Thilde Maria Kristensen: “Jeg har altid sagt, at jeg ville have en blomsterbutik, når jeg blev gammel”

– Min interesse for iscenesættelse og blomster startede tidligt. Som barn lavede jeg potpourri af tørrede blomster og brugte meget tid på at indrette mit værelse. Jeg kunne sidde i rigtig lang tid og fordybe mig og kunne få alting ud af ingenting. I min barndom tilbragte jeg meget tid i Thy hos min bedstemor, som var blomstermaler. Hun elskede at male valmuer, og der var blomsterdekorationer overalt i hendes hjem.

Ro til at tømme hjernen

– Jeg læste dramaturgi på Aarhus Universitet og skrev bacheloropgave om teaterinstruktøren Robert Wilson, der havde flere forestillinger på Betty Nansen Teatret. Jeg ville gerne arbejde på Betty Nansen, og da jeg havde færdiggjort min kandidat, fik jeg job på teatret, hvor jeg arbejdede med PR, kommunikation og markedsføring. Det var en hektisk arbejdsplads med et højt energiniveau, og det endte med, at jeg sagde op, selv om jeg troede, at det var mit drømmejob.

– Efterfølgende arbejdede jeg i en årrække med dans som freelancer og blev senere selvstændig producent. Det var lidt tættere på det visuelle, som jeg altid har interesseret mig for, men det var alligevel heller ikke helt det rigtige. Jeg følte, at jeg brugte min tid på at få ting til at ske for alle andre end mig selv, og at det ikke var kreativt nok.

– Jeg har brugt begge mine barsler på at tage tilløb til at ændre min karriere. Under den første besluttede jeg mig for, at jeg skulle lave noget andet end dans, men da jeg vendte tilbage, blev jeg alligevel hevet ind i faget igen. Et år før jeg fødte mit andet barn, sagde jeg op for at få ro på. Det var det, der skulle til, for at jeg fandt ud af, hvad det var, jeg ville. Jeg tror, det er en god idé at tage sig tid, hvor du tømmer hjernen og prøver ikke at lave noget.

LÆS OGSÅ: Fanny Bornedal droppede ud af gymnasiet for at forfølge sin drøm

Blomsterdrømme

– Jeg har altid sagt, at jeg ville have en blomsterbutik, når jeg blev gammel. Men du behøver jo ikke vente, til du bliver gammel. Så jeg sprang ud i det for et år siden og startede egentlig bare med en Instagram-profil. Jeg ville prøve det af og se, om det overhovedet var muligt. Min strategi var fra starten meget umiddelbar og ligetil. Jeg opsøgte bare forskellige folk og spurgte, om de ikke kunne tænke sig nogle blomster. Nu laver jeg både buketter, blomsterdekorationer og designsamarbejder med blandt andre Royal Copenhagen, Gestuz og Normann Copenhagen. De fleste finder mig på Instagram og kontakter mig der, så jeg er ikke så opsøgende længere.

– Navnet Poppykalas kom rimeligt nemt til mig. Poppy betyder valmue på engelsk. Det var min bedstemors yndlingsblomst, og det er jo hende, som har lært mig alt om blomster. Derudover elsker jeg det svenske ord kalas, som betyder fest eller fejring. Det passer perfekt, fordi du jo ofte bruger blomster til at fejre og markere de vigtigste øjeblikke i livet.

Inspireret af Pippi

– Min chef fra Betty Nansen Teatret lærte mig, at du skal give folk noget, de ikke tror, de har brug for. Jeg stræber efter at lave nogle blomster, der ser anderledes ud end de andre på markedet. Det har vist sig at fungere ret godt.
Tilgangen til mit arbejde er ligesom Pippi Langstrømpes. Hun sagde altid: "Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert godt finde ud af". Det sker ofte, at jeg bliver præsenteret for en opgave og siger, at det kan jeg sagtens, selv om jeg måske ikke er helt sikker på, hvordan jeg skal gøre. Så finder jeg ud af det. Det er lidt nervepirrende, men for det meste går det rigtigt godt. Jeg har lært rigtig meget på YouTube.

– Mit arbejdsliv handler om at få lov til at lave noget, som jeg synes er spændende og have tid med min familie. Jeg har læst en del karrierebøger, som siger, at du skal knokle helt vildt og arbejde 24 timer i døgnet, men det vælger du jo selv. Du kan lave en virksomhed på de vilkår, du har lyst til. Jeg har to små børn og derfor kun et vist antal timer til rådighed, men så er jeg til gengæld ret effektiv. Jeg er no bullshit, så jeg bruger ikke min tid på noget, som ikke fører nogen steder hen.