TILMELD DIG AFD’s KVINDELØB SENEST D. 31. MARTS FOR KUN 239,-

Ali afvist i nattelivet
Foto: Privat For år tilbage blev Ali afvist i døren til en natklub i Indre By i København. Han blev beskyldt for at være banderelateret, fortæller han.

Ali blev afvist i nattelivet: ”Det føltes som en mavepuster - hvad fanden sker der?”

39-årige Ali Hayat har både været dørmanden, der har afvist, og gæsten, der ikke måtte komme ind. Hudfarve har spillet en rolle i begge tilfælde – og Ali er langt fra den eneste, der har oplevet diskrimination i nattelivet på grund af sin etnicitet.

Det skulle have været en sjov og festlig aften, da Ali Hayat og hans ven for få år siden stod i Indre By i København for at komme ind på en natklub. Deres venner var blevet lukket ind af dørmanden, da Ali og hans ven stod afventende tilbage i køen. De kunne ikke komme ind, meddelte dørmanden dem.

”I kunne have relationer til en bande. Og I har også været herinde og lave ballade før”, sagde han ifølge Ali, der dengang ikke kunne forstå, hvad dørmanden mente. For de havde hverken været der før, lavet ballade eller haft tilknytning til nogen bande.

Da dørmanden kunne se, at han var ude på glat is, trak han i land og tilbød Ali og hans ven at komme ind alligevel. Et tilbud, de faktisk afslog - for Ali og vennen var skaden sket.

– Det føltes som en mavepuster: Hvad fanden sker der? Jeg stoppede lige op. Helt objektivt, kunne man ikke sætte en finger på vores opførsel den aften. Vi kom derhen, havde pænt tøj på, opførte os ordentligt. Men alligevel blev vi mødt af en mistanke om, at vi ville lave ballade. Han stod der og sagde, at vi havde gjort noget, vi ikke havde gjort, siger Ali og forklarer, at han oplevede noget, som alt for mange med en anden etnisk baggrund oplever: 

– Det kan godt være, du tror, du er dansker, og det kan godt være, at dit pas er dansk, men lige i den situation, der er du ikke dansker. Der kan du tage dit rødbedefarvede pas og stikke det op et vist sted. Det er den følelse, man står tilbage med. Det er en følelse af krænkelse, magtesløshed og ydmygelse, hvor du ikke kan gøre fra eller til. Du ved godt, hvad det her handler om. Det handler om din hudfarve.

Og Ali ved om nogen, hvad han taler om. Et par år før episoden i det indre København stod Ali nemlig selv i en døråbning på en populær natklub og hørte sig selv afvise folk, der lignede ham. Han er selv uddannet dørmand og skulle derfor håndhæve bestyrerens ord, der den aften i Alis øresnegl lød: ”Er der ikke lige mørkt nok i aften?” 

– Som dørmand får du ikke en forklaring på noget, du skal bare håndhæve det. Jeg har flere gange haft en klar fornemmelse af, at det handlede om etnicitet eller hudfarve, når en bestyrer bad mig afvise folk i døren, og så har jeg haft det mærkeligt og fået dårlig samvittighed. Og en virkelig dårlig smag i munden. Jeg har tænkt, hvad snakker du om? Jeg er selv mørk. Ville du så ikke have mig ind som gæst, hvis jeg kom her?Derfor har jeg taget konsekvensen af det og besluttet mig for, jeg ikke skulle arbejde der igen.

"Det er en situation, hvor den afviste får et uærligt svar, men alle ved, hvad sandheden er. Og som gæst kan du ikke bevise det."

En subtil afvisning

39-årige Ali Hayat arbejder i dag som politibetjent, men har igennem flere år arbejdet som dørmand på mange barer og natklubber. Han støtter aktivt op om Københavns Kommunes kampagne ”Trygt Natteliv i København”, der skal gøre vores hovedstad til et mere sikkert sted at færdes i nattetimerne. Ali underviser også dørmænd og sikkerhedsvagter på seminarer i at behandle gæsterne fair – blandt andet med viden om interkulturel kommunikation og konflikthåndtering.

