Mand i gråt jakkesæt i tv-studie med indsat cirkelfoto af to mænd tæt sammen

Blachman festede med Remee: "Jeg har brug for den benzin"

Familiefaren nyder godt af en bytur indimellem, og senest var han i selskab med sin gode ven Remee.

logo herognu HER&NU HN

I mange år sad Thomas Blachman, 62, og Remee Jackman, 51, for hver sin bordende, da de begge ledte håbefulde danskere til tops i "X Factor".

De to arbejdede sammen, fra "X Factor" startede i 2008 og indtil Remee endegyldigt stoppede i 2018, efter han også havde taget en pause på et par år undervejs.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men siden har de to ekskollegaer holdt fast i deres venskab, og så sent som i weekenden nød de en festlig aften i byen, da de begge var på Remees københavnske natklub Museo – dog ganske kortvarigt.

– Han er en god gammel ven, og venner skal jo passes. Vi ses engang imellem. At vi så altid ender op på hans klub – så er jeg der et kvarter måske, og så skal jeg ud derfra. Men der er jeg også ved at nærme mig et punkt, hvor jeg kan mærke, at nu er det nok. Men det er hyggeligt, fortalte Blachman, da HER&NU mødte ham til pressemøde forud for dette års "X Factor"-liveshows.

Det er da heller ikke en sjældenhed, at Blachman bevæger sig ud i nattelivet og rammer de klistrede, bonede gulve.

– Jeg kan godt lide at gå ud, men det er ikke noget, jeg gør hver weekend. Jeg har brug for den benzin også, helt klart, lød det fra familiefaren, der har børnene Zac på syv og Tora på fire med sin forlovede Julia Werup samt børnene Henry på 24 og Ramona på 19 fra et tidligere forhold.

Artiklen fortsætter under billederne...

Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman står på X Factor-scenen i DR Byen under et liveprogram.
Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman efter det allerførste "X Factor"-liveshow i 2008
Remee og Thomas Blachman griner sammen backstage ved X Factor i DR Byen.
Remee Jackman og Thomas Blachman efter et "X Factor"-liveshow i 2015
Remee og Thomas Blachman står sammen ved X Factor-pressemøde i lys glasbygning
Remee Jackman og Thomas Blachman til "X Factor" pressemøde i 2018

Mens de to veteraner husker at pleje venskabet, efter deres karrierer førte dem forskellige veje, så er det heller ikke et brændende ønske for Blachman at få Remee tilbage bag dommerbordet i "X Factor". 

– Jeg tror han klarer sig fint, hvor han er. Vores venskab lader sig ikke bemærke af, om vi arbejder sammen eller ej. Det må du spørge ham om.