5 debutforfattere, du skal holde øje med

5 debutforfattere, du skal holde øje med

Når nogen formår at skabe noget unikt og skelsættende, skal det hædres. Og dette er også tilfældet når to debutforfattere d. 26. september modtager hver deres legat på 50.000 kroner for deres debutværk. Men i opløbet har der været mange, og i alt 5 fremhæves af juryen.

Kvaliteten af debutantværker det seneste år er overvældende høj, skriver Litteratursiden.dk – et site stiftet af bibliotekerne for at give overblik til læseheste, der vil inspireres.

Det gør de i forbindelse med uddelingen af de to årlige debutantlegater Munch-Christensens Kulturlegat på hver 50.000 kroner, der gives for særligt originale værker, der er udkommet i løbet af året.

Fordi niveauet blandt debuterende forfattere har været så overvældende godt i år, har det har været svært for den jury, der uddeler legatet, at udvælge blot to, der skal have ekstra opmærksomhed. Derfor har juryen i år lavet en liste med fem talentfulde værker inden prisuddelingen.

De fem shortlistede forfattere, der har udmærket sig med deres debut er:

Lea Marie Løppenthin: Nervernes adresse - læs mere her.

Yahya Hassan: Yahya Hassan - læs mere her.

Ninette Larsen: Hybrid - læs mere her.

Signe Gjessing : Ud i det uløse - læs mere her.

Jacob Skyggebjerg: Vor tids helt - læs mere her.

Tidligere har forfatter Theis Ørntoft, som er aktuel med digtsamlingen Digte 2014, modtaget prisen ligesom også Maja Lee Langvad, Asta Olivia Nordenhof og misbruger gone hypet forfatter Kim Leine har modtaget de 50.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Erotiske bøger, du skal læse i stedet for Fifty Shades