Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hvorfor er sex forsvundet fra mit forhold?
Foto: Bulls Hvorfor er sex forsvundet fra mit forhold?

"Sex er limen i et forhold"

Manglende sex i et ægteskab eller længerevarende forhold er slet ikke unormalt, selvom det måske føles sådan, når man selv står i situationen. Faktisk er det noget, langt de fleste par skal igennem, siger sexolog og ægteskabsrådgiver, Gro Isachsen, som har hjulpet tusindvis af par med knas i sexlivet.

Sex er et emne, der kræver dyb indsigt i parforholdets dynamik, for det er ikke let at svare på, hvorfor en mand og en kvinde som er glade for hinanden, holder op med at have sex med sammen, siger Isachsen.

Lad ikke sex blive et problem
- For det første er det vigtigt at give hinanden komplimenter og kærtegn, siger Isachsen. Snak også om al den gode sex, som I har haft, og hvor dejligt det var for jer begge. På den måde kan I genskabe stemningen, der var imellem jer, da forholdet var yngre.

Isachsen mener, at man for alt i verden skal undgå at snakke om sex som et problem, men i stedet skal holde sig til de positive tanker, og tale om, hvor godt det var, dengang det fungerede.

- Prøv at undgå at placere skylden for, at det seksuelle forsvandt ud af jeres forhold. Problemet bliver ikke løst på denne måde, siger Isachsen.

Hvis I har alvorlige problemer med at have følelserne med i jeres sexliv, så er det måske en idé at opsøge en professionel sexolog, som kan hjælpe jer med at finde roden til problemet.

Læs også: Sådan får I gnisten tilbage

Lyst er "limen" i et forhold
- De fleste terapeuter er enige om, at sex og fysisk intimitet er 'limen' i et forhold, siger parterapeut Katinka Strøm Lyngroth.

Hun mener, at det er vigtigt at huske, at behovet for sex varierer fra person til person gennem forskellige stadier af livet.

- Generelt hævdes det, at mænd har et større behov for sex end kvinde har, selvom dette ikke er en regel uden undtagelser. Der er nemlig forskel på, hvornår i livet mænd og kvinder har deres seksuelle højdepunkt. Det er ofte en udfordring at finde en balance, som begge partnere er tilfredse med, netop på grund af denne uligevægt i sexbehov, siger Lyngroth.

Hvis I ikke kan finde balancen, kan det udvikle sig til en trussel mod dit forhold.

- At et par sjældent har sex, er ikke nødvendigvis et problem, hvis resten af forholdet stadig fungerer, og begge partnere er tilfredse. Men hvis 'sjældent' bliver til 'aldrig', og den ene part bliver mere og mere frustreret, så er det, at forholdet er i fare, siger Lyngroth.

- Jeg anbefaler først og fremmest, at man forsøger at tale om, hvad problemet skyldes. Sådanne samtaler kan tit være ubehagelige for begge parter, og man bør sørge for at holde samtalen i rolige omgivelser og undgå at lade sine frustrationer blive til et skænderi. Hvis samtale ikke hjælper på jeres situationen, kan det blive nødvendigt at opsøge en parterapeut, som har set sådanne problemer før, og ved, hvordan de kan løses, siger Lyngroth.

Læs også: Sådan øger du lysten

Sex bliver rutine
Gro Isachsen mener, at manglende sex i et forhold kan skyldes flere forskellige ting, men oftest er det primært, fordi sex bliver en rutine, og hver gang indeholder de samme sekvenser. Derudover bliver det fysiske forhold ofte meget resultatorienteret, og parterne glemmer at fokusere på at nyde akten, mens den foregår, og tænker i stedet frem mod orgasmen.

Det kan også være, at den ene part ikke længere føler sig tryg i forholdet, og derfor oplever præstationsangst og tænker for meget over, hvad der forventes fra den anden.

Forsvindende selvtillid
Som årene går, kan enten manden eller kvinden i et forhold komme ind i periode, hvor de ikke føler sig særligt attraktive overfor deres partner. Selvtilliden forsvinder simpelthen – og det er første tegn på, at I skal snakke sammen om jeres forhold, så I kan have sex sammen igen.

- Få din partner til at føle sig speciel igen, og fortæl ham eller hende, at det jo ikke er kiloene eller udseendet, som tæller i jeres sexliv, det er den intimitet og nydelse, I sammen kan opnå. Prøv at bruge flere komplimenter, og læg mere mærke til din partner, så han eller hun føler sig som din eneste ene på ny, siger Isahsen.

Læs også: Kedeligt sexliv? Sådan fornyer du det!

Find løsningen sammen
Det er vigtigt at huske, at jeres forhold ikke er dødsdømt så snart i oplever stilstand i soveværelset. I kan sagtens løse jeres problemer ved at snakke sammen og komme til bunds i dem.

- Glem ikke, at I er kæreste, selvom I har været sammen i mange år. Mange mennesker bliver mere fokuserede på arbejde, venner og børn end på deres kæreste og forholdet. Find i fortroligheden frem igen, og husk at bruge tid sammen, hvor I kun er jer, siger Isachsen.

Læs også: Se de bedste erotiske romaner

Læs flere artikler om sex og samliv på Kvinneguiden.no

Kilde: Kvinneguiden.no

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi