Silas Bjerregaard: Teltet blev til én stor mørk svedende organisme
Ud over at være en pæn mand, har han også en utrolig fin sangstemme og spiller i et af danmarks bedste unge rockbands. Vi har bedt Silas Bjerregaard fra Turboweekend, om at udvælge femkoncertoplevelser, der harrørt og rystet ham.
Af: Anne Niluka Iversen Foto: Rasmus Weng Karlsen, Christian Hjort. Getty Images,
Da jeg var omkring 12-13 år, overspillede jeg alle min storebrors CD’er til kasettebånd og Pixies var kongerne af min walkman igennem alle mine teenageår. Bandet var jo gået i opløsning mange år før og jeg havde ikke regnet med, at jeg nogensinde skulle se dem spille live, så da der blev annonceret en reuniontour i 2004, købte jeg med det samme min første Roskildebillet (Det var i øvrigt samme år David Bowie aflyste pg.a. slikkepind i øjet). Jeg var den eneste i min omgangskreds, der rigtigt syntes, at det betød noget, så jeg stod alene, helt glad inde i pitten sammen med en gruppe nordmænd jeg ikke kendte og skrålede med på ”Debaser” og ”Monkey Gone To Heaven” af mine lungers fulde kraft. Det var en stor forløsning.
Autechre, Cosmopol 2005
På en festival hvor alle prøver at overgå hinanden i flotte og farverige sceneshows, havde Autechre valgt den geniale løsning at slukke alt lys i hele Cosmopol-teltet, så deres komplekse matematik-tekno skar igennem et sveddryppende og bælgravende mørke. Resultatet var, at teltet blev til én stor mørk svedende organisme som fuldstændigt glemte sig selv og sine afgrænsninger. Kontrasten fra den sol-gule afro-funk koncert jeg lige var kommet fra, var total og overvældende.
Gillian Welch, Lille Vega 2007
En helt fantastisk koncert med bare hende og hendes guitarist og korsanger David Rawlings bag to mikrofoner. De klinger så godt sammen og som ekstra, ekstra nummer stillede de sig helt frem på scenekanten og spillede den føste sang de nogensinde havde spillet sammen. Helt akustisk og uforstærket i et musestille Vega. En sang om en mand der vælger at tage en dødsdom for et mord, han ikke har begået, fordi hans eneste alibi er, at han var sammen med sin bedste vens kone. Og han vil hellere dø, end at ødelægge sin vens liv.
Niel Young, Orange Scene 2008
Han startede helt kompromisløst med noget i retning af 10 minutters guitarsolo, der skreg af sjæl og nerve. Som kun Niel Young kan gøre det. Leverede derefter et sæt, der sparkede røv til alle de unge rock-bands på festivalen. 70 år gammel og stadig kongen af grunge.
Bruce Springsteen, Orange Scene 2012
Annonse
Silas Bjerregaard
31 år, forsanger i bandet "Turboweekend". Bandet er aktuelle med deres nye EP "Shadow Sounds"- en smuk fortolkning af deres nye og gamle hits i en nedskalleret og intim version.
Springsteen og E-street band mistede i 2011 en gammel ven, kollega og rejse-fælle da saxofonist Clarence Clemens døde af kræft. Det var tydeligt, at bandet brugte koncerten på Roskilde og sommerens andre koncerter som fælles-sorgterapi, men det var ikke bare en tude-koncert. Clemens blev i størstedelen af koncerten kun italesat indirekte og hele koncerten handlede i mere universel forstand, om at mindes dem man har mistet. Men endnu vigtigere, at huske på det liv og de venner man stadig har. Sangene og alle Springsteen og E-street bands små dansetrin blev til sætninger i et samlede budskab, som stod så stærkt og kraftfuldt, at man ikke kunne andet end at overgive sig. Jeg var i hvert fald fuldstændig solgt.
