Jeg føler mig så svigtet af min far

Spørgsmål om familierelationer i krise

Min søster og jeg voksede op hos vores far, fordi vores mor i sin tid fravalgte os. Det var nogle svære år, for min far var ikke verdens bedste far; han drak for meget og var ustabil, men vi fik det dog bedre med tiden.

Han giftede sig så igen for 10 år siden, da jeg var flyttet hjemmefra. Desværre har jeg et ret dårlig forhold til min fars nye kone. Hun lagde ud med at smide en masse af vores ting ud, blandede sig i alt og satte sig på kommunikation mellem min far og mig.

LÆS OGSÅ: Forventer jeg for meget af min kæreste?

For nogle år siden døde min farfar og farmor og efterlod en arv til min far og hans bror. Mine bedsteforældre havde et klart ønske om, at arven skulle være min fars og hans brors særeje med særlig tanke på min fars kone, som de ikke stolede på.

Ikke ret lang tid efter skrev min stedmor så til mig og min søster, at hun skulle bruge vores cpr-numre. Kort tid efter bad vores far min søster og mig om at underskrive et dokument om, at min stedmor skulle få lov til at sidde i uskiftet bo.

Da jeg tøvede med at underskrive, meddelte min far mig kort tid efter, at de i stedet havde løst det sådan, at jeg kun ville få tvangsarv, hvis han døde. Skulle der en dag være noget tilbage efter min stedmors død, så kunne jeg få resterne.

Det skal siges, at jeg selv har en fin økonomi, så det er ikke pengene, det handler om. Det gør mig bare ked af det, at min far skriver mig ud af sit testamente for min stedmors skyld. Det hele blev yderligere kompliceret af, at hun har sendt mig en del ubehagelige sms'er, hvor hun forlanger at få en gave retur, som de har købt til min søn, fordi vi ikke udviste taknemmelighed nok. Jeg svarede ikke på hendes beskeder, og hun har aldrig sagt undskyld.

Min søster lider under den opvækst, vi har haft. Hun har det svært, og da jeg er det eneste stabile menneske i hendes liv, bruger hun mig gerne mig til at rase af på. Jeg er nu der, hvor jeg ikke kan mere. Jeg har ellers fået et godt liv med en dejlig mand, børn og arbejde. Det er fortiden og min familie, der er ved at slide mig op. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at være ærlig over for faren

Din stedmor lyder godt nok til at være ret så hæslig. Det er dog ikke hende, der efter min mening er problemets epicenter her, det er din far. For det burde jo være ham, der satte sin kone på plads.

Det burde være ham, der havde blik for dig og din søsters ve og vel. I stedet bruger han sit krudt på at føje sin kone og hendes (økonomiske) behov og går åbenbart som det naturligste ud fra, at det er du helt indforstået med. Om den handlemåde skyldes en umodenhed i din far eller bare ren egoisme, det kan jeg ikke vurdere, men kønt er det ikke.

LÆS OGSÅ: Min mor hakker på min far

Var jeg dig, så ville jeg skynde mig at fortælle din far, hvad du mener om hans opførsel. Jeg skriver hans opførsel, for det er altså din fars opgave som ægtemand og far at sætte din stedmor på plads og dermed vise dig og din søster hensyn. Du skal være saglig og fakta-orienteret og ikke anklagende i den samtale, for er du det sidste, så går han i forsvar og lytter ikke.

Om der ud fra den samtale kan komme en forsoning imellem jer, det er jo ikke til at vide, men man har da lov til at håbe. Gør der ikke det, så tror jeg faktisk, at du ville have godt af en lang pause fra hele din familie.

Ja, jeg vil faktisk mene, at du fremover seriøst skal overveje, hvor mange kræfter du orker at bruge på dem. De kræfter kunne du nemlig bruge bedre på at bygge nogle solide venskaber op, der kan erstatte din familie – det kender jeg mange, der har haft stor glæde af at gøre.

Lyt eventuelt her til Katrine Marie Guldagers glimrende podcastserie Fremmed i familien, der netop også omhandler behovet for at cutte dårlige familiære bånd. Den ligger frit tilgængelig for alle på nettet.

Men prøv nu først at få talt ud med din far, og brug så dine kræfter på at passe godt på dig selv, for det har du brug for og i den grad fortjent.