Cecilie gav ferieflirten en chance: "Dér tror jeg for alvor, at det stod klart for mig, at det var os"

Efter gymnasiet rejste Cecilie Bech Christensen med to veninder til New Zealand for at vandre og udforske det frodige land. Det var her, hun en aften mødte ireren Niall over et spil pool på den lokale bar i den lille by Nelson på sydøen.

– Vi scannede selvfølgelig hurtigt lokalet for interessante fyre, og min veninde udpegede Niall og sagde, at han så ud som min type – det havde hun ret i. Efter et stykke tid kom Nialls kammerat Dave over og spurgte, om vi havde lyst til et spil pool, og jeg endte på hold med Niall. Vi snakkede resten af aftenen, og da baren lukkede, gik mine veninder tilbage til vores hotel, og Dave gik tilbage til sit hostel. Niall og jeg fandt en anden bar, og da den lukkede, satte vi os ind i hans og Daves bil, hvor vi snakkede indtil den lyse morgen, fortæller Cecilie, der pludselig fik travlt med at komme tilbage til hotellet, inden hendes forældre, som var på visit, stod op.

Cecilie og Niall nåede dog at udveksle mailadresser i farten og aftalte at skrives ved. En måneds tid senere mødtes de et par dage i Auckland, inden Niall og Dave skulle videre på deres etårige jordomrejse.

I første omgang faldt Cecilie for Nialls charmerende irske accent, hans mørke, halvlange hår og store fuldskæg, men som samtalen skred frem, stod det hurtigt klart, at der også var en helt særlig kemi mellem danskeren og ireren. Aldersforskellen på otte år var ingen hindring.

LÆS OGSÅ: "Det var først, da jeg var taget hjem, at vi indså, at vi savnede hinanden"

– Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde mange fælles interesser. Udover en stor kærlighed for at rejse, opleve andre kulturer, sprog og landskaber, er vi begge meget glade for musik og har ofte samme musiksmag. Jeg gik faktisk i gang med at læse Musikvidenskab samme år, vi mødtes, og Niall havde arbejdet som dj, inden han tog ud at rejse. Desuden har Niall en ro, en tilbagelænethed og en rummelighed, som jeg sætter kæmpestor pris på – der er masser af plads til bare at være sig selv, når man er sammen med ham. Han tager ikke tingene så tungt og er god til at flyde med strømmen. Han er bare dejlig at være i selskab med, og jeg har aldrig mødt nogen, der ikke havde det på den måde med ham, siger hun.

Tur/retur

Efter et halvt år med et hav af mails frem og tilbage meldte Niall omsider sin ankomst i København, hvor Cecilie på daværende tidspunkt boede på et lille kollegieværelse.

– Det var nok min vedholdenhed, der gjorde, at vi havde bevaret kontakten i al den tid. Jeg kunne mærke, at der var noget og ville rigtig gerne finde ud af, hvad det var, så jeg var ret insisterende i forhold til at holde kontakten. Vi mailede sammen med jævne mellemrum, men Niall var ikke altid så hurtig til at svare tilbage, så jeg var indimellem i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var interesseret. Men det gjorde vi altså, og så var det faktisk ham, der foreslog at komme på besøg.

– Jeg husker det som temmelig akavet, da vi mødtes igen efter så mange måneder – nu var der jo heller ikke den romantiske ramme med, at vi begge var på rejseeventyr. Men det gik alligevel så godt, at jeg en måned senere tog over og besøgte ham i Irland.

Sådan pendlede parret frem og tilbage mellem Danmark og Irland en-to gange om måneden i hele to år, indtil Cecilie i 2009 endelig tog springet og flyttede til Dublin for at være sammen med Niall.

– Der tror jeg for alvor, det stod klart for mig, at det var os. Jeg kan huske, at det føltes som det letteste og mest naturlige og trygge i verden at flytte sammen. Det er jo ellers der, man siger, at et forhold virkelig kommer på prøve. Men vi nød bare at have vores hverdag sammen og gør det stadig, fortæller Cecilie.

Efter fire gode år i Dublin flyttede parret i 2012 til København, hvor Niall havde fået tilbudt et job på Tourism Irelands skandinaviske kontor. Men i udgangen af 2014 udløb Nialls arbejdskontrakt, og det samme gjorde parrets lejlighedskontrakt.