Hver fjerde unge københavner oplever nemlig at føle sig utryg i nattelivet, og her har dørmændene en stor del af ansvaret for at skabe en tryg og sikker aften i byen.

Det er særligt unge med ikke-vestlig baggrund, der føler, at de er blevet diskrimineret i hovedstaden, viser tal fra en undersøgelse for Københavns Kommune.

Her fremgår det blandt andet, at unge med ikke-vestlig baggrund oftest har følt, at diskriminationen er sket på baggrund af deres etnicitet. Næsten hver sjette i denne gruppe har følt sig ignoreret, mens godt halvdelen mener at have fået ringere betjening end andre etnisk danske unge.

Tallene kommer ikke bag på Ali, der mener, at problemet i virkeligheden er langt større i nattelivet. Den mest hyppige diskrimination mod unge med ikke-vestlig baggrund sker nemlig på en langt mere subtil måde, som gæsten ofte selv må finde ud af, hvad bunder i, fortæller han.   

– Der er ikke nogen dørmænd, der stiller sig op og siger: ”Du kan ikke komme ind her, for du er sort”. Diskriminationen sker ofte på en meget subtil måde og sker i det, der ligger mellem linjerne. Der kan sættes nogle kriterier op, som folk ikke kan leve op til, fx at de ikke kan blive lukket ind, fordi de skal stå på en gæsteliste eller skal have reserveret bord. Så spørger de, hvordan reserverer man et bord? Så svarer man, jamen du skal kende nogen. Hvem er de? Hvordan skal jeg lære dem at kende? Det kan blive helt grotesk nogle gange, siger Ali og fortsætter,

– Det er en situation, hvor den afviste får et uærligt svar, men alle ved, hvad sandheden er. Som gæst kan du ikke bevise det. Du står bare tilbage og kan ikke gøre noget som helst. Det er så svært med de her sager at komme det til livs. Du kan ikke måle på tingene, for de bliver ikke sagt direkte. Der kan ikke føres sager om det, for der er ikke bevis for det. Så hvis man går helt op i helikopterperspektiv og kigger på det her, så svigter dørmændene i nattelivet. Når diskriminationen sker i nattelivet, så svigter de fuldstændig deres samfundsmæssige ansvar.

Har du så ikke også svigtet dit ansvar ved at gøre det, som bestyreren sagde?

– Jeg stoppede netop op og sagde i sidste ende fra, da jeg ganske enkelt fik det dårligt efter at have foretaget tvivlsomme afvisninger. Og heldigvis er der nu et skærpet fokus på, at også nattelivet har et ansvar for at sikre ligebehandling.

Når Ali fortæller om at afvise gæster på grund af deres etnicitet, taler han ikke kun af egen erfaring. På sine seminarer har han som underviser oplevet, at flere af dørmændene har oplevet lignende problemer med diskrimination på deres arbejdsplads.

– Jeg ved, at dørmændene, som jeg har haft på mine seminarer, siger, at de også er blevet bedt om at holde lidt igen med mørke eller passe på med, at det hele ikke bliver ”for mørkt”. Og de har det pissedårligt med det. De har det pissedårligt med at skulle afvise nogen og finde på søforklaringer for, hvorfor de her personer ikke må komme ind, fordi de kan se, at der er ikke nogen ballademagere i dem her. Der er ikke problemer med de her mennesker. Det har dørmændene det så skidt med.

Ekskluderende natteliv

Som en del af indsatsen for et trygt natteliv uden diskrimination tilbyder Københavns Kommune nu et gratis uddannelsesseminar til ansatte i det københavnske natteliv. På seminaret kan blandt andet dørmændene få mulighed for at blive klogere på, hvordan de skal håndtere situationer, hvor gæsterne kan opleve at blive diskrimineret.

