Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

sexguide, sex test, samleje, sexlyst

sexguide, sex test, samleje, sexlyst

Test dig selv: Hvordan har dit sexliv det?

Undersøgelser viser, at en stor del af os ikke er så glade for vores sexliv, som vi siger. Men sådan behøver det ikke at være. Test dig selv – og mærk lysten brede sig i din krop.

Dårlig sex. Kender du det? De fleste vil nok skynde sig at sige nej. Men hvis du mærker efter inderst inde, er du så tilfreds? Undersøgelser viser, at en stor del af os ikke er så glade for vores sexliv, som vi siger.

Vil du vide, hvordan dit sexliv egentlig har det? Og få tips til at tænde sexlysten igen? Svar på spørgsmålene nedenfor, tæl sammen hvilket bogstav du har flest af og få svaret på de kommende sider.

Nyd dit sexliv – du har fortjent det...

1.Giver du udtryk for, hvad du gerne vil have i sengen?
A. Ikke med ord. Jeg er ikke så god til at tale om sex.
D. Det er ikke nødvendigt. Det er ok, som det er.
C. Ikke rigtig. Han er bedre til at tale om det.
B. Ja, selvfølgelig. Vi taler meget om det.

2. Hvor meget mærker du din egen krop?
B. Det er svært at sige, men jeg går meget op i, at vores sexliv udvikler sig.
D. Det skifter, men generelt har jeg ok kontakt med min krop.
A. Mærker? Det er svært, synes jeg.
C. Ikke så meget og mest, når jeg er alene.

3. Hvor meget mærker du din partners lyst?
D. Mandag, onsdag og fredag.
A. Meget. Han er god til at give udtryk for den.
B. Ok, men det er som regel mig, der tager initiativ.
C. Rigtig meget. Han har vist bare mere lyst end mig.

4. Hvor sexet føler du dig?
A. Sexet? Måske ikke decideret sexet, men pæn.
B. Meget sexet – min mand kan godt være stolt at mig.
D. Ok, min mand har lyst til mig, og det er godt nok til mig.
C. Ikke specielt. Der er mange, der er mere sexede end mig.

5. Hvor meget synes du, at du har at byde på i sengen?
C. Ikke så meget.
A. Lidt, men ikke så meget, som jeg gerne ville.
B. Meget, men det kan altid blive endnu bedre.
D. Ok, jeg kender jo hans behov.

Klik videre og få endnu fem spørgsmål - og svaret på, hvad du kan gøre for at skrue op for sensualiteten i dit liv...


6. Hvor ofte får du orgasme?
D. Det sker med jævne mellemrum.
C. Aldrig, kun hvis jeg er alene.
A. Sjældent, men det er ikke hans skyld.
B. Ikke så tit.

7. Har du nogensinde faket en orgasme?
A. Det sker. Nogle dage er jeg bare ikke så tændt.
D. Det er sket, men han kommer som regel først, og så er det ovre.
C. Ja, ofte. Han bliver så ked af det, hvis det ikke lykkes.
B. Nix, det hjælper jo ikke nogen.

8. Hvad tænker du, hvis din partner tager initiativ til noget nyt i sengen?
B. Fedt, jeg elsker at eksperimentere!
D. Bare det ikke er for avanceret, så er det ok.
A. Det er vigtigt, at han er tilfreds.
C. Jeg beder ham guide mig gennem. Det skal jo gøres ordentligt.

9. Hvor tit tager du initiativ til sex?
B. Tit. Næsten oftere end min partner.
D. Vi er vist lige gode om det. Vi ligger jo allerede i sengen.
A. Sjældent, jeg er vist bare ikke så seksuel.
C. Aldrig, han har altid lyst, så det er ikke nødvendigt.

Sådan gør du: Har du flest A, B, C eller D? Tæl dine svar sammen og klik find din type der, hvor du har flest.

Er du A, B, C eller D? Se, hvordan du får mere ud af dit sexliv på de kommende sider...

FLEST A'ER

Du er den pæne-type

BESKRIVELSE: Du har på et eller andet tidspunkt i din tilværelse lært, at hvis du skal have positiv opmærksomhed, skal du behage andre. Derfor er du meget omsorgsfuld og opmærksom på andres behov. Både i og uden for sengen.

