Jeg er en kvinde på 42 år. Da jeg blev 40 år,
blev jeg skilt på mit initiativ, da mit forhold var trygt og kedeligt. Jeg nærmede mig langsomt datinglivet og aftalte at knalde
med en bekendt, som jeg har kemi med.
Han fortæller inden,
at han er ødelagt og har brugt de sidste år på stress og depression. Men da jeg ved, kemien er i orden, så tænker jeg ok – vi
knalder bare. Det er en magisk nat – livsændrende og kærlighed for mig, da vi har sex. Jeg fik 12 orgasmer på en nat!
Jeg er for
første gang i mit liv forelsket i denne ”ødelagte mand”. Nu er
vi kærester. Følelsesmæssigt er jeg i rutsjebaneland, for han
gør ikke de ”rigtige ting”. Han holder igen, skriver ikke, tager
ikke initiativ og er ofte fjern og apatisk.
Ofte føler jeg, at jeg
bærer forholdet, og han bare er tilskuer, men samtidig føles det
også som om, jeg har mødt mit livs kærlighed. Vi kan tale hele
natten, flække af grin, diskutere alt, danse tæt og har stadig
den mest vidunderlige sex. Men han kan ikke tage beslutning
om noget som helst på grund af hans stress og depression.
Hver gang vi har en diskussion, så siger han, at hans nerver
ikke kan rumme det. Han vil ikke flytte sammen eller giftes.
Jeg er ulykkelig. Jeg mødt mit livs kærlighed, men han kan/vil
ikke give mig det, som jeg har brug for.
Jeg har ikke lyst til at
vente måske flere år på, at det måske/måske ikke bliver bedre
for ham. Jeg er 42 år og ved lige præcis, hvad jeg vil have i livet.
Jeg har lyst til at gå. Samtidig er kærligheden til denne mand
så overvældende, at det er næsten ubærligt at tænke tanken.
Men jeg elsker også mig selv og fortjener en mand, som vil mig
100%.
Svar:
Da jeg var ung og gik gennem mit livs første store
hjertesorg, mødte jeg en mand, som fik min krop til at synge
på den vildeste måde. Han forførte mig, knaldede mig og
elskede mig på sin egen måde. Men ikke på en måde, som
jeg kunne leve med i længden.
Jeg deler dette i taknemmelighed over, at du deler ærligt om dig. Jeg deler også, fordi
det, du skriver om, ikke er et emne, hvor der er klare svar.
Det er et af de steder, hvor man står alene og skal finde ud af,
hvem man selv er.
Annonse
Nogle gange kan det være givende at høre
andres livserfaringer, så her er en bid af mig. Min affære
med den mand, der gav mig magisk sex, varede en tid, men
den endte, da jeg kunne mærke, at det var for hårdt for mig
at være sammen med ham.
Jeg husker tydeligt en morgen,
hvor jeg vågnede sammen med ham med kroppen syngende
af lyst, men også med en tom følelse i min sjæl. Jeg lagde
mærke til, at jeg sammen med ham gik på kompromis med
mine egne grænser og værdier, fordi jeg hele tiden længtes
efter det næste øjeblik med ham og aldrig var rigtigt tryg
i vores relation.
At tage beslutningen om at stoppe vores
forhold var nem. For det føltes rigtigt. At være tro mod den
var svær. Jeg led. Big time. Jeg savnede sex. Jeg frygtede
aldrig at opleve noget så fantastisk igen. Jeg følte mig ensom.
En enkelt gang så jeg ham også igen, og bagefter var det
som at være fuldstændig høj og lost igen på samme tid.
Men
tiden gik. Og en dag gik livet videre. Det er mere end 20 år
siden nu, og jeg tror altid, at jeg vil have en kærlighed til
ham, men jeg kan ikke længere mærke ham. At se ham ville
være som at gense et menneske, man kendte, men som man
nu er fremmed for.
Han gav mig en uvurderlig gave, som
var at møde min egen seksualitet i fuldt flor, og det har jeg
taget med mig. Men jeg efterlod ham, for det, han gav mig,
var ikke kærlighed i den form, som jeg har brug for. Jeg har
heldigvis mødt kærligheden siden. Og oplevet mindblowing
sex.
Daisy Løvendahl
Daisy Løvendahl er parterapeut, coach, sexolog, forfatter og direktør for ”Sexolog & Parterapeut”-uddannelsen.
Gennem 12 års samtaler har hun et særligt indblik i, hvad der virkelig fylder for folk, og hun har holdt mange i hånden gennem sorg, livskriser, forelskelser, utroskab, overgangen fra par til forældre og forsøget på at finde ”meningen med det hele”.
