Denne dansker skal åbne verdens største ligestillingskonference: Vi har ét overskyggende problem

Om få dage åbner verdens største ligestillingskonference i nyere tid. Klar til at byde velkommen står danske Katja Iversen, og det gør hun sammen med den canadiske premierminister Justin Trudeau, for Katja Iversen er nemlig ikke hvem som helst. Hun er netop blevet tildelt en plads i top 20 over de personer i verden med mest indflydelse på kønsligestillingen på grund af sit arbejde som CEO for den globale ligestillingsorganisation Women Deliver, som til dagligt kæmper for kvinder og pigers rettigheder samt reproduktive og seksuelle sundhed.

Det er det amerikansk-globale netværk Apolitical, der hvert år udarbejder en liste over de mest indflydelsesrige personer indenfor forskellige politiske områder som klima og ligestilling. En liste, hvor danskeren altså indtager en plads i top 20 og deler selskab med blandt andet højesteretsdommeren Ruth Bader-Ginsburg, Michelle Obama og UN Women direktør Phumzile Mlambo-Ngcuka.

Derfor er det også en særlig stor hovedrolle, som Katja Iversen indtager i denne uge, når hun åbner Women Deliver-konferencen den 3.-6. juni. Alt sammen for at kæmpe for at overbevise den globale verden og Danmark om, at med ligestilling vinder alle.

ALT.dk spurgte den danske topleder, hvilke udfordringer hun ser på ligestillingsområdet både i Danmark og globalt.

Hvad er de tre største udfordringer for kønsligestillingen i år 2019 på globalt plan?

- Jeg ville ikke have sagt de samme tre udfordringer for to år siden. Men der sker nogle ting i verden for tiden, hvor der en kamp mod kvinders rettigheder.

Den første udfordring er kvinders ret til at bestemme over egen krop - den seksuelle og reproduktive sundhed. Der er klapjagt, ikke mindst i USA, på kvinders ret til at bestemme, hvor mange børn de vil have, hvornår de vil have dem og med hvem. Det er en af de helt store udfordringer. Den gør mig meget nervøs, fordi det gik den rigtige vej. Men tilbageskridtet kommer til at koste liv og frihed.

Den anden udfordring er kvinder i ledelse. Det handler både om kvinder i virksomheder og i det politiske liv. Det går fremad i verden, men det går for langsomt, og i Danmark går det tilbage. Det er vigtigt at løse, fordi det perspektiv, man har som pige og kvinde, kommer ikke med, når det er den samme slags, der sidder ved beslutningsbordet. Det er virksomhederne ved at vågne op og indse. Man er nødt til at få mere diversitet i ledelse, ikke kun i forhold til kvinder og mænd, men også i forhold til etnicitet, race og alder. Man ved, at beslutninger bliver bedre, når der er flere perspektiver. Det kan godt være, at de tager længere tid af tage. Men beslutningerne bliver bare bedre i et repræsentativt demokrati, når ledelsen afspejler befolkningen eller medarbejderne.

Den tredje udfordring handler om, hvem der tager slæbet derhjemme. Alt det ubetalte omsorgsarbejde er det stadig i høj grad kvinder, det tager sig af. Det holder dem tilbage på arbejdsmarkedet - og dermed også i ledelse, hvis de oveni skal hjem og lave tre gange så meget arbejde, som mændene skal. For det giver selvfølgelig en større frihed, hvis du ikke skal hjem og hente børn og lave arbejde derhjemme. For at løse det, skal man måle på det, og så skal man omfordele arbejdsbyrden i hjemmet. Der er godt nok mere opmærksomhed på det, end der nogensinde har været, men det er stadig et problem.

LÆS OGSÅ: Katjas livsstil har ført til møde med store stjerner som Bono og Hillary Clinton 

Hvilken udfordring ser du i Danmark?

- Hvis vi taler om Danmark, så har man et overskyggende problem: At man ikke tror, man har et problem.

For når man ikke har noget problem, så behøver man ikke gøre noget ved det.

Hvor ser du, at det kommer til udtryk, at man i Danmark ikke tror, at man har et problem?

- En undersøgelse offentliggjort af Boston Consulting Group i marts, som hedder Wake up Denmark!, gennemgår Danmarks diversitet. Den viser fx, at der kun er tre procent af danske mænd, der synes, at vi har et problem med ligestillings-bias, dvs. en forudindtaget holdning i forhold til køn. Men virkeligheden viser noget andet. Danmark er fx nummer 95 på listen ud af 149 lande i forhold til kvinder i ledelse. Og vi er faldet fra 53. siden 2006. Hvis man ikke indser, at det er et problem i forhold til ligestilling i hjemmet og i ledelse, så gør man ikke noget ved det.

Det, man tit ser i Danmark, er, at man siger: ”Ligestilling har vi fået, det fik vi i 70’erne, Hvis der er nogen, der siger andet, så passer det ikke”.

Der er også dem, der siger: ”Jeg skal i hvert fald ikke forfordeles.” Men det handler det heller ikke om.  Ligestillingen handler ikke om, at ”nu skal jeg tage en kvinde frem for en mand”. Men hvis du har et arbejdsmarked, der kun er struktureret efter, at vi arbejder sent, arbejder hårdt og sidder oppe midt om natten, så har du allerede valgt en masse kvinder fra pga. det ubetalte omsorgsarbejde.

Det betyder også, at mange kvinder tager deltidsarbejde. Men når du er på nedsat tid pga. det omsorgsarbejde, du laver, så bliver din løn og pension også dårligere. Kvinder betaler dermed både med omsorgsarbejdet, men også ved at de bliver fattigere.

Hvordan synes du ellers, at Danmark klarer det i forhold til ligestilling?

- Når vi ser på Danmark, er der jo masser af gode ting. Vi har børnepasning, og hvis vi kigger ud i verden, kan vi se, at det er noget, der holder kvinderne tilbage – at de ikke kan få passet deres børn, og så bliver de hjemme. For så får vi ikke udviklet arbejdsmarkedet.

Men i Danmark skal vi have endnu flere mænd til at tage barsel. For vi ved, at det er med til at bryde kønsmønstrene, når vi får flere mænd på barsel. Så bliver det deres børn, såvel som det bliver kvindernes børn.