Folk ville have nemmere ved at forstå det, hvis vi blev skilt

Helle Thorning- Schmidt er 10 år gammel. Hun bor sammen med sine forældre og to ældre søskende, Henrik og Hanne, i en villa i Ishøj. Hun er en glad pige og oplever sit barndomshjem som lykkeligt og ubesværet og har derfor ingen fornemmelse af, at noget er galt, da hendes mor, Grete, vil have hende med ud at gå en tur.

– Jeg kan lige så tydeligt huske, da hun sagde, at vi skulle ud og gå med hunden. Så fortalte hun: "Far og jeg har besluttet, at vi skal flytte fra hinanden". Hun havde en plan klar – det bliver sådan og sådan, og vi skal flytte hen i en lejlighed. Skilsmissen kommer som et chok for alle børnene. Fortvivlelsen bliver kun større, da de også får beskeden om, at deres far har mødt en ny kvinde, der hedder Lisbeth, som han nu skal bo sammen med.

– Jeg var rigtig vred på ham. Og jeg var rigtig vred på hans nye kæreste og havde besluttet mig for, at jeg ikke ville hilse på hende, når jeg mødte hende. Det syntes min mor nu, at jeg skulle, for det kunne jo godt være, at hun var meget sød. Det var sødt af min mor at sige, for hun var også ked af det dengang. Og selvfølgelig var Lisbeth sød. Helle Thorning-Schmidt sidder i sofaen i Statsministeriet og får tårer i øjnene. Oplevelsen omkring forældrenes skilsmisse sidder stadig dybt i hende.

ALT for damerne møder statsministeren til et åbenhjertigt interview, hvor hun for første gang fortæller mere indgående om den svære tid i sin barndom, og hvordan forældrenes skilsmisse har formet hende i dag og præger hendes opfattelse af ægteskabet. Kort tid efter at forældrenes skilsmisse er annonceret, flytter Helle og hendes bror, Henrik, med deres mor, Grete, til en lejlighed i nærheden. Søsteren, Hanne, bliver boende i deres barndomshjem med deres far og hans nye kone. På flyttedagen hjælper Helles far med at flytte møbler og ting fra huset over i den nye lejlighed.

– Jeg kan stadig få tårer i øjnene ved tanken om dengang, vi skulle sige farvel. Min søster og min far skulle jo hjem til vores barndomshjem, da vi var færdige med at flytte. Min mor, bror og jeg skulle blive der i den nye lejlighed. Det er noget af det sørgeligste, jeg nogensinde har oplevet – det var at sige farvel den dag. Jeg kan huske det, som var det i går. Og jeg tror, det er en smerte, som alle skilsmissebørn har. Den dag, hvor det virkelig går op for dem – shit, mine forældre skal ikke bo sammen mere.

Hvad har dine forældres skilsmisse betydet for dig i dit voksenliv – kæmper du ekstra hårdt for dit eget ægteskab?

– For mig har det betydet, at jeg aldrig nogensinde ønsker at tage den samtale med mine børn. For jeg synes, det er forfærdeligt. Altså, det er aldrig kun rosenrødt i et forhold, der varer mange år. Stephen og jeg har været sammen siden 1992, og det er mange år. Og der er altid op- og nedture – sådan er det. Men ud af så mange år, så stærkt et fællesskab, to fælles børn og så mange fælles oplevelser, der skabes jo også bare et kæmpe stærkt fællesskab, der bygger på kærlighed, som man skal gå rigtig langt for at bevare.

Med alderen lærte Helle Thorning-Schmidt at forstå faderens beslutninger, og båndet mellem dem blev igen stærkt.

LÆS OGSÅ: TV-vært Peter Mogensen: far efter one night stand

– Jeg har ingen bitterhed omkring det. Folk bliver forelsket i andre, skilsmisser sker. Jeg kender selv folk, som har fundet en anden kæreste, mens de har været gift, og det er ikke særlig smart, men det sker. Jeg kender også mennesker, som er blevet forladt, fordi nogen har fået en anden kæreste. Man kan godt blive forelsket i en anden, selvom man er gift, og det var det, der skete for ham. Jeg var ked af det, og jeg var også sur på ham dengang, men det er forsvundet for længst.

