For noget tid siden faldt jeg i en snak, der sporede sig ind på perfekthedskultur. 

Jeg havde givet en kort introduktion til mig selv, herunder at jeg er en kriger, og mine primære slag er for kvinder. Og at jeg ønsker, at kvinder kæmper for hinanden. 

LÆS OGSÅ

Betzy er alenemor med to jobs: Tid og ressourcer er mangelvarer for færøske kvinder

Betzy Ludvig har opfostret sine børn alene, er jurist på fuldtid og kører en forretning ved siden af. Kvinder bliver mere og mere karrieredrevne på Færøerne, men samtidig har de ofte stadig hovedansvaret i hjemmet. Men ligestillingen må gå begge veje - også på hjemmefronten - mener Betzy.

Jeg blev spurgt, om jeg ikke var i farezonen for at fremmane en perfekthedskultur, særligt fordi jeg med min væren også stiller krav til mine børn. Det har jeg reflekteret lidt over.

Hvad er perfektion? Det er i bund og grund pseudosnak, for den findes ikke, og det ved vi godt selv. Ingen ser sig selv som perfekte, de fleste nogenlunde sunde mennesker har usikkerheder og smertepunkter omkring sig selv. 

Hvad der i virkeligheden bliver sagt, er: Kan du ikke godt lade være med at gøre dig så umage, for så aktiverer du min eller det kollektive dårlige selvværd, og det gør, at jeg ikke kan holde mig selv ud. Right?

Jeg er ikke mindre primal end mange andre, og noget i mig fryder sig da også en bittesmule, når vi piller dem ned, vi har kategoriseret som perfekte. Det kan være, de er rige, berømte, smukke og så videre, og pyha, så behøver jeg ikke mærke al min utilstrækkelig.

Samtidig med at vi råber op om, at kvinder ikke holder sammen, at kvinder er kvinder værst. Men kan vi ikke se, at dommen over perfektion og et implicit krav om andres middelmådighed egentlig ikke har med andre at gøre? 

LÆS OGSÅ

”Jeg bliver en bedre udgave af mig selv, når jeg tager makeup og neglelak på”

Siden Lasse Fisker for to år siden forsøgte sig med neglelak på lillefingeren, har han gradvist tilføjet flere kosmetiske produkter til sin selvplejerutine. Det er nemlig en form for selvomsorg for ham.

SÅ. Kære kvinder. Jeg har lige en lille sang fra de varme lande, hvor jeg kommer fra. Det år, jeg blev født, fløj mit land et par tusind år tilbage i synet på kvinder. 

De rettigheder, der var blevet givet kvinder i årtierne forinden, for eksempel retten til skilsmisse og retten til at forsørge sig selv, blev erstattet med retten til at slå kvinden og retten til at gifte sig med et barn. Det, der ødelagde mit børneliv, healer jeg bedst ved at insistere på at hjælpe andre.

Det lærte min opvækst mig nemlig også midt i al dens forvirring, og det giver jeg også videre til mine børn.

Hvordan spørger du? Foruden at skrive bøger, der beskæftiger sig med kvindeliv, så gør jeg, hvad jeg kan for at støtte, opmuntre, guide, heale og være et lys for dem, der er på min vej. 

Dem, der rækker ud. 

Selvom jeg bliver indfanget i min egen spiral af utilstrækkelighed og overload, så stopper jeg ikke med at hjælpe. Ikke for at stresse andre, men fordi jeg kan mærke, at jeg vokser, når andre gør.

Jeg lægger det ikke op på alle sociale medier, hver gang nogen skriver tak. Jeg ved bare, at når jeg tør sige noget smukt og ærligt til min næste, også selvom vedkommende fremstår meget mere perfekt end mig, så kommer det også tilbage til mig. 

Samme regel gælder i øvrigt, når jeg er uberettiget led over for en anden.

LÆS OGSÅ

Vibeke og Per var i tvivl, om de ville trives i et bofællesskab – men i dag fortryder de ikke deres valg

Da ægteparret Vibeke og Per flyttede i et bofællesskab for +55'ere, var de spændte på, om de kunne trives. Men de er blevet rigtig glade for at bo tæt sammen med andre, samtidig med at man kan være sig selv. Og så har Vibeke til sin overraskelse udviklet sig af at bo her.

Vi lever i et land med frihed. Endnu. Hvis vi vender ansigtet mod de gode og frihedskæmpende amerikanere, så bliver kvinders rettigheder rullet tilbage med en fart, der burde vække os fra vores søvngængersnak om perfekthedskultur. 

Fuck perfekthedskultur. Hvad med at vi skaber en modtendens, en ægte næstekærlighedskultur? Kom nu: JA, jeg vil gerne hjælpe dig. 

Ikke for at opnå noget, men bare fordi vi holder sammen, de damer, og dét løfter os alle.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.