Jeg er en 33-årig fyr, der har kæreste og to små børn.

Problemet er min kæreste. Hun er humørsvingende og derfor efterhånden ikke særlig sød ved hverken mig eller børnene. 

LÆS OGSÅ

Mona og Jens har alt, da ulykkerne pludseligt ramler ned over dem: ”Det var vores livs værste krise”

Jens og jeg havde gode karrierer, tre dejlige børn og et skønt hus. Alt havde flasket sig for os, så når andre oplevede modgang, var vi helt enige om, at det måtte være deres egen skyld. Sådan tænkte vi – indtil vi selv blev ramt. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Jeg oplever, at hun håner mig, hvis ikke jeg har overskud til at leve op til alle hendes krav og forventninger. Hun kan være én person, når vi er ude blandt andre, men når vi er alene, er hun en ganske anden. 

Her er hun kronisk sur, vred og opfarende.

Det er mig, der står for indkomsten i familien. Jeg har således et arbejde, jeg skal passe og betaler også alle udgifter; Husleje, bil, mad, tøj til børnene, aktiviteter og fritidsfornøjelser. Min kæreste har aldrig penge, hun låner derfor penge af mig, lover at betale dem tilbage, men det sker aldrig.

Hvis vi er ude blandt andre, er det hende, der taler for mig. Spørger nogen mig således om noget, så bryder hun således gerne ind og svarer på mine vegne, og hun kan også finde på at rette på mig. Når jeg nævner det for hende bagefter, svarer hun, at jeg gør hende flov, og at hun skammer sig over mig. 

Børnene har lagt mærke til, hvordan min kæreste ydmyger mig, så de taler også grimt til mig efterhånden.

Jeg er også bekymret for den måde min kæreste behandler børnene på. Hun taler også grimt til dem og er meget hård ved dem fysisk – dog uden egentlig at slå. 

Jeg aner efterhånden ikke, hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal opføre mig, for at få tingene til at glide. 

LÆS OGSÅ

Ida afslørede sin dybeste hemmelighed: "Jeg afslørede mit forhold over for min tidligere mand"

Hvordan føles det, efter måneder eller endda år, at røbe en vigtig og sårbar sandhed, man ellers havde skjult for omverden? Her fortæller Ida Høltzel om at fortælle sin famlie om, at hun er lesbisk.

Kun ved jeg, at jeg er ked af det, og snart ikke kan holde det her ud. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder læseren til, at han øver sig i at åbne munden og sige fra

Mange mennesker begår en stor fejl, når de lever i en relation som din med et psykisk ustabilt og tyrannisk menneske. I stedet for at sætte foden ned og sige fra, så gør de alt for at rette ind i håbet om, at der så vil falde ro over gemytterne. 

Det sker dog sjældent, tværtimod, så bliver tingene kun værre af, at man lader sig kommandere rundt med. For følelsesmæssigt afstumpede (undskyld) mennesker som din kæreste ser eftergivenhed som et svaghedstegn, og svaghed får dem kun yderligere op i det røde felt.

For inderst inde går din kæreste rundt med en indre følelse af afmægtighed og et ønske om at blive sat på plads af dig, så du på den facon kan vise hende, at du tager styringen, hun behøver ikke hele tiden være den, der gør det.

Det er dog en dybt barnagtig måde at kommunikere på i et forhold, så jeg forstår godt, hvis du ikke gider gå ned ad den vej. At markere, bliver du dog nødt til, for lige nu vader din kæreste på dig, som hun gør det på jeres dørmåtte, og hun hader dig for det og hader sikkert også sig selv.

LÆS OGSÅ

I flere år var der noget ved Kaspers arbejde, som frustrerede ham – så hørte han om et særligt fænomen

Hver uge sørger Kaya og Kasper for, at maling, som ellers skulle destrueres, kommer ud til dem, der har brug for det. Malingen er gratis, og parret gør det frivilligt for at skabe en gavmild og grøn verden. For Kaya er det også hjælp til selvhjælp, for når hun deler ud, glemmer hun de sorte huller i sit eget liv.

Derfor skal du droppe al den retten ind og i stedet øve dig i at åbne munden og vise hende, at du er fuldt ud i stand til at stå op for dig selv. 

Det gør ikke noget, at din stemme ryster imens eller, at du i det hele taget har svært ved at få ordene sagt, du skal bare begynde at øve dig i at sige fra. 

Ikke ved at gå ind på hendes syge præmisser og råbe og skrige, blot ved at fortælle hende, hvad hendes opførsel gør ved dig, og at du ikke vil finde dig i den. Øv dig, det tager tid, men kan du finde ud af at sætte ord på det, du føler, når hun overskrider dine grænser, så vil du med tiden blive bedre til det. 

Du vil forhåbentlig så opleve, at din kæreste slår ind på din vej og lægger tonen om, så I lærer at tale voksent og fornuftigt sammen. Gør hun ikke det, så kræv, at I søger professionel hjælp, for som tingene er nu, vil hendes grænseoverskridende opførsel kun blive værre, og det er ingen i familien tjent med.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.