Hven
SPONSORERET indhold

Besøg denne perle, hvis du er vild med svensk natur, smukke cykleture - og kanelsnegle

Har du hang til at møde naturen, til ægte ø-stemning og til et stort udbud af kreative mennesker, så skulle du overveje at tage en sommerudflugt til Hven.

Af: Marie Varming Foto: Sara Skytte
03. jul. 2018 | Livsstil | Hendes Verden

Hven blot fylder syv kvadratkilometer i Øresund, men der er så mange kreative sjæle samlet på den lille svenske ø, at man snildt kan få dagen til at gå uden at få ø-kuller, og man skal ikke spadsere mange meter fra færgen, før man kommer til den første.

Hvens småbyerDer er gode muligheder for en lille fika på Hven, altså, en god, gammeldags kaffepause. Foto: Sara Skytte.

I Bäckviken, som den ene af Hvens småbyer hedder, bor smykkedesigner og sølvsmed Ninna Mandin med værksted, butik og hjem i sit fantastiske hus med udsigt over havnen, hvor hun i et mikroskopisk butikslokale sælger sine sølvsmykker. På førstesalen ligger hendes kursuslokaler, hvor man kan lære om sølv og om en særlig teknik med at lægge smeltet resin – en slags plexiglas – over en lille bid tekst eller et billede og bruge det som amulet. De smykker, hun sælger i forretningen, er dog noget andet.

LÆS OGSÅ: Sydfransk stemning: Menton er farverige gader, behageligt klima og smukke sandstrande

– Mine smykker har en stærk forankring på Hven, for det er her, jeg laver dem, og her jeg bliver inspireret, siger Ninna.

– Et smykke herfra skal være et minde om Hven, og nogle af mine kollektioner er opkaldt efter steder på øen, for eksempel Sund og Skt. Ibb.

smykkedesigner og sølvsmed Ninna Mandin med værkstedDen lokale sølvsmed i arbejde. Foto: Sara Skytte. 

Kaffe hos Tycho Brahe

Er der noget, Hven er kendt for, er det det gule cykelhav, som møder én ved cykeludlejningen i Bäckviken. Her findes alle slags cykler – også de eldrevne – til turen rundt på øen. Den er to en halv kilometer bred og fire en halv kilometer lang, så man kan sagtens nå vidt omkring på en dag.

Når den gule jernhest er betvunget, går det let derudaf, for der er kun én vej på Hven – Landevejen – og så alle de små stikveje til oplevelser undervejs. For dem, som tager den slagne tur, er Tycho Brahes ruiner, museum og observatorium det første, man når til. Her er første mulighed for en lille fika, som svenskerne siger, altså, en kaffepause, og i Tycho Brahes lille kaffebar kan man også få for eksempel ægte svensk pærejuice, inden turen går videre.

det gule cykelhavDet koster mellem 80 og 200 kroner at leje en cykel, og de fås også med eldreven motor. Foto: Sara Skytte. 

Højt til kirken

Hvis man interesserer sig mere for håndarbejde end for renæssancens astronomi, bør man trille forbi Tuna Boden, hvor den danske væver Karen Alm holder til – en gammel lade omgivet af græsenge som fra en Astrid Lindgren-bog.

LÆS OGSÅ: Spansk bjergidyl: "Her bor man side om side med de lokale og vågner til lyden af kirkeklokker"

Karen Alm har eneret til at fremstille og forhandle Hvens nationalblomst, malvaen, i form af en spejllampet, men hun sælger også tasker, strik og vævede tæpper, lige-som man altid kan få en snak med den velbevandrede øbo. Karen Alm, som kom hertil i 1963, kan blandt andet huske, dengang der var bilfærge til Hven, og landgangen bestod af to brædder, som blev lagt ud, så den ene bil, der var plads til på færgen, kunne køre fra borde.

KyrkbackenDet lille kirkerum i byen Kyrkbackens højtliggende kirke fra 1200-tallet. Foto: Sara Skytte. 

Fra Tuna er der et par minutter til næste by, Kyrkbacken, som ud over et usædvanligt flot kig fra den gamle kirke over fiskerlejet byder på gode muligheder for frokost. Her ligger nemlig Røgeriet, som serverer mad fra hav og rygeovn, og hvor man sidder næsten ude i vandet. Her serveres hjemmerøget laks og makrel, rustikt og solbeskinnet med kartoffelsalat.
Hvis man vil ned i fiskerlejet, skal man dog være opmærksom på, at turen op til kirken igen er stejl. Her kæmper selv en elcykel forgæves.

I kirken kan man lægge bedeperler i en skål og ønske sig mere fut i kærlighedslivet eller karrieren eller én af de mange andre kulørte muligheder, som den hellige Sankt Ibb stiller til rådighed for besøgende.

Tilbage på landevejen mod midten af øen passeres Lena Cedergrens atelier. Hun er skulptør, og en række hestehoveder i bronze viser vej til hendes hus, som fungerer som atelier og galleri.

LÆS OGSÅ: Bliv forført af labyrintiske gader, gadehjørne-musik og smukke sandstrande i Zadar

Ved frokosttid er de af øens gæster, som ikke lod sig forføre af Røgeriet i Kyrkbacken, opdelt mellem det nye whiskydestilleri, hvor der er frokostbuffet, og den gamle gæstgivergård, Turistgården, hvor man ikke overraskende også kan få frokostbuffet. På sidstnævnte kan man lade sig beværte med for eksempel svinemørbrad med bearnaise, fiskefilet med remoulade og en stor salatbar. Her emmer af Sverige med lyse stuer og en dejlig have, og der er da også stadig pænt med gæster i restauranten, selv om klokken nærmer sig 14.

Røgeriet i KyrkbackenDet er ikke svært at blive mæt på Hven – flere steder tilbyder lækre frokostbuffetter. Foto: Sara Skytte. 

Lokal durum

Ingen ø-tur uden souvenirs. Hven er kendt for et mildt klima, så her gror både durum – til pasta – og raps. Netop rapsen kan man få med hjem, blandt andet i form af olie, fra en lille bod inden færgen. Når man kommer ad landevejen, skal man tage sidste vej på venstre hånd inden cykeludlejningen, Midahns Väg, og cykle et par minutter til den fotogene bod med rapsprodukter. Hven har de senere år slået sig op på lokalproducerede lækkerier, og hvis man også runder bageren på Landevejen, kan man købe pasta lavet på lokal durummel.
Inden båden går tilbage til København, kan der blive tid til et besøg på Pumpans Café midt på øen, hvor Marianne viser ind i stuen på den gamle gård, som er blevet bygget om til cafe. Det er Urban, der ejer stedet, og han taler forbløffende godt dansk. Faktisk århusiansk, for hans kone er fra Aarhus, og hun fandt kærligheden, da hun en dag besøgte cafeen på Hven og faldt for restauratøren.

lokalproducerede lækkerierHven er kendt for sin lokale raps, så det er oplagt at købe en lækker rapsolie med hjem. Foto: Sara Skytte.

Klokken nærmer sig 16.30, hvor båden går retur, men hvis der er plads i maven, er et besøg på Hvens Glassfabrik – det er is, ikke glas – det hele værd.
Der kan være høj søgang på vejen tilbage, og så kan man jo gemme sig på nederste dæk og få en lur, inden færgen atter befinder sig midt i den travle danske hovedstad. 

Anbefalet til dig