"Vi er altså meget kede af din anmeldelse. Faktisk håber vi, at du vil trække den tilbage", siger kvinden fra tandlægeklinikken med noget, der minder om en slet skjult trussel i tonefaldet.
Jeg overvejer at fortælle hende, at det altså var DEM, der bare uden videre havde aflyst min aftale uden at give mig besked, og at min i øvrigt forholdsvis fredelige feedback på deres elendige serviceniveau således var skrevet i en tåge af tandpine (og hævntørst), men jeg beslutter mig for den konstruktive løsning og smækker røret på i stedet.
Ingen læser alligevel den slags, så hvad gør én sur brugeranmeldelse fra eller til på et internet, der i forvejen flyder med andre folks frustrationer og dårligdomme? Ikke desto mindre var lige netop min anmeldelse af tandlægeklinikkens uheldige forglemmelse blevet særligt populær blandt Trustpilots brugere, og nu var hele butikken åbenbart i overhængende risiko for at bukke under for shitstormen.
Nuvel, sådan er det jo blevet de seneste år, hvor tjenester som Trustpilot, Tripadvisor og Google har gjort det faretruende nemt for os forbrugere at få afløb for vores utilfredshed i real time. En kold burger og varm fadøl på caféen i Berlin? Sur anmeldelse. Ugidelig ekspedient i møbelbutikken på Amager? Sur anmeldelse. Lidt for lang kø til kassen i supermarkedet? Sur anmeldelse.
I dag er ingen grad af irritation eller dårlig service blevet for lille til en advarsel på internettet, og hvor den slags tidligere krævede ubehagelige og akavede samtaler med butikschefer, restaurantejere og andre mennesker af kød og blod, kan vi fortørnede forbrugere nu skælde ud via mobilen i al ubemærkethed. Endda MENS vi betaler regningen med et høfligt smil.
Det er svært ikke at se det nedtrykkende i denne tendens, og jeg skal da også gerne indrømme en vis dårlig samvittighed over, at mine dårlige anmeldelser, omend alle skrevet i velfortjent affekt, kan koste en tandlæge, en tjener eller en restaurantejer sit levebrød.
På den anden side har virksomhederne også bedt om det, for det er jo efterhånden blevet umuligt at købe en vare på nettet, sende en pakke, bestille en pizza, gå i biografen eller downloade en app uden at blive afkrævet stjerner og feedback i en lind strøm af tiggende, anmasende emails.
Mit lokale fitnesscenter beder om en anmeldelse af mit seneste besøg omtrent en gang om måneden (der lugter fortsat af andre folks sved, så den kommer ikke op på mere end tre lunkne stjerner), jeg modtager stadig mails om et par bukser, jeg købte for to måneder siden (de sidder fint, tak), og forleden bad virksomheden bag AULA mig om at anmelde deres app. Dét skulle de sgu nok ikke have gjort.
Pointen med brugeranmeldelserne er naturligvis, at vi også husker at skrive om de gode oplevelser, så internettet ikke flyder helt over med skideballer over, at kokken, kassedamen eller klinikassistenten havde en dårlig dag på jobbet lige præcis den dag, vi tilfældigvis kom forbi. Men trangen til at lufte utilfredsheden ligger dybt i os.
Jeg hørte engang om en undersøgelse fra restaurationsbranchen, der viste, at vi i gennemsnit fortæller ti mennesker om dårlige restaurantbesøg, hvorimod vi kun fortæller tre mennesker om de gode. At brokke os fremkalder tilsyneladende en glæde ikke ulig den, vi får af at dytte vredt af andre i trafikken. Internettet har i den grad sat pytknappen ud af spillet.
Annonse
Og konsekvenserne af vores digitale vredesudbrud? Det er heldigvis ikke vores tandpine.
ALT for damernes klummeskribenter
Sine Gerstenberg
Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.