Og det er et tiltag, man byder velkommen hos brancheforeningen Danske Restauranter og Cafeer (DRC), der blandt andet repræsenterer natklubber, diskoteker og barer, altså populære arbejdspladser for dørmænd og sikkerhedsvagter. Her anerkender man nemlig problemet og giver Ali ret i, at diskriminationen i nattelivet er svær at bevise.

Inden for de sidste tre år har der været 26 antal sager i ligebehandlingsnævnet om adgangsbegrænsning til barer og diskoteker på baggrund af etnicitet, hvoraf 14 har fået medhold. Men i virkeligheden er antallet af sager sandsynligvis en hel del større, mener chefkonsulent for DRC, Jeppe Møller-Herskind.

– Hvis man kigger på afgørelserne fra ligebehandlingsnævnet og dommene fra de respektive byretter, ligger der få domme der og meget få afgørelser om diskrimination i nattelivet. Men en ting er, hvad der ligger af afgørelser, noget andet er, hvad folk oplever og føler, at de har oplevet i nattelivet. Det er en helt anden størrelse, og der ligger et tydeligt problem, siger han til ALT.dk.

DRC er derfor også med i kampagnen for et tryggere natteliv og har sammen med HORESTA (brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, red.) og Københavns Kommune indgået et samarbejde om appen ”Stemplet”. Her kan restaurationerne stille sig til rådighed for de mennesker, der kan have oplevet noget ubehageligt på stedet og give dem en forklaring på det, der er sket. Appen er indtil videre blevet downloadet 5.369 gange og har ifølge Jeppe Møller-Herskind allerede været en succes.

– Det er vores opfattelse, at det er en rigtig god måde at håndtere det på, fordi nattelivet som størrelse på mange måder kan være ekstremt ekskluderende. På alle mulige måder. Men i appen kan de afviste få en forklaring på, hvorfor de er blevet afvist. Og imødekomme nogle af de problemer, der har været. Her synes jeg, at appen har løst nogle af problemerne, siger Jeppe Møller-Herskind. 

Se en video om appen her: 

Klubbernes ansvar

DRC har også udarbejdet et charter for et mere fair natteliv i samarbejde med HORESTA og Københavns Kommune. Et charter med fire fokuspunkter: fair indgang, fair og tydelige regler, bedre instruktion og uddannelse af sikkerhedspersonale (dørmænd) og slutteligt fair dialog – med udgangspunkt i Stemplet-appen.

– Det er på den baggrund, at de skal kunne vide, under hvilke kriterier de må afvise folk, og hvilke kriterier de ikke må afvise folk. Det er deres opgave at sikre, at gæsterne føler sig trygge, men man må selvfølgelig ikke afvise gæster med baggrund i deres etnicitet. Det er ulovligt, siger Jeppe Møller-Herskind.

DRC har ingen kontrol med, om der bliver levet op til regelsættet, og det er også natklubberne selv, der skal melde sig ind i brancheorganisationen for at få informationen om f.eks. charteret.

Så gør I nok?

– Man kan altid gøre mere. Nye tiltag og nye forslag vil vi meget gerne høre om. Inden det her samarbejde havde vi et etisk charter for dørkontrol, og nu har vi charteret for et fair natteliv. Og hvis der kommer noget nyt i fremtiden, så vil vi selvfølgelig også være åbne over for det. Men vi gør noget der, hvor mulighederne byder sig, og hvor vi kan præge vores medlemmer.

Men hvem har så ansvaret, hvis ikke det er jer som brancheorganisationen?

– Det er en del af vores job som brancheorganisation at informere branchen og tilskynde til, at specielle ting sker. Og det gør vi i det omfang, det overhovedet er muligt for os. Men ansvaret for den konkrete afvisning har klubben selv. De skal stå på mål for den virksomhed, de driver.

Afvisning ødelægger

Ali håber og tror på, at de nye kommunale tiltag kan gøre en forskel og ruste flere dørmænd til at handle mere fair og mindre fordomsfuldt i nattelivet.