Du har det sandsynligvis svært med din egen krop og føler dig kejtet i forhold til sex – især hvis du skal tale om det. Du har en tendens til at være passiv og afventende i sengen og følger ofte din partners lyst frem for din egen. I høj grad fordi du har svært ved at mærke, hvornår du rent faktisk har lyst. Derfor siger du heller ikke nej, selv om du ikke lige er i humør til nærkontakt. Det kan være en god ting, fordi det er vigtigt at være åben omkring sex, og fordi lyst sagtens kan opstå undervejs. Men bliver det mere reglen end undtagelsen, at du ikke siger fra, så går det ud over din evne til at mærke dine egne følelser og lyster. Og sådan er det sandsynligvis med dig.

Du har stor fokus på din partners behov, men dine egne falder let i baggrunden. Og mærker du dem, har du svært ved at tale om det. Lige som du har svært ved at sige til ham, hvis han gør noget, som ikke rigtig virker for dig seksuelt. Derfor kommer din partner og hans ønsker let til at dominere jeres parforhold. Han vil sandsynligvis savne modspil – både i og uden for sengen. Han har svært ved at mærke dig og hvem, du er, fordi du ikke siger, hvad du vil have. Og inderst inde er det sandsynligvis lige præcis det, han drømmer om, at du gør.

Tre trin til bedre sex, hvis du er for pæn
Det er svært at lære en ny adfærdsmodel, men det er nødvendigt, hvis du skal forbedre dit sexliv. Men det er vigtigt, at du tager små skridt. Meget små skridt. Du skal lære at mærke, hvor dine grænser går, og sige fra, når de bliver overtrådt − eller til, hvis der er noget, du savner. Målet er, at du skal kunne have en åben samtale med din partner om jeres sexliv.

SÅDAN GØR DU:
1) Begynd i det små
Start med at sige nej mindst én gang om dagen. Det behøver ikke være i forbindelse med sex. Det vigtigste er, at du begynder at sige fra.

2) Vis ham vejen
Når du har øvet dig på at sige nej uden for soveværelset, er det tid til også at gøre det under dynen, men det kan være svært. Vis ham i stedet, hvad du gerne vil.
− Hvis han er i gang med noget, som du ikke er vild med, så flyt hans hånd. (Tænker du ja, ja, det har jeg læst mange gange? Sikkert. Men har du nogensinde prøvet at følge rådet? I praksis). Du behøver ikke være afvisende, bare flyt den.
- Brug munden. Sig små lyde, når han gør noget, du godt kan lide. Gør du det, vil du uden tvivl få mere af det. Mænd elsker at tilfredsstille deres kvinde.
- Har du det stadig svært med at sige tingene ansigt til ansigt? Send ham en sms, når I har haft sex. Det lyder måske fjollet, men det er lettere, og i første omgang handler det om at få sat ord på, når du synes, noget føles godt. Skriv: „Hvor var det dejligt.” „Tak fordi du om holdt mig.” Eller bare „Tak for i går.” Det behøver ikke være kinky – bare du gør det.

3) Interview hinanden
Når du er blevet lidt mere modig , men stadig ikke er klar til at sige tingene lige ud, så prøv med en interview-leg. Sig, at du har læst om den, eller at et af jeres vennepar bruger den. Ideen er, at I hver især skriver 15 spørgsmål på et stykke papir. F.eks.: Kan du godt lide, når jeg nusser dig på ryggen, masserer dig, rører ved dine bryster? Derefter skiftes I til at spørge og svare. Det vigtige er, at I prioriterer det og sætter tid af til at tage hul på emner, som ellers har været svære at snakke om. Men gør det ikke efter, at I har haft dårlig sex. Det er alt for sårende!


Har du flest B, C eller D'er, klik videre og læs om din type...

 

FLEST B'ER
Du er den krævende type

BESKRIVELSE: Du er ambitiøs og løsningsorienteret på dit arbejde – og det smitter også af i soveværelset. Du vil gerne have, at dit sexliv skal være så godt som overhovedet muligt, og derfor er du særlig fokuseret på det, der ikke fungerer, så der kan blive gjort noget ved det.

Din handlekraft er en fantastisk egenskab uden for sengen, men under dynen kan det give problemer. Du har måske allerede et sexliv, som mange kvinder kun drømmer om. Men fordi du er så optaget af det, der ikke fungerer, opdager du det ikke. Faktisk har du så høje forventninger til dit sexliv og arbejder så intenst på at gøre det godt, at du ikke kan undgå at blive skuffet og utilfreds. For det er ikke nok, at det føles godt. Det skal hele tiden føles bedre. Der skal hele tiden ske noget nyt – nye intimitetshøjder skal nås og nye grænser afprøves.

