Miley Cyrus har for vane at trække overskrifter, når det ringer ind til VMA. For kun et år siden var det med sit lille twerknummer på scenen med Robin Thicke, hvor hun i kødfarvet latexundertøj, skumfinger og tunge med ubrydertrang gav den hele armen til stor forargelse.
Derfor er nyeste VMA-stunt fra sangerindens side i al sin beskedenhed ret opsigtsvækkende. Hun fik nemlig den 22-årige hjemløse Jesse Helt til at modtage sin pris, da hun vandt for bedste musikvideo.
Han kvitterede med en forklaring om, at han modtog prisen på vegne af unge hjemløse i USA:
- Mit navn er Jesse, og jeg modtager denne pris på vegne af de 1,6 millioner unge i USA, der er løbet hjemmefra eller er hjemløse og som sulter, er fortabte og frygter for deres liv lige nu. Jeg ved det er sådan, fordi jeg er én af dem, sagde han fra scenen.
Herefter henviste han seere og publikum til Mileys Facebookside, hvor der var mulighed for at donere penge til organisationen My Friend's Place, som hjælper unge hjemløse mellem 12 og 25 år med at få tag over hovedet, bedre helbred og skole.
Indtil videre har det betydet, at organisationens bankbog bugner. Den er i hvert fald den glade modtager af mere end 200.000 dollars!
Ifølge sangerinden, der tårevæddet så til, mens Helt holdte sin tale, så er dette kun begyndelse, som hun efterfølgende sagde i en video ifølge Vanity Fair:
"Vi skal jo starte et sted", sagde hun. Aftenen sluttede hun af i selskab med Helt, der flere gange blev antaget for at være hendes kæreste, på en populær burger joint i LA.
Siden er det kommet frem, at Jesse Helt er efterlyst af politiet for ikke at overholde restriktionerne for sin prøveløsladelse, efter han har siddet inde for blandt andet indbrud, men ikke desto mindre virkede hans "15 minutes of fame", som også afslørede hans færden overfor politiet, på velgørenheden.
LÆS OGSÅ: Hvem gør det bedst: Britney eller Katy?