Alene hjemme

Helle Thorning-Schmidt selv har taget hul på en ny fase af sit liv. Hendes mand, Stephen Kinnock, er for nylig blevet valgt som Labours kandidat i Wales til det britiske parlament og kommer til at være endnu mindre i Danmark end tidligere. Den ældste datter Johanna tog i efteråret på internationalt gymnasium – også i Wales.

Tilbage i byggeforeningshuset på Østerbro tilbringer Helle Thorning-Schmidt nu det meste af tiden med sin snart 15-årige datter, Camilla.

– Jeg har prøvet for første gang i mange år at sidde alene en fredag aften, hvor Stephen ikke var hjemme, Camilla var ude, og så sad man der og tænkte: Det var da lige godt pokkers – nu sidder man her. Men der er jo også noget rart i det, man skal også nyde at være alene. Det er så sjældent, jeg er det. Det er en ny fase i mit liv, og lige pludselig gider de jo slet ikke at være hjemme fredag og lørdag, og jeg må jo bare glæde mig over, at de har fået deres eget liv. Ægteparret Thorning og Kinnock har aldrig levet det, hun selv kalder et ”traditionelt familieliv”. Stephen har blandt andet boet i Sankt Petersborg, Geneve og nu i London. Med hans nye job bliver der endnu færre weekender, hvor ægteparrets kalendere passer sammen.

– Det har ikke været en del af en større plan, noget af det der er sket. Men vi har ligesom altid sagt, at vi siger ja til ting, og så klarer vi det. Og det må vi også gøre denne gang, selvom det ikke er nemt på nogen måde. Det betyder, at man virkelig skal tage sig sammen for at dele ting, små ting, der sker i ens dagligdag, snakke rigtig meget i telefon, skrive små, hurtige sms’er. Ellers risikerer vi at komme til at leve to separate liv.

Men er det så nemt, som det lyder?

– Det er jo ikke altid nemt at leve sammen i et ægteskab under alle omstændigheder. Det er ikke nogen dans på roser. Men på trods af den måde vi har levet på, så er der bare så meget fællesskab og ja, kærlighed imellem os – at det nok skal gå alt sammen. Og det er hvert fald den måde, vi har levet på i 20 år.

Savner du ikke nærvær i det daglige?

– Jo, det gør jeg. Men det er ikke noget, jeg sådan savner hele tiden, fordi vi har også vænnet os til at leve på den her måde. Det er jo ikke fantastisk, men det er heller ikke sikkert, at det ville være fantastisk for os at gå op og ned ad hinanden hele tiden.

Tænker du over, at rigtig mange bliver skilt i dag, og at I er udsatte med den måde, I lever på?

– Enten brister det eller også bærer det. Og nu har vi jo levet sådan i rigtig mange år, og det er ikke bristet. Der er et stærkt fællesskab, som gør, at det kan bære. Det vi hver især bringer hjem, når vi er sammen, det er måske også det, der gør, at vi holder vores ægteskab levende og interessant. At vi ikke løber tør for ting at tale om. Vi går ikke og skændes om småting, om hvem der nu har gjort hvad, hvem der har skiftet køkkenrullen eller dit og dat. Det er der jo også noget rart i. Jeg tror ikke, at der er en ideel måde at leve sammen på. Vi har ikke fundet den, men det er heller ikke sikkert, at andre har fundet den.

Hun forstår godt, hvis danskerne synes, hun lever et usædvanligt familieliv – anderledes end langt de flestes.

– Nogle gange tænker jeg, at folk havde nemmere ved at forstå det, hvis vi blev skilt, end at vi rent faktisk er blevet sammen, fordi der er så mange, som bliver skilt. Det er, som om det er et større mysterium, at vi rent faktisk er gift og lever på den måde, end hvis vi var blevet skilt. Men så må vi næsten udfordre folk lidt, for det er altså den måde, det er blevet til.

Kommer du ikke til at fortryde, at du i de her år, hvor du har allermest travlt – ikke har en ”kernefamilie”?

– Det lyder helt mærkeligt, men jeg betragter os som en kernefamilie. Og når vi er sammen, opfatter vi os selv som en meget almindelig familie, som laver almindelig ting. Så nej det tror jeg ikke, at jeg fortryder.

Forsvarer teenagerne

Lige nu er der rigtig meget mor-datter- tid i hjemmet. Camilla og Helle Thorning-Schmidt hygger sig, laver mad og lektier. Præcis som de fleste andre familier gør. Om aftenen er Camilla på nettet, sammen med sine venner i huset – eller ude på vejen.

