Tirsdag den 12. august mistede Hollywood et stort filmikon i form afsort/hvid filmens femme fatale Lauren Bacall, hun blev 89 år gammel. Vi har spurgt tre film- og modekyndige Bacall-fans, hvad der gjorde hende til noget ganske særligt både som skuespiller og stilikon, og hvorfor du bør se eller gense hendes film.
EMMA LETH er model og filmelsker og har haft sin egen filmklub i Husets biograf
Hvad gjorde "Bogey og Bacall" til et særligt filmpar?
Alle de film hun lavede med Bogart har en særlig plads i mit hjerte. Jeg tror lidt, at den kemi de to havde på film er den mest ægte og smukke, jeg nogensinde har set. En særlig scene at nævne, er en af de første scener i filmen "To Have And Have Not", hvor Lauren Bacall (som Bogart kalder for Slim i filmen) forklarer Bogart hvordan han skal fløjte, hvis han har brug for hende. "You know how to whistle, don't you Steve? - Just put your lips together and blow"
Niels Fez Pedersen er modejournalist hos Politiken og vært på modeprogrammet Kollektionen på radio 24/syv.
Hvilken Bacall film gjorde størst indtryk på dig?
Da jeg læste filmvidenskab for mange måneder siden, havde vi et kursus i Film Noir. Vi så Rita Hayworth i "Gilda" og Barbara Stanwyck i "Double Indemnity", og de var forførende og fatale, men ingen kunne tale som Lauren Bacall. Scenen på baren, hvor Bacall siger til Bogart, at hun også spiller på heste, men gerne lige vil se rytteren an, prøve ham af, og se hvordan han holder sig i sadlen var ret hot for Hollywood i 1946.
Hvad kendetegner Lauren Bacall som stilikon?
Hendes bølgende frisure var yderst feminin, men den skarpe sideskildning tilføjede noget maskulint til hendes udstråling. Det fik yderligere benzin af hendes hang til at gå med bukser. Hun virkede på film som en rå dame, der nok skulle sørge for at få sin vilje. Den slags bliver stilikoner. Bare tænk på Marlene Dietrich og Charlotte Rampling.
Annonce
Naja Helene Herzum er chefredaktør hos FashionForum.dk og filmskribent hos Soundvenue
Hvad er din favorit fra Bacalls bagkatalog?
Lauren Bacall
Født Betty Joan Perske, 16. september 1924
Gift med Humphry Bogart fra 1945-1957. De medvirkede desuden i flere film sammen.
I 2009 fik hun æresprisen ved den årlige Oscar-uddeling.
Læs mere om hendes film og hendes liv på Wikipedia.
Jeg ved godt, at jeg - når nu jeg arbejder i modebranchen - burde fremhæve Prét-à-Porter eller nogle af Bacalls tidlige og super æstetisk forførende præstationer. Men den film, jeg får lyst til at fremhæve er alligevel faktisk Dogville. For jeg synes, det er værd at mindes, hvor vildt sej en skuespiller Lauren Bacall var – også i sine senere år
Hvordan undgik hun at stå i skyggen af sin mand Humpfrey Bogart, da de stadig var gift?
Hun var ret sej i hele sit krav om at eksistere for sig selv - som et talentfuldt individ - også selvom hun var gift med et andet af tidens helt store idoler, Humphrey Bogart. Som hun sagde i 1970 til New York Times: "I think I've damn well earned the right to be judged on my own. It's time I was allowed a life of my own, to be judged and thought of as a person, as me." Det varmer sgudda mit feministiske hjerte!
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.