Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Stevia, Xylityl & Aspartam: Sundt eller usundt?
Stevia, Xylityl & Aspartam: Vi har undersøgt fakta, så du kan få styr på dit sødemiddel

Sandheden om sødestoffer

Stevia, Xylityl & Aspartam: Kend dit sødemiddel

Der findes sødestoffer i meget af det, du putter i munden. Er det fint, eller bør du være bekymret? Vi har kigget nogle af de mest udbredte varianter efter i sømmene og giver dig her de helt usødede fakta, sort på sødt!

Kunstige sødestoffer findes i en lang række af vores faste fødevareprodukter. Tag for eksempel, pålæg, nogle typer rugbrød og sågar sanitetsprodukter som tandpasta. Det er noget, vi er blevet så vant til, at vi ikke en gang skæver skeptisk til de forskellige etiketters E-numre. På bare 10 år er salget af sukkerfri sodavand steget eksplosivt, og i dag er næsten hver anden solgte cola en light-udgave. Vi har taget et nærmere kig på nogle af de mest populære sødemidler.

ASPARTAM

Hvad er det? Aspartam er et af verdens mest anvendte sødestoffer. Det er et kunstigt sødemiddel, der er opbygget af to naturligt forekommende aminosyrer, nemlig fenylalanin og asparaginsyre. I naturen optræder de to sammen med andre aminosyrer, men hvis de bliver isoleret fra de andre, giver de en meget sød smag. Værd at bemærke er også, at aspartam danner små mængder metanol, nok bedre kendt som træsprit, når det nedbrydes i tarmen. Nu rynker du nok på næsen, men mentanol er faktisk et stof, som du hele tiden har i blodet – uanset om du indtager sødemidler eller ej. Der er endda frugter, som indeholder mere metanol end lightprodukter tilsat aspartam. Sødemidlet her har E-nummeret E 951.

Hvad bruges det til? Når du åbner din lightsodavand, vil der formentligt være tilsat aspartam som erstatning for det almindelige sukker. Godt nok er det et populært sødemiddel, men det kan hverken bruges, når du bager, steger eller koger, for stoffet bliver nedbrudt ved opvarmning

Hvor sødt er det? Måske synes du, at det almindelige sukker, som du stryger over havregrynene smager sødt, men aspartam søder faktisk cirka 200 gange mere.

Ulemper? Som nævnt før bliver der dannet metanol, når kroppen skal nedbryde aspartam. Helt nøjagtigt er der tale om 0,01 gram metanol per gram aspartam. På grund af dette har aspartam været mistænkt for at kunne skade centralnervesystemet. Alligevel er aspartam et godkendt tilsætningsstof i Danmark, og det er det nok af den årsag, at hvis du vejer 60 kilo, skal du drikke intet mindre end fire liter light-sodavand om dagen, før det er skadeligt for kroppen.

Endnu en ting, der vejer i den negative ende af vægtskalaen, er, at de fødevarer, som er tilsat aspartam, danner det såkaldte nedbrydningsprodukt diketopiperazin. Et produkt under mistanke for at kunne forårsage hjernesvulster. Her skal det lige indskydes, at der på nuværende tidspunkt hverken er fyldestgørende undersøgelser for eller imod påstanden. Desuden har der i mange år været stor bekymring og debat om, hvorvidt aspartam skulle øge risikoen for at udvikle kræft. Googler du aspartam, er der da også flere internetsider, der advarer kraftigt mod stoffet. Hvis du indtager stoffet i de tilladte mængder, indebærer aspartam ifølge den danske fødevarestyrelse ingen kræft- eller sundhedsrisiko.

Hvor meget må du få? I EU er grænsen for aspartam – det acceptable daglige indtag (ADI) – fastsat til 40 milligram dagligt per kilo kropsvægt. Det vil sige, at du må indtage 2,6 gram, hvis du vejer 65 kilo. Det er med andre ord lidt over fire liter light-sodavand dagligt. Den sukkerfri sodavand, du hiver ned fra indkøbshylden herhjemme må højst indeholde 600 milligram aspartam, og den mængde vil danne cirka 60 milligram metanol, når stoffet bliver nedbrudt i din krop.

Er du gravid, skal du især være opmærksom på at overholde anbefalingerne. En dansk undersøgelse fra 2010 viser, at drikker du en liter light-sodavand om dagen sødet med aspartam, øger det risikoen med 78 procent for at føde for tidligt.

CYKLAMAT

Hvad er det? Ligesom aspartam er cyklamat et kunstigt fremstillet sødemiddel. Det bliver produceret ved hjælp af kemiske reaktioner fra cyclohexylamin og sulfaminsyre, som er en syre og en base. Vi mennesker optager kun delvist stoffet og forbrænder det ikke. Derfor udskiller vi cyklamat i uændret form. Cyklamat har E-nummeret E 952 på varedeklarationen.