– Hun gider jo ikke sidde og glo på mig hele aftenen. Jeg tænker da også over, at jeg går ind i en anden alder, når mine børn bliver så store. De har jo stadig brug for mig, men det er på en helt anden måde. Jeg begynder også at tænke, at der er et liv, hvor børnene ikke er der så meget mere. Det skræmmer mig ikke, men der er en vis tristhed omkring det, fordi det er så fantastisk at have børnene omkring sig.

Teenagebørn fører også til snakke om alkohol, hjemkomsttidspunkter og i det hele taget faste rammer. Noget som statsministeren mener, at de unge har brug for.

LÆS OGSÅ: Efter Præstø-ulykken: Her er historien med en mors øjne

– Vi er jo alle sammen strikse med alkohol og siger, at de må først drikke, når de er 16. Men vi ved jo også godt, at de unge begynder at kigge på en øl i den alder, og det gør de. Det handler om at sørge for, at de er ærlige omkring det, så de ved, at de kan komme hjem og fortælle, hvis noget er gået galt. De skal vide, at det kan være farligt for en pige at drikke sig totalt i hegnet. Jeg har også forsøgt at have forbud om, at de ikke må drikke, før de bliver 16, men mon ikke det er sket alligevel.

I det hele taget synes Helle Thorning-Schmidt ikke, at livet med teenagerpiger er specielt besværligt. Hun skændtes ikke ofte med sin egen mor som teenager, og det forsøger hun også at undgå med Johanna og Camilla.

– Camilla kan godt finde på at sige til mig, at jeg siger tingene på en irriterende måde, hvis hun f.eks. skal lægge vasketøjet sammen. Nogle gange har hun ret, nogle gange har hun ikke ret. Men det er jo fair nok at sige det. Selvfølgelig bliver der da også smækket med døren, og jeg kommer også til at råbe ad mine børn af og til. Og så bliver jeg ked af det og sur på mig selv bagefter.

– Teenagere bliver altid beskyldt for at være så besværlige og helt umulige. Jeg synes ikke, det er rigtigt. Jeg synes i lige så høj grad, at det er forældrene, der er det. Derfor vil jeg godt slå et slag for at forsvare teenagerne, for det eneste de gør, er at lede efter sig selv. De skal finde deres eget ståsted i livet. De skal have frihed for hjemmet, de skal have mulighed for at bryde ud. De bliver mere interesseret i alt andet end deres mor og far, og det er vores opgave som forældre at forstå det.

Kvinder i politik

Helle Thorning-Schmidt har fra første dag på statsministerposten modtaget hård kritik fra både venner og fjender. En del af kritikken har været personlig. Venstre forsøgte under valgkampen at sælge en historie til medierne om hendes forbrug af tasker og sko. Statsministeren forsøger ikke at bagatellisere kritikken men ønsker heller ikke, at folk skal have medlidenhed med hende. Direkte adspurgt fastslår hun dog, at hun som kvinde bliver bedømt anderledes end de mandlige forgængere på posten.

– Det er ikke ligegyldigt, om man er kvinde eller mand i politik. Når jeg engang bliver gammel, så skriver jeg en bog om det. Kvinder bliver stadig behandlet anderledes i politik, særligt hvis man er i absolut toppolitik, som jeg er som statsminister.

Hvordan er der forskel på, hvordan mænd og kvinder bliver opfattet?

– Der er jo helt vildt stor forskel på, hvordan kvinder og mænd bliver beskrevet. Den måde mine tasker bliver beskrevet på, det er et kapitel for sig. Mit hår og den måde jeg ser ud på, er blevet beskrevet så mange gange. Jeg tror også, at de spørgsmål, jeg bliver stillet, er anderledes end de spørgsmål mænd bliver stillet, og det gælder for kvinder i politik i det hele taget. Det gik op for mig engang, hvor jeg havde løst hår og en journalist skrev, at jeg havde fået ”kom-og-tag-mig-hår”. Det kom lidt bag på mig, at langt lyst hår åbenbart er ”kom-og-tag-mig-hår” i nogle mænds optik. Og der gik det op for mig, at ja… hvis det er sådan, det bliver set, så er det sgu vanskeligt. På den måde er der stadig forskel på mænd og kvinder.

Hvad tænker du om det?