– Jeg ville meget gerne være blevet i Danmark, men var meget fleksibel arbejdsmæssigt, da jeg arbejdede for min fars forlag, hvor det hele kunne klares fra en computer med internetforbindelse. Vi havde et meget rodet halvt år i starten af 2015, hvor vi boede lidt hos Nialls forældre og lidt hver for sig i Danmark og Irland. Niall var til jobsamtaler i begge lande, men fik til sidst job i Dublin, og så flyttede vi altså derover igen. Jeg blev aldrig rigtig glad for det i de to år, vi boede der, og det stod mere og mere klart for mig, at jeg virkelig ønskede at slå rødder nu, og at det skulle være i Danmark. Det var nogle ret hårde år, for mens jeg havde det sådan, var Niall egentlig rimelig godt tilfreds med tingene, som de var, og følte sig samtidig ikke sikker på, at han kunne finde sig permanent til rette i Danmark og finde et job, han ville blive glad for. Men han havde også længe snakket om, at han gerne ville starte noget selv, og det blev der så mulighed for, hvis han sagde sit job i Dublin op og flyttede med mig.

LÆS OGSÅ: Ferie i Nordirland: Oplev en af klodens smukkeste vejstrækninger langs kysten

Derfor gik han med til at give det en chance. Så vi har nu skabt os en rimelig permanent base her i Danmark, omend vi drømmer om engang at kunne købe et lille sted i Spanien med et par appelsintræer og så tilbringe de mørke måneder der. Jeg kan også godt forestille mig, at vi på et tidspunkt tager et par år i Irland igen.

Bidt af vandring

Både Cecilie og Niall besidder en eventyrlysten åre, som de har dyrket sammen, siden de mødtes. Og de senere år er særligt en aktivitet gået hen og blevet en altoverskyggende hobby – og nu også en levevej.

– Vandring er blevet en helt central del af vores liv. Jeg havde længe gået og fantaseret lidt om at tage på en tur, hvor man skulle vandre fra hytte til hytte, og i 2014 fik jeg Niall med på ideen, så vi bestilte en uges vandreferie rundt om Mont Blanc og syntes, det var den bedste ferie, vi nogensinde havde været på. Der er noget helt, helt fantastisk ved ikke at skulle andet end at sætte det ene ben foran det andet, spise og sove. Hvis man så ovenikøbet kan gøre det i nogle fuldstændig fantastiske naturomgivelser og falde i snak med andre vandrere, så bliver det faktisk ikke meget bedre! Så sådan har næsten alle vores ferier set ud siden 2014.

– Sidste år startede vi sammen rejsebureauet Wild Rover Travel med speciale i selvguidede vandreferier. Det vil sige, at man vandrer på egen hånd uden guide. Vi sender rutebeskrivelse, sørger for bagagetransport og booker overnatningssteder. Det går bedre end vi havde turde håbe på. Det er fantastisk at have det sammen, og vi bruger alle vores ferier på at teste vandreture!

– Udover vandreturen rundt om Mont Blanc har vi bl.a. vandret rundt om Dachstein-massivet i Østrig, langs Amalfikysten og Cinque Terre i Italien, på The Kerry Way og The Wicklow Way i Irland, på La Gomera, Tenerife og Mallorca og i Sydspanien. Der er så mange steder, vi gerne vil vandre, og vi vil gerne selv have testet alle de vandreture, vi sælger gennem Wild Rover Travel. Denne sommer skal vi vandre i Provence og på Korsika – det bliver vildt spændende! Det er også en skøn måde at bruge tid på sammen som par. Der er virkelig god tid, når man er på vandreferie, så man kan få snakket om alt det, man måske ikke har tid til at få vendt til hverdag, siger Cecilie.

Bryllup i de irske bjerge

Efter 12 års parløb har Cecilie og Niall efterhånden bevist, at de kan stå distancen, og i maj 2020 gør de omsider alliancen mellem Danmark og Irland officiel.

– Vi skal giftes syd for Dublin i Wicklow-bjergene på et sted, der hedder Summerhill House – et rigtig hyggeligt, oldschool country-house, der i dag fungerer som hotel. Det er langt fra skandinavisk minimalisme med tunge møbler, velourgardiner, mønstrede tapeter og afternoon tea. Det er meget intimt og hyggeligt, og så ligger det i et område med helt fantastisk natur, så vi håber, vores gæster har lyst til at lave en lille ferie ud af det med flere overnatninger og gå på opdagelse i området.

– I starten var vi egentlig hooked på, at det skulle være i Italien, som vi elsker at være i. Vi tænkte, at det kunne være fint, at det foregik i et andet land end Danmark eller Irland, så der ikke var nogen, der havde hjemmebanefordel. Det gik dog hurtigt op for os, at det både ville blive dyrt og besværligt at arrangere, og så var der heller ikke særlig stor opbakning til ideen blandt vores forældre, som vist syntes, det var lidt ekstravagant. Derfor begyndte vi at undersøge muligheder i både Danmark og Irland, og der stod det lynhurtigt klart, at man får væsentligt mere for sine penge i Irland. Jeg ville også helst gøre det i Irland, som jeg ser som mit andet hjemland – især når vi nu bor i Danmark.