Magrethe Vestager
SPONSORERET indhold

21 anerkendte karrierekvinder giver dig deres bedste karriereråd

Hvad er Mette Østergaard, Kathrine Agger, Margrethe Vestager, Natasha Al-Hariris bedste råd til en vellykket karriere? Svarene får du her.

Af: Stinne Kaasgaard Foto: Oscar Meyer
14. nov. 2019 | Livsstil | Eurowoman
Mette Østergaard
Mette Østergaard. Foto: Jonas Bie

– Få dig en god chef. Hvis du har en chef, der viser dig tillid, er visionær og hjælper dig med at vokse, har du de bedste betingelser for at udvikle dig. Ingen vokser af at blive slået oven i hovedet.

Mette Østergaard, chefredaktør, Berlingske

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sådan booster du din karriere, kvinde

– Gør det, du laver, med omhu og sjæl. Om det på papiret er stort eller småt, betyder ikke noget. Det kan mærkes, og på den lange bane kommer det tilbage gange hundrede. Både personligt og karrieremæssigt.

Kirsten Kjær Weis, makeupartist og grundlægger af Kjær Weis

Sanne Sehested
Sanne Sehested. Foto: Franne Voigt

– Du skal turde give slip og lade andre komme til. Tro på, at folk omkring dig kan løfte sammen med dig, og at man opnår de bedste resultater sammen. Folk vokser og udvikler sig med de opgaver, de har.

Sanne Sehested, kreativ direktør, Gestuz

– Talent og begavelse er én ting, men stamina, evnen til at blive ved, energi, initiativ og mod er de mest afgørende faktorer for, om du i længden får succes med det, du drømmer om. Og ikke at blive for magelig. Det er vigtigt at blive ved med at bevæge sig, satse og lære nyt.

Signe Bindslev Henriksen, grundlægger af og partner i Space Copenhagen

– Tag ud at rejse, og oplev verden i en kortere eller længere periode. Jeg har arbejdet et år på et reklamebureau i Paris, har været i lære som designer i Schweiz og har taget et semester på Academy of Art University i San Fransisco. At forlade landet er med til at udvikle dig som person og gøre dig klogere på karrieremæssige beslutninger.

Charlotte Lynggaard, kreativ direktør, guldsmed og smykkedesigner, Ole Lynggaard Copenhagen

alexa
Alexa Bruun Rasmussen. Foto: Martin Bubandt

– Learning by doing. Ingen er verdensmestre fra begyndelsen. Bevar dit sind åbent for ny inspiration, find nogle gode sparringspartnere, som ved, hvad der motiverer lige netop dig og kan hjælpe med at finde og fastholde retningen på din karriere.

Alexa Bruun Rasmussen, auktionarius hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner

– Du skal ikke prøve at være som de andre. Du skal kun være den bedste version af dig selv.

Janne Villadsen, udviklings- og kommunikationschef på Heartland

– For et par år siden købte jeg et postkort, hvor der står: “Everything seems impossible until it is done.” Det er en stor motivation for mig, når det lykkes at gennemføre noget, som synes uoverstigeligt. Du vokser hver eneste gang.

Gitte Ørskou, direktør, Moderna Museet, Stockholm

Helene-Blanche
Helene Blanche. Foto: Luka Roné

– Følg dit hjerte, og brug din intuition. Vær modig, og kæmp for at dygtiggøre dig hver dag. Vær dedikeret, fokuseret og stolt af dit fag, og vær vedholden. Vær stærk og følsom. Og vær aldrig bange for at få et nej.

Helene Blanche, kreativ direktør og tekstildesigner, Tapet-Cafe

– Du må ikke udskyde at få familie, bare fordi du har et godt job eller føler, du har gang i din karriere. Jeg tror desværre, det er en fejl, mange laver. Det er min erfaring, at det ikke er nødvendigt at overveje, hvornår timingen er rigtig i forhold til en karriere. Hvis du er dygtig og en god kollega, vil det rigtige job og den rigtige leder helt sikkert vente på dig.

Karina Lund, CEO og grundlægger af Winterspring

LÆS OGSÅ: Stine Bosse: "Vi skal se lyset i andre kvinder, selvom vi risikerer at få tæsk"

– Work hard and be nice to people. Måske er det derfor, jeg stadig ikke tjener penge.

Kathrine Agger, designer og stifter af AF Agger

– Du kan altid undværes, også selv om du ikke tror det. Begrav stridsøksen, og forstå, at du ikke behøver at få ret hver gang.

Christina Thiemer, eventchef hos Gyldendal

al-hariri
Natasha Al-Hariri. Foto: Petra Kleis

– Min karrierevej har været kringlet og har absolut ikke fulgt en lineær udvikling. Jeg har mærket efter, været spontan og lyttet til min mavefornemmelse. Du har et (virkelig!) langt arbejdsliv foran dig, så der er plads til, at du træder ved siden af.

Natasha Al-Hariri, direktør i DFUNK og jurist

– Undlad af skele til, hvad andre gør, men brug din intuition. Det virker bedre end selv de bedste excelark og lærebøger. Græsset er ikke grønnere hos naboen.

Michala Jessen, indehaver af Rue Verte

– Angst er den dårligste karrierevejleder, du kan finde.

Lea Korsgaard, medstifter af og chefredaktør på Zetland

Khaterah.jpg
Katerah Parwani. Foto: Andreas Houmann.

– Vær en god kollega, og husk, hvis du er leder, at du også er en kollega. Derudover: Vær opmærksom på din indstilling. Der findes tusinder af mennesker, der er endt i et job, de ikke drømte om, og som tager på arbejde for at betale regninger. Jeg har selv været der flere gange. Du kan enten hade dit arbejde eller ændre dit mindset.

Khaterah Parwani, debattør

– Det er måske banalt, men: Gør din ting uden at skele til andre. Jeg har virkelig skullet høre meget for mine klummeskriverier, men det var en af mine klummer, der førte til min bogkontrakt, så de har været fuldkommen uvurderlige for min karriere.

Amalie Langballe, forfatter

LÆS OGSÅ: Anne Sophia Hermansen: "Hvis kvinder shitstormes, kan de komme til mig og få østers og champagne"

– Vær tro mod dig selv og dine værdier, og vær et ordentligt menneske, der møder omverdenen med et åbent og positivt sind fuld af respekt.

Anne-Louise Sommer, museumsdirektør, Designmuseum Danmark

Laura_Bonné
Laura Bonné. Foto: Petra Kleis

– Tag gerne andre med på råd, men lyt til dig selv i sidste ende, og følg din mavefornemmelse. Lad dit mål være din inspiration.

Laura Bonné, grundlægger af Amazing Space

anna-von-ruden
Anna von Rüdee. Foto: Jonas Bie

– Ingen er som mig. Det er min styrke. Jeg sætter pris på, at jeg har fået lov til at blive gammel. Vær interesseret i verden omkring dig. Sig din mening. Husk en smule humor hver dag. You only live once!

Anna von Rüden, model

magrethe-vestager
Magrethe Vestager. Foto: Oscar Meyer

– Lad være med at lægge en detaljeret karriereplan. Du risikerer, at den virker som skyklapper, så du ikke lægger mærke til nogle af de interessante ting, der sker i periferien af det, du kan se. Og det er måske i virkeligheden derude, hvor du ikke kan se konturerne skarpt, at der ligger noget spændende og venter på dig.

Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU og fra 1. november Executive Vice President for Europa-Kommisionen.

Anbefalet til dig