Hvad bruges det til? Vi kender det blandt andet fra de små sødetabletter, der kommer i kaffen i stedet for den vanlige sukkerknald. Cyklamat forstærker smagen af andre sødemidler og sukkererstatninger. Derfor bliver andre sødestoffer brugt sammen med denne variant. Cyklamat finder du særligt i energireducerende eller sukkerfri fødevarer, blandt andet i sodavandsprodukter. På de danske køkkenhylder finder du stoffet enten som tabletter, strøpulver eller i flydende form.

Hvor sødt er det? Cyklamat er også sødere end almindelig sukker – nærmere bestemt omtrent 35 gange sødere.

Ulemper? Forsøg har vist, at cyclohexylamin, der indgår i cyklamat, er ansvarlig for skader på testikler og sæd, og et enkelt forsøg indikerede, at stoffet er kræftfremkaldende. En øget risiko for kræft er dog ikke blevet bekræftet af andre undersøgelser, men cyklamat er fortsat et stof, som du ikke vil kunne finde i fødevarer i USA og flere andre dele af verden. I EU er det derimod tilladt, men reglerne for brug af stoffet er blevet skærpet, og den tilladte mængde er sænket. Det er gjort for at sikre, at det samlede indtag er under det acceptable.

Hvor meget må du få? Regler for et dagligt indtag lyder på maksimum syv milligram per kilo legemsvægt. Vejer du 65 kilo, svarer det til 455 milligram om dagen, det er med andre ord under ½ gram. Overholder du de regler, skulle cyklamat ikke have sundhedsskadelige virkninger.

FRUKTOSE

Hvad er det? Fruktose er et kulhydrat, der findes naturligt i nektar og honning, frugter, bær og vin samt grøntsager. Nu tænker du sikkert, hvad der er kunstigt ved et stof, der findes i naturen? Den industrielle fruktose udvindes fra sukkerrør, sukkerroer og sukkermajs, og det nye sødestof High Fructose Corn Sirup (HFCS), som anvendes i mange fødevarer i USA, er en fruktosevariant og findes altså ikke i sin rene form i naturen.

Hvad bruges det til? Fruktose tilsættes i sodavand, brød, pålæg og morgenmadsprodukter. HFCS anvendes i alt fra sodavand til færdigprodukter i USA. Måske er det ikke lige noget, du har tænkt over, men i Danmark bruger vi blandt andet sødemidlet som smagsfremmer i pålægssalater som skinke- og kyllingesalat og rå kyllingebryster.

Hvor sødt er det? Anderledes fra de andre sødestoffer er fruktose kun en smule sødere end almindelig sukker.

Ulemper? Fruktose forstyrrer signalstoffet leptins virkning. Det betyder, at din appetit vokser, og du opnår derfor ikke den samme mæthedsfølelse, som havde du spist andre kulhydrater. Fruktose er mistænkt for at øge forekomsten af fedme og risikoen for diabetes, forhøjet blodtryk og inflammatoriske sygdomme. Det skyldes blandt andet, at det ved indtag i store mængder bliver ophobet i leveren og kan resultere i såkaldt fedtlever, der sænker insulinfølsomheden.

Hvor meget må du få? Der findes ikke specifikke anbefalinger for indtag af fruktose. Tidligere måtte HFCS kun udgøre fem procent af dit sukkerforbrug, men den regel opretholder EU-Kommissionen ikke længere. Stoffet kan derfor frit bruges i alle fødevarer og sodavand.

SACCHARIN

Hvad er det? Saccharin kaldes også benzoic sulfinide. Det kunstige sødestof indeholder i praksis ingen kalorier. Se, om et produkt indeholder saccharin, ved at kigge efter E 954.

Hvad bruges det til? Du vil nok støde på det flere steder, for sødemidlet anvendes både i sodavand, slik, tandspasta og i forskellige former for medicin. Desuden forhandles stoffet, ligesom cyklamat, som sødetabletter i strøform og i flydende form.

Hvor sødt er det? Saccarin er supersødt – cirka 300 gange så sødt som sukker.

Ulemper? Tilsætter du saccharin, kan du godt opleve en bitter eller metallisk smag – især ved store mængder. Saccarin har været mistænkt for at forårsage blærekræft, men trods adskillige undersøgelser, er det ikke påvist hos mennesker.

Hvor meget må du få? Fem miligram per kilo kropsvægt, svarende til 325 milligram eller 0,325 gram, hvis du vejer 65 kilo.