For han ved, hvor alvorlige konsekvenser det kan få for den enkelte at stå dér i døren og se den ene efter den anden få adgang, mens man selv nægtes at være en del af festen.  

– Hvis man ikke selv har prøvet det, tror jeg, at det er rigtig svært at forstå, hvad det vil sige. Det er det samme som at sige ”du er ikke et godt nok menneske til at være her”. Det er faktisk det, der bliver sagt. Og så kan det godt være, at dørmanden pakker det ind og siger en masse ting imellem linjerne. Men bottom line er, at det, den afviste hører og føler, er, at han ikke er god nok, siger Ali.

Han opfordrer derfor til, at alle, der oplever diskrimination i nattelivet – eller observerer det på afstand - handler på det og siger det højt. 

–  Den eneste måde, man kan undgå diskrimination i nattelivet, er, hvis etniske danskere siger fra. Det er meget simpelt. Det er måske meget at forvente af unge mennesker, at de skal stå der klokken 3 om natten og forholde sig til, at der står nogle mennesker foran dem, som ikke bliver behandlet ordentligt. Men man kan lovgive sig herfra og til dommedag og køre kontrol, men grundlæggende set finder racediskrimination sted, fordi etniske folk ikke ved nok om, at det foregår. For hvis man spørger folk, om de synes, det er okay, at Ahmed og Mustafa ikke må komme ind på et diskotek, men Peter og Jens må, så vil 99 procent sige, at det ikke er i orden. Men hvorfor er det så, at det sker alligevel?

Fakta om etnicitet og diskrimination i nattelivet

  • Hos unge med ikke-vestlig oprindelse er etnicitet den største anledning til diskrimination. 74 procent af denne gruppe har oplevet, at deres etnicitet var baggrunden for diskriminationen.
  • 50 % af de ikke-vestlige mænd, der har oplevet diskrimination siger, at etnicitet var baggrunden for diskriminationen.
  • Indvandrergrupperne (unge med ikke-vestlig oprindelse og vestlig oprindelse) har i højere grad oplevet at blive ignoreret/bevidst overset – hhv. 54 % og 61 % - end unge med dansk oprindelse – 39 %. Indvandrergrupperne har i højere grad oplevet at modtage ringere betjening end andre – hhv. 47 % og 45 % end unge med dansk oprindelse – 22 %.

Kilde: Medborgerskabsundersøgelse december 2017 

Tal omkring kampagnen

Baggrunden for Københavns Kommunes kampagne, ”Trygt Natteliv i København” er blandt andet en undersøgelse fra december 2017, som er foretaget af analysefirmaet Moos-Bjerre for Københavns Kommune.

Her er knap 2.500 unge i alderen 18-29 år blevet adspurgt om diskrimination i København, og resultaterne har blandt andet vist at:

  • Nattelivet er det sted, københavnere oftest føler sig diskriminerede
  • Køn er den hyppigste anledning til diskrimination. 55% af de adspurgte unge svarer ja til at være blevet diskrimineret på baggrund af deres køn inden for det seneste år – og her er det særligt de unge piger, det går ud over. Her svarer 33 % nemlig, at de har følt sig diskriminerede, og 70 % kalder diskriminationen kønsrelateret.
  • Der er flere kvinder, der oplever tilråb (44%) end mænd (34 %)
  • Af de unge med ikke-vestlig baggrund, der har deltaget i undersøgelsen, har 43 % af dem følt sig diskriminerede inden for det seneste år. For unge med dansk oprindelse er det 23 %.
  • Hos unge med ikke-vestlig oprindelse er etnicitet den største kilde til diskrimination – hele 74 % har følt sig diskriminerede på grund af deres etnicitet.
  • 10 % af den oplevede diskrimination sker på grund af seksualitet.
  • Se meget mere om kampagnen og find råd til, hvad du skal gøre, hvis du oplever diskrimination, her. Kilde:  Medborgerskabsundersøgelse december 2017 
Se, hvad vi ellers skriver om: København, Interview og Samfund