Men når det kommer til stykket, så sidder du tilbage med en tom følelse indeni. Uanset, hvor avanceret det bliver, så får du ikke noget ud af det. Du kan ikke mærke din egen krop, og nærværet mellem dig og din partner vil højst sandsynlig have det hårdt. Sex er blevet et projekt, og det ødelægger intimiteten mellem jer. Faren er også, at du giver din kæreste følelsen af ikke at være god nok, fordi du altid retter på ham. I værste fald kan det give ham erektionsproblemer.


Tre trin til bedre sex, hvis du er krævende:
Hvis du skal have noget ud af sex, er det afgørende, at du får skruet forventningerne ned og lærer at være i nuet og nyde det, der sker lige nu og lige her. Du skal have nærværen og intimiteten mellem dig og din partner tilbage.

SÅDAN GØR DU:
1) Flyt fokus
Øv dig i at have fokus på det gode. I stedet for at koncentrere dig om det, der ikke fungerer i dit sexliv, så koncentrér dig i stedet om det, du er glad for. Hvad synes du, er fantastisk? Hvad nyder du? Lav en dagbog, hvor du hver aften skriver fem ting, som du er taknemmelig for. Bare rolig, det bliver lettere og lettere.

2) Vær til stede i nuet
Hvis du hele tiden tænker på fremtiden, kan du ikke være nærværende og fuldt til stede i nuet, og så mærker du ingenting. For at få bedre sex, skal du blive bedre til at være i nuet. Du og din partner kan f.eks. lave en sensualitetsøvelse. Øvelsen handler om nydelse, og derfor er det afgørende, at du ikke får orgasme. Læg dig på maven, og bed din partner om at kysse og ae sig vej fra din nakke og helt ned til dine fødder. Vend dig om, og lad ham gøre det samme foran. Men husk, kønsorganerne er forbudt område. Bagefter giver du ham samme tur. Slut af med at lægge jer helt tæt i ske og synkroniser lige så langsomt jeres åndedræt, så I naturligt trækker vejret helt ens. Det lyder banalt, men det er med til at få jer til at mærke nuet og hinanden på én gang.

3) Elsk dig selv
Den letteste måde at komme mere i kontant med din egen nydelse og lyst på er at onanere. Er du holdt op med det, eller er du aldrig kommet i gang? Så gør dig selv den tjeneste og tag noget enetid. Dit problem er, at du tænker for meget, og at du skal lære at give slip – og det gør du, når du onanerer. Sæt tid af til det, det må ikke være et orgasmeræs. Tværtimod skal du sørge for, at du ikke bliver forstyrret og har tid til at røre ved hele din krop.


Har du flest C'er eller D'er, klik videre og læs om din type...

 

FLEST C'ER

Du er den usikre type

BESKRIVELSE: Du er meget usikker på dig selv. Indimellem så usikker, at du gør ting, som du faktisk ikke har lyst til. Måske har du en række dårlige forhold bag dig – og i hvert fald har du en række dårlige oplevelser i sengen med i bagagen.

Du er en udpræget pleaser-type. I parforholdet har du hele tiden fokus på, at din partner skal have det godt. Du vil med stor sandsynlighed være jaloux anlagt, fordi du tænker, at alle andre kvinder er bedre end dig. Du har svært ved at få orgasme – i hvert fald sammen med en partner, fordi du er så optaget af at tilfredsstille ham, at du ikke kan slappe af og tage imod. Både i og uden for sengen giver du mere, end du får. Derfor vil du sandsynligvis gå og være småulykkelig uden helt at vide hvorfor, og du har sikkert mere end én gang ligget med et hul i maven efter sex.

Det er meget vigtig, at du tager det alvorligt. Dit selvværd og din selvtillid trænger til at blive stivet voldsomt af. Du skal have fokus på dig selv – før du har fokus på andre. Det har du ikke i tilstrækkelig grad. Måske kan du ikke længere huske hvordan, og derfor ved du ikke, hvordan du skal komme ud af det. Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp.


Tre trin til bedre sex, hvis du er usikker:
Hvis du skal få et bedre sexliv, så handler det først og fremmest om, at du skal have boostet dit selvværd. Afhængig af hvor alvorligt det er, er der flere ting, du kan gøre.