STEVIA/STEVIOLGLYCOSIDE

Hvad er det? Sødestoffet, steviolglycosider, bliver udtrukket fra planten Stevia Rebaudiana, som ofte kaldes verdens sødeste plante. Sødestoffet er meget udbredt særligt i Japan og efterhånden også herhjemme. Salget af produkter indeholdende sødestof fra stevia-planten stiger nemlig voldsomt disse dage – formentlig fordi de i mange tilfælde sælger sig på at være et naturligt sødestof, men steviolglycoside er altså på linje med alle de andre godkendte unaturlige tilsætningsstoffer.

Hvad bruges det til? Måske har du studset over, hvorfor du kan få en cola i grøn udgave – også kaldet Coca-Cola Life – det er altså en variant, der indeholder sødestoffet stevia. Sødemidlet finder du også i slik, saftevand, juice, kager og is. Stoffet er oven i købet varmeresistent og kan bruges til bagning og madlavning, der kræver opvarmning.

Hvor sødt er det? Vi har at gøre med noget af det sødeste søde. Rebaudioside A, der findes i steviaplanten, er 450 gange sødere end almindelig sukker. Så brug det med måde!

Ulemper? Ligesom sødestoffet Saccarin kan Stevia smage bittert, hvis du anvender det i større mængder. Stevia har ingen sundhedsmæssige bivirkninger. Studier tyder derimod på, at stevia kan øge sportsfolks præstationsevne og restitution.

Hvor meget må du få? Selv om det ikke ser ud til, at sødemidlet har nogle sundhedsmæssige bivirkninger, kan du ikke proppe dig med det. EU har sat grænsen for steviaindtag på fire milligram per kilo kropsvægt, altså maksimum 260 milligram eller 0,26 gram dagligt, hvis du vejer 65 kilo.

XYLITOL

Hvad er det? Xylitol er et sukkeralkohol, der bliver brugt som sukkererstatning. Det findes i fiberholdige grøntsager, i frugt og i veddet på for eksempel birketræer. Sødemidlet kan fremstilles kunstigt ved en kemisk behandling. Xylitol adskiller sig fra andre sødestoffer ved, at det indeholder 2,4 kalorier per gram. Til gengæld har det 40 procent mindre energi end almindeligt sukker og påvirker blodsukkeret mindre. Xylitol har E-nummer E 967.

Hvad bruges det til? Er du typen, der ofte gnasker tyggegummi, har du garanteret stødt på stoffet. Det findes nemlig især i tyggegummi, pastiller, mundhygiejneprodukter og fødevarer beregnet til diabetikere. Xylitol kan være en god ven i køkkenet, for det kan både bruges til madlavning og bagning.

Hvor sødt er det? Xylitol har samme sødeværdi og kan til forveksling ligne almindelig sukker.

Ulemper? Styr din dosis af xylitol. Ved doser over 20 gram dagligt, kan stoffet virke afførende og give diarre. Der er tale om et sukkeralkohol, som kan skabe problemer med vandbalancen i tarmen og give maveproblemer.

Hvor meget må du få? Der er ikke et ADI for xylitol, men man anbefaler at holde indtaget under 30-50 gram per dag for at undgå diarre.

Vidste du, at ...

... der også kan være sødestoffer som xylitol og sorbitol i din tandpasta?

... at kunstige sødemidler kan forstyrre de naturlige tarmbakterier? Den forstyrrede tarmflora kan skade sukkerstofskiftet.

... at sødestoffet højfruktose majssirup fra 2017 ikke længere er underlagt mængderegulering i EU, men kan anvendes i samme mængde som almindeligt hvidt sukker.

... at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA fastsætter en såkaldt ADI-værdi for nye sødemidler – Acceptabelt Dagligt Indtag, der angiver den mængde, du dagligt kan spise uden risiko for din sundhed?

... at sødestoffer skal anføres på ingredienslisten? Der skal stå både tilsætningsstofkategori (sødestof) og E-nummer, og produktet skal være mærket med “tilsat sødestof”.

... at du kan undgå kunstige sødestoffer, hvis du vælger økologiske fødevarer? De må nemlig ikke anvendes i den økologiske produktion.

Hvad med sukker?

Sukker bliver udvundet af sukkerroer og sukkerrør. Det har et højt energiindhold, men indeholder i modsætning til frugter ikke vitaminer og mineraler. Mange sødestoffer indeholder til sammenligning stort set ingen kalorier. Din kost bør højst indeholde 10 procent energi fra sukker. Det svarer til cirka 55 gram for en gennemsnitlig kvinde.

OM EKSPERTEN

Per Bendix Jeppesen er lektor og PhD ved Aarhus Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i sødestoffers effekt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kost