En person med Munchausen-syndrom har så stort et behov for opmærksomheden ved at være syg, at vedkommende er villig til at skade eller forgifte sig selv for at opretholde denne opmærksomhed.
  • Der kan være mange grunde til, at nogen udvikler Munchausen-syndrom. Syndromet kan bl.a. skyldes omsorgssvigt, forældre, der overser deres barn, traumer, seksuelle overgreb eller mishandling.
  • Munchausen i den digitale version (Munchausen by internet) beskriver en person, der lyver og manipulerer sig til sympati og omsorg hos dem, der følger dem på de sociale medier,
  • Personer, der lider af Munchausen by internet, er drevet af et udtalt behov for at få opmærksomhed. Typisk har de har brug for nærhed, omsorg og at blive set, men formår ikke at bede om det på sædvanlig vis. Ved at opdigte en sygdom, opnår de den opmærksomhed, som de har brug for.

Munchausen by proxy

Munchausen by Proxy er også kendt som medicinsk børnemishandling og er en afart af Munchausen-syndrom. Ved Munchausen by Proxy opdigter eller påfører en omsorgsperson – ofte moren – sygdomssymptomer hos sit barn. Formålet med det er ikke at skade barnet, men at få opmærksomhed fra omgivelserne på grund af det syge barn.  Mødre med Munchausen by Proxy er ofte kvinder, der selv har oplevet en større eller mindre grad af omsorgssvigt og derfor har et særligt stort behov for omsorg og anerkendelse fra andre.

Om eksperten

Jesper Dammeyer er psykolog og lektor ved institut for Psykologi i København.

Kilder: Sundhed.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Sygdom, Sociale medier og Psykologi