SÅDAN GØR DU:
1) Få hjælp
Erkendelse er første skridt til at løse et problem. Henvend dig til en psykolog eller eventuelt en sexolog med en ordentlig uddannelse, og bed vedkommende om at hjælpe dig på rette vej. Ikke bare til bedre sex, men til en bedre hverdag og et bedre liv, for dårlig sex er kun et symptom på, at der er noget helt andet og mere fundamentalt galt.

2) Skriv positiv-dagbog
Køb en bog, hvor du hver aften skriver én grund til, at du er en fantastisk kvinde. Når du er ked af det eller begynder at tænke negativt, så læs en side eller to i bogen. Du kan også bede dine bedste venner sende en mail med tre grunde til, at du er en fantastisk ven. Det handler om at skifte fokus og få dit selvværd op at køre igen, så du tør stille større krav til omverdenen og tør tro på, at du er mere værd.

3) Bryd den negative spiral
Læs artiklen om at lære at tænke positivt i dette blad. Når de negative tanker kommer frem, hiv værktøjerne frem, og send dem på porten med det samme. Vend dem til din fordel.

Har du flest D'er, klik videre og læs om din type...

FLEST D'ER

Du er den traditionelle type

BESKRIVELSE: Du ved egentlig ikke hvordan. Det skete bare. Jeres sexliv var rigtig dejligt, intimt og spændende, men pludselig en dag vågnede du op og opdagede, at du vidste præcis, hvad der skulle ske. For du havde prøvet det hele før. Mange gange før.

Vi mennesker er vanedyr, og det er en rigtig god ting – undtagen når det kommer til sex, så er det i den grad en dårlig ting. Du skal gøre en indsats for at gøre noget ved jeres sexliv - ellers er der en risiko for, at du eller din mand bliver forelsket i en anden. Det lyder hårdt, men sådan er det desværre. Der må gerne være rutiner i sexlivet. Det behøver ikke være akrobatiske stillinger og farverigt legetøj hver gang. Slet ikke. Men rutinen skal være et bevidst valg – og kun en gang imellem – ellers bliver det lynhurtigt problematisk.

Utroskab bliver ganske enkelt mere sandsynligt. Du bliver utilfreds med det, du har, og længes efter, at der skal ske noget. Græsset bliver grønnere alle andre steder. Heldigvis er det også let at gøre noget ved. Sæt dig ned med din mand og sig: „Jeg vil gerne have, at vi prøver noget nyt i sengen.” Så vil han uden tvivl sige: „Yes, hvor er jeg glad for, at du er min.”


Tre trin til bedre sex, hvis du keder dig:
Er du og din partner havnet i vane-fælden, er det vigtigt, at sex bliver noget særligt for jer igen. I skal sørge for at sætte tid af til at dyrke parforholdet, nærheden mellem jer og give jer selv lov til bare at være jer to. Lav f.eks. en ugentlig eller månedlig kæresteaften eller prøv et af disse fif:

SÅDAN GØR DU:
1) Byt roller
Se problemet fra den humoristiske vinkel. Humor gør det lettere. Gør præcis, som I plejer – men byt roller. Så du gør det, han plejer og omvendt. Sig: „Hvad er det nu, du plejer at gøre nu?”, „og så plejer jeg, og så...”. For nogle par kan det også være nok bare at skifte side i sengen, fordi de skal bruge den modsatte hånd.

2) Skift tid og sted
Beslut, at det i en periode er forbudt at have sex i soveværelset. Lav en regel. I skal ud af de faste omgivelser. Tag på hotel i en weekend. Alene det at ligge i en fremmed seng kan være nok til at ændre på de faste rutiner. Skift også tidspunkt. Er I røget på godnat-sex-holdet, så tag et morgenknald, eller gør det, når I kommer hjem fra arbejde. Det betyder mere, end du tror.

3) Fortæl en fantasi
Er du ikke vild med at involvere din mand i dit projekt, så kan du sagtens selv gøre små ting, som ændrer på rutinerne. Du kan f.eks. fortælle ham om en fantasi, du har. Er du ikke god til at sige det lige ud, så sig f.eks.: „Jeg har drømt, at ...” Det er en god måde at liste en fantasi ind i hans tanker, som kan ligge og ulme, til I skal have sex næste gang, så vil han med garanti opfylde den.
SE OGSÅ: Få hemmeligheden bag god sex


SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du har sex?

SE OGSÅ: Sexolog Jakob Olrik: Han skal helst have lidt mere lyst end dig

Se, hvad vi ellers skriver om: Test dig selv