– At det dybest set betyder, at kvinder i politik bliver vurderet på et bredere spektrum end mænd gør. Og det betyder også, at man kan fejle på et bredere spektrum end mænd kan.

– Jeg tror, at der er rigtigt mange mennesker, der tager stilling til, om hun nu også kan være en god mor samtidig med, at hun er statsminister. Er hun nu også sød nok ved ham der Stephen, kan hun nu klare det hele, hvordan ser hun ud, hvordan nu med de der tasker. Man bliver vurderet bredere, og det tror jeg også kan betyde, man kan blive vurderet hårdere. Der er sikkert også nogle fordele ved det, og det siger mange mænd, når man diskuterer det. Men der er bestemt også nogle ulemper.

Så du tror, at man som kvinde bliver vurderet hårdere?

– Nej, jeg tror man bliver vurderet på et bredere spektrum, og det betyder også, at man kan fejle på flere områder. Helle Thorning-Schmidt påpeger, at der er andre forventninger til en kvindelig statsminister omkring at vise de bløde sider af ens personlighed.

– Der var ikke nogen, der forlangte af Anders Fogh, at man skulle se mere af hans empati eller hans hjerte. Der var vi bare vant til, at han var, som han var. Og på den måde så forlanger man måske både af kvinder, at de skal vise lidt mere af dem selv og have mere følelse samtidig med, at vi selvfølgelig gerne vil have at en statsminister er i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer.

Masser af følelser

En af de få gange, hvor Helle Thorning-Schmidt offentligt har haft følelserne uden på tøjet, var til Socialdemokratiets kongres i Aalborg sidste år. Klapsalverne bragede gennem lokalet, da statsministeren skulle indtage talerstolen, og det fik tårerne frem. Men tårerne blev ikke vel modtaget – straks gik analysen på, at tårerne var planlagt på forhånd, fordi hun havde et lommetørklæde i hånden, allerede da hun gik op på talerstolen.

– Jeg var lidt forkølet den dag, derfor havde jeg et lommetørklæde med. Men sådan siges der så mange mærkelige ting i politik. Man må vænne sig til bare at ryste på hovedet og sige, nå det var så den tolkning. Jeg har masser af følelser. Jeg har let til tårer, og er i det hele taget et menneske, som føler meget, og jeg synes ikke, jeg holder særlig meget på mig selv. Men det er klart, at jeg står i mange situationer, hvor jeg skal være i stand til at træffe beslutninger hurtigt, og hvor jeg skal holde hovedet koldt. Og det betyder, at jeg er ikke så nem at ryste.

Kan du tåle mere kritik end andre?

– Ja, det tror jeg. Det tror jeg, at jeg kan… Men det er, fordi jeg prøver at have det lange perspektiv på tingene og ikke blive så påvirket i de enkelte situationer. Der er da dage, hvor man begår fejl – det gør alle jo – og dage, hvor jeg tænker, det var ikke lige den bedste dag det her. Men jeg har også ofte den oplevelse, at næsten uanset hvilken dag det er, så er der også altid noget godt. I januar 2010 døde Helle Thorning-Schmidts far af sygdommen KOL . Det var året før, hun stod på Amalienborg, som Danmarks første kvindelige statsminister. Han havde røget siden, han var 13 år, og hans lungekapacitet var så ringe, at han bogstaveligt talt ikke kunne trække vejret til sidst.

– Jeg kan huske, at han sad og kiggede på os alle sammen, da vi gik rundt om juletræet, og så græd han lidt. Det var alligevel lidt usædvanligt, at han sådan havde tårer i øjnene. Og når jeg kigger tilbage på det, så tænker jeg, at han vidste, at det var hans sidste jul. Det var på en eller anden måde et farvel.

– Det var selvfølgelig ærgerligt, han ikke nåede at se, at jeg blev statsminister. Jeg tror, han på sin egen måde, ville have været stolt. Han har præget mig rigtig meget. Og efter hans død kan jeg også se, at han var en speciel person, som har lært mig meget. Han har gjort mig, til den jeg er. Han sagde altid til os børn, at vi kunne blive, hvad vi ville. Vi skulle bare kaste os ud i det. Hellere sige ja en gang for meget end at sige nej.

Interviewet med Helle Thorning-Schmidt fandt sted den 3. april 2014.

LÆS OGSÅ:

Christiane: Unge lever under nogle syge idealer