Kunne du se, da hun var barn, hvad hun ville blive til?

– Nej, og jeg tror heller ikke, hun selv kunne se, at hun skulle være politiker. Sofie er midterbarn, og hun er klart den mest temperamentsfulde af mine tre børn.  Jeg tænkte aldrig over, hvad hun skulle være, men ville bare gerne, at hun fik en god uddannelse. Sofie var assistent for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet, og hun opfordrede Sofie til at stille op. Hun kom ikke ind i Europaparlamentet, men senere i Folketinget.

Hvornår gik det for alvor op for dig, at din datter er kendt?

– Da hun havde siddet i Folketinget et stykke tid, kunne jeg se, hvordan folk vendte sig efter hende på gaden. Først troede jeg, det var nogen, jeg kendte, men så gik det op for mig, at de kiggede efter Sofie. Mest af alt er jeg bare glad for, at det ikke er mig, for jeg synes, det lyder som et hårdt liv. Men hun har det fint med det.

Hvornår har du været mest bekymret for hendes offentlige liv?

– Lige da hun blev formand for Radikale, ringede min telefon en aften kl. 23.30. Det var en mand, der sagde, at han vidste, at jeg er Sofie Carsten Nielsens mor, hvor jeg bor, hvor hun bor, og hvad hendes børn hedder. Jeg skulle sige til min datter, at hun skulle træde tilbage som formand, ellers ville der ske hendes sønner noget. Jeg skyndte mig at smække på og tænkte, at jeg ville sove på det. Næste dag fortalte jeg det til min ældste datter, hun sagde, at jeg skulle sige det til Sofie. Det gjorde jeg – blidt.

– Men jeg var altså bekymret for de drenge, som selv plejer at gå hjem fra skole. Politiet ringede et døgn senere og sagde, at de havde fundet manden, og at han ikke ville gøre det igen. Men der var lige et par dage, hvor jeg tænkte: "Er det nu også det værd?"

– Lige nu er overskrifterne ikke så sjove, for der er nogle medarbejdere i Radikale Venstre, som har klaget over, at de ikke havde det godt. Det er stadig hendes ansvar, selv om hun ikke var formand på det tidspunkt. Den slags kan man ikke lide som mor, og jeg tænker tit, at det er synd for hende, at hun skal igennem det. Men sådan vil man nok altid have det med sine børn.

Hvornår har du været allermest stolt af hende?

– Jeg synes, hun har klaret det så flot at blive formand. Jeg er også stolt, når jeg ser hende på Folketingets talerstol. Så tænker jeg: "Det er min datter." Og jeg var stolt, da hun blev minister (forsknings- og uddannelsesminister 2014-2015, red.). Jeg blev inviteret ind på hendes kontor for at møde medarbejderne, og der holdt pludselig en ministerbil foran vores hus, når hun kom for at hente sine børn.

Har du nogensinde været uenig med hende om det, hun laver?

– Hun er god til at argumentere, hvis jeg en gang imellem er uenig. Jeg kan for eksempel ikke lide, at De Radikale vil sætte boligskatten væsentligt op, for jeg synes ikke, man skal betale store summer i skat for en ejendom, man allerede har købt.