”Asbjørns Hule” står der med perler på en af de fire døre på førstesalen i et rækkehus her i det nordlige Silkeborg. 

På de andre døre står der børnenavne, for Asbjørn er far til tre, men hulen er hans drengeværelse trods det, at Asbjørn er en granvoksen mand.

LÆS OGSÅ

Lise og Bo var glade, da deres ven foreslog en fælles ferie – men den blev et sandt mareridt

De to første uger af vores sommerferie var druknet i regn. Så da vores ven Finn foreslog, at vi tog med ham og hans nye kæreste en uge til Kreta, slog vi til. Vi var dog dårligt landet på øen, før vi fortrød vores beslutning. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

"Jeg er årgang 1980, så de, der er herinde er fra det årstal og frem til 1994. Det er de år, jeg regner mig selv for at være barn," forklarer han.

Han trykker håndtaget ned og åbner døren til en verden af i går. Musik-anlægget, som Asbjørn fik i konfirmationsgave i 1994, spiller Aerosmith. I loftet er der plakater med rockbandet AC/DC og de pæne unge mennesker fra ungdomsserien Beverly Hills 90210 fra 1990. Begge hang i Asbjørns drengeværelse hjemme i parcelhuskvarteret i Thorsager på Djursland, men de to eksemplarer, som vi står og ser på i dag, er købt af den voksne Asbjørn. Han er nemlig i gang med at genskabe sin barndoms univers.

"Der er mange ting, der har fulgt mig gennem livet, som Action Force og He-Man figurerne, men nu vil jeg jo gerne have alle figurerne. Jeg køber det som jeg både dengang og nu synes er fedt, og så har jeg gjort et stort arbejde for at finde ud af, hvad jeg egentlig havde på mit værelse, for meget havde jeg jo glemt," forklarer Asbjørn.

Hans tidsrejse begyndte for ti år siden, da han fandt et par Gremlins-film i en genbrugsbutik:

"Jeg var på tur med min mor, og hun spurgte: "Skal vi lige stoppe her?", og så stoppede det ikke for mig, for de film vækkede en følelse af tryghed, som jeg gerne ville have mere af," fortæller Asbjørn.

Langsomt = godt

Asbjørn er tilbage i firserne hver dag. Nogle gange for at reparere lidt på en Action Force figur, og andre gange for at se en af de gamle film sammen med familien, der tæller kæresten og de tre børn Esther, Bertram og Silke på 12, otte og et år.

"Min kæreste og jeg ser tit 'Dallas', før vi skal sove. Det tiltaler mig, at det går langsomt, og der går som regel ikke lang tid, før jeg sover," siger Asbjørn med et skævt smil.

LÆS OGSÅ

Josefine Koefods nye start som enke: ”Det er et vildt privilegium at kunne starte forfra”

Enke er noget, tv-vært Josefine Kofoed altid vil være, efter hun mistede sin mand Peter Christensen, i februar. Men bag titlen og sorgen ligger også en beslutning om, hvem man så vil være. Og hun elsker særligt at gøre én ting, som hun ikke kunne gøre før.

Serien om den rige familie på en ranch i USA er fra årene 1978-91, og indeholdt masser af drama til trods for, at der egentlig ikke skete ret meget. Netop det mindre hektiske tempo, som både film, tv-serier og måske verden i det hele taget kørte i, er noget af det, som Asbjørn søger – og finder – når han er på sit drengeværelse anno 1980-1994:

"I dag har jeg ryddet pænt op, fordi I kom, men ellers er jeg altid i gang med projekter herinde," fortæller han.

De mange actionfigurer, som står i et glasskab, har han skilt ad og rengjort med en tandbørste. Figurerne er sat sammen med elastikker, som over årene er mørnet, så Asbjørn har bestilt nye hjem fra USA, og så har han siddet på sovesofaen og skiftet dem til lyden af sin ungdoms musik fra højtalerne.

"Jeg spiller også eventyrspil på min AMIGA 600, som afløste Commodore 64, som mange vil huske. Jeg har givet 3.200 kroner for den og elsker, at den har et rigtigt joystick, og jeg nyder, at det er et langsomt spil," fortæller Asbjørn med den tændte skærm foran sig.

Som barn programmerede han små, enkle spil sammen med sin far, der var meget interesseret i computere og i øvrigt også var et stort legebarn:

´"Min far døde i 2016, og på hans gravsten står der: "Du kom. Du så. Du legede" Han inspirerede mig til, at vi aldrig skal stoppe legen," fortæller Asbjørn.

Bedste borg

Selv er han undervejs blevet lige så meget samler som legebarn, for jagten på ting fra barndommen har ført Asbjørn vidt omkring:

"Jeg har set i gamle kataloger fra legetøjsbutikker for at få hjælp til at huske, hvad der var fremme i de år, hvor jeg var barn, og så er jeg medlem af flere Facebook-grupper, hvor hukommelsen bliver hjulpet på vej. 

Jeg har en næsten komplet samling af Anders And-blade fra 1980 til 1994, og der er mange annoncer for legetøj, så jeg har fundet meget ad den vej. 

LÆS OGSÅ

Psykologens råd: Stop med at give komplimenter

På de sociale medier bliver det mere og mere tydeligt at det slanke ideal er tilbage, og hvis nogen omkring os har tabt sig, er vi også ofte gode til at komplimenterer dem på det. Men vægttab er ikke nødvendigvis lig med noget positivt - og komplimentet kan faktisk gøre ondt. Psykolog Anne Line Rasmussen ser det ofte hos sine patienter med spiseforstyrrelse, og hun har to måder, man i stedet kan reagere på.

Der er også meget, der er dukket op, som jeg har glemt, og hvor jeg har tænkt: "Det havde jeg da også!" og så må jeg ud og have fat i det," fortæller Asbjørn.

Når han finder noget, som er i bedre stand end det, han havde i forvejen, så sælger han dubletten, og på den måde kan han næsten finansiere sit firser-eventyr.

"Mit yndlingslegetøj herinde er borgen 'De godes base' som er en del af Action Force-universet. Sådan en havde jeg som barn, og den er nem at finde brugt i dag, men ikke med alle dele indtakt, så jeg var glad, da jeg fandt denne her."

Asbjørn pakker borgen ud og fortæller, hvordan legetøj bare ikke bliver lavet sådan mere. 

Han sætter geværerne på plads, fortæller, hvordan de gode passer på basen, når de onde angriber, og indrømmer, at han indimellem leger med den. Men kun ganske forsigtigt.

"Nogle gange leger min kærestes søn Bertram og jeg også herinde, men så har jeg nogle andre Action Force-figurer, som jeg ikke er så øm overfor," forklarer Asbjørn smilende.

Han er glad for, at hans kæreste har forståelse for, at et af husets værelser skal bruges på Asbjørns lille, levende museum, for som han siger:

"Vel er jeg en drengerøv, men det her er mit space, hvor jeg kan komme lidt væk fra hverdagens trummerum. Jeg har et travlt og hektisk arbejdsliv som vinduespudser, og når jeg er herinde, kan jeg slappe af og ånde ud. 

Jeg trækker mig tilbage til en anden tid."