Nanna kæmpede i mange år med sit selvværd – men datterens sygdom satte tanker i gang

Når Nanna Kirkebjerg bliver usikker på noget, forestiller hun sig en panter. Et kraftfuldt dyr fuld af styrke og med rank ryg. 

Med panteren på nethinden vokser hendes selvværd, så hun føler sig stærk i situationer, hvor hun tidligere ville have følt sig mindre værd.

– Den hverdag, vi lever i, med mange idealer for hus og hjem og krop og arbejde, har fået mig til at tvivle rigtig meget på mig selv.

Jeg følte ikke, at det, jeg gjorde, eller det, jeg var, var godt nok. I stedet havde jeg en fornemmelse af, at alle andre gjorde alt det rigtige, fortæller 40-årige Nanna, der følte, at selvværdet for alvor blev sat på prøve, da hendes ældste datter viste tegn på en begyndende spiseforstyrrelse.

– Jeg blev meget usikker på, hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg tvivlede på, hvad jeg skulle give lov til, og hvad jeg ikke skulle i forhold til, hvad andres børn måtte og ikke måtte, og det fik mig til at tænke, at jeg ikke var en god mor.

Sammen med både sin datter og mand startede Nanna i et forløb med neurocoaching, der er en coachingform, som bruger viden om hjernens funktion til at ændre tankemønstre og adfærd. Udgangspunktet var, at de sammen skulle have nogle redskaber til at få Nannas datter til at slippe tankerne om mad, men

Nanna fik også dykket ned i sine egne gamle mønstre.

– Tidligere kunne jeg føle mig mindre værd over for mennesker med højere uddannelser eller stillinger end mig, og det kunne gøre mig både usikker og vred.

Men det gik op for mig, at det handlede om noget i mig selv. Min far, som er fisker og aldrig har følt sig særlig boglig, har altid sagt:

”Sådan nogle som os, vi er ikke så kloge, men vi skal nok klare den” Han mente jo ikke, at jeg var dum, men for mig satte det sig som en følelse af mindreværd, fortæller Nanna.

– Nu har jeg lært at bløde op for følelsen. Her har dyreøvelsen været et af de bedste redskaber: Når jeg føler mig underdanig, tænker jeg på mit dyr, retter ryggen og mærker dens styrke, så jeg kan stå op for mig selv og føle mig fuld af power.

Mærker styrken

Vejen til, hvor Nanna er i dag, har krævet masser af mod til at kigge indad og masser af øvelse. Hver gang hun har stået i en situation, hvor hun har tvivlet eller er blevet ramt af mindreværd, har hun prøvet at fremkalde sin egen indre styrke. Og for hver gang, hun har set, at hendes valg har båret frugt, er hendes selvværd vokset.

– Når jeg kunne se, at mine beslutninger over for min datter virkede, gav det mig selvværd, og bekræftede mig i, at jeg var en god mor.

I dag tænker jeg aldrig over, hvad alle andre gør med deres børn. Jeg er mor til mine børn, og jeg ved, hvad der er bedst for dem.

Mere sjov i huset

Det største for Nanna i forløbet har været, at hun har fundet ud af, hvor meget hun har kunne hjælpe sig selv i en stærkere retning.

– Det er let at falde offerrollen, men tør vi kigge i bagagen, selvom det kan virke uoverskueligt, finder vi årsagerne til, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og så kan vi begynde at arbejde med det.

Nanna er i dag kommet frem til, at det vigtigste pejlemærke i hendes liv er hende selv. Ikke alle andre.

– Jeg har måtte lukke alt støj ude og mærke efter, hvad jeg selv har lyst til. Det hjælper ikke mig, at andre vil løbe i en løbeklub eller arbejde benhårdt på at blive direktør, for det vil jeg ikke, og derfor skal jeg heller ikke føle mig mindre værd.

– De situationer, der før gjorde mig usikker, hvor jeg kunne bruge 14 dage på at tale med mig selv inde i hovedet, oplever jeg ikke længere. Jeg er blevet mere glad, og der er mere sjov i huset. Jeg er begyndt at tro på, at jeg gerne må bruge tid på mig selv og mine interesser, og det oplever jeg som en gevinst for hele familien, fordi det giver mig et større overskud, som smitter af på børnene.

Nanna er blevet så inspireret, at hun er begyndt at læse psykoterapi, og hvor hun før ville have tvivlet på, at hun kunne, har hun i dag helt andre tanker:

– Jeg tænker, at jeg kan lige det, jeg vil.

LÆS OGSÅ

Da Camilla opdagede, hvor dårligt hendes datter havde det, flyttede de med det samme

Jeg gjorde alt for at få vores sammenbragte familie til at fungere, selvom jeg godt vidste, at forholdet mellem min datter og hendes dominerende og populære stedsøster ikke var godt. Men da jeg opdagede, hvor dårligt min datter trivedes, måtte jeg træffe et svært valg. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.