Mie og Anders i Bachelorette

Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag

Mie Borup valgte Anders Færch Strømme fra, da den sidste rose skulle uddeles. Nu forklarer de, hvordan deres relation er i dag. 

logo herognu HER&NU HN

Mie Borup valgte Adam Nylin, da hun skulle uddele den sidste rose i "Bachelorette". Dermed blev Anders Færch Strømme valgt fra lige ved målstregen. 

Nu forklarer Mie og Anders, hvordan deres relation er i dag. 

– Anders og jeg snakkede ikke så meget sammen, da jeg var kærester med Adam. Jeg snakkede faktisk ikke rigtig med så mange af gutterne, men efter vi er slået op, har jeg ses meget mere med drengene. De betyder utrolig meget for mig. Mange af dem er blevet nogle af mine bedste kammerater, og der er Anders en af dem, forklarer Mie til HER&NU. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Mie og Adam nåede at være kærester et halvt år efter optagelserne, men forholdet holdt ikke, og i dag har hun ingen kontakt med Adam. Dog nyder Mie sin nye relation med Anders. 

– Vi er virkelig blevet gode venner, og han har været der for mig i den her periode. Om der kan blive noget romantisk, det ved jeg ikke, ikke som det ser ud lige nu. Jeg er ved at komme over et brud. Men vi ses, og vi er ofte sammen og hygger os sammen - også med de andre gutter, siger Mie, der slet ikke er begyndt at date endnu. 

Anders meget enig

Anders var ked af det, da han blev valgt fra af Mie, og han fandt ud af, han havde stærkere følelser for hende, end han lige troede i programmet. 

Derfor er Anders også glad for den relation, han har med Mie i dag. 

– Vi er faldet tilbage til den humor, vi havde dernede. Vi har det bare skidesjovt sammen. Og så har jeg været der for hende i en hård tid. Vi er ude og drikke øl og hygger sammen. Vi er også meget sammen med de andre gutter, siger Anders og fortæller, at han ikke håber på at få lov at udforske den romantiske relation igen. 

– Det er ikke der, jeg er, og det tror jeg heller ikke, at Mie er. Vi har det godt sammen som venner. Der er gået lang tid. 

Anders fortæller, at han ikke er gået i gang med at date endnu, da han af respekt for programmet ikke har ønsket det, og så er der samtidig sket meget i livet med nyt job og flytning til København fra Aarhus.