7-årig skal sove selv

7-årig skal sove selv

Søren på syv år vækker sine forældre hver nat. Maria og Andreas vil nødigt afvise ham, men Jesper Juul siger, at de skal til at tage hånd om sig selv.

Baggrund:

Søren på syv år har kun sovet igennem i tre nætter i sit liv. Da han var baby og skreg om natten, gik han nærmest i trance og var svær at få kontakt med. Nu vågner han tilsyneladende på grund af mareridt, men han husker kun lidt eller ingenting.

Maria og Andreas, som har to andre børn også, lader ham sove i deres seng, fordi de mener, at Søren trænger til meget kropskontakt. Men nu vil de gerne lære, at sætte lidt flere grænser.

Coaching:

Jesper Juul: Hvad skal vi tale om?

Maria: Søren har næsten aldrig sovet én hel nat. Da han var baby, sov han i det hele taget lidt. Hvis han ikke fik bryst om natten, skreg han. Hele kroppen stod i en bue, og vi kunne ikke få kontakt med ham.

Han lægger sig i sin egen seng om aftenen og sover dér, men hver nat kommer han ind til os. Nogle gange græder og skriger han, og det virker som om, han har mareridt. Men dagen efter husker han ingenting.

Jesper Juul: Kan han ikke huske, om han havde mareridt, eller om han var vågen?

Maria: Han husker ingenting.

Jesper Juul: Okay. Fortæl mig præcis, hvad der vil ske med ham i nat.

Andreas: Søren går i seng klokken otte, og vågner første gang før midnat og kommer så ind. Vi beder ham gå ind og lægge sig igen, og så gør han det. Så går der halvanden time, og så sker det samme igen. Han prøver at snige sig op i vores seng, og så siger vi ”Nej, du må prøve at lægge dig i din egen seng.”

Nogle gange bliver han ked af det eller bange, og begynder at skrige, og så må vi gå med ham ind på hans værelse og prøve at få ham til at sove. Han er oppe mindst tre gange, nogle gange fem-seks gange i løbet af natten.

Derefter vågner han meget tidligt om morgenen, og er altid først oppe, selv om han er utrolig træt. Og så kommer han og vækker os, fordi han har et stort behov for selskab.

Jesper Juul: Han skriger ikke så meget mere, som han gjorde, da han var baby?

Maria: Nej, nu græder han mere.

Andreas: Så vidt jeg husker, er det tre nætter, han har sovet i sin egen seng. Tre nætter. That’s it. Heldigvis er han meget blid og positiv, så det virker ikke som om, det går så hårdt ud over hans humør.

Jesper Juul: Siger han, at han har mareridt?

Andreas: Ja, nogle gange. Alt fra at han har set figurer inde på sit værelse, til ting han ikke husker. Han ved bare, at han er vågnet og er lidt bange.

Søren: Der kommer noget sort, og så er der nogle grønne biller, og så er det min taske.

Maria: Det virker som om, han bearbejder ting, men på en voldsom måde. Da han var tre år, var det så svært i forhold til hans søvn, at jeg sad hos sundhedsplejersken og græd. Jeg håbede, at hver nat ville blive den sidste som var sådan, men har bare måtte acceptere at sådan er det hos os. Det sker stadig lige så ofte, men det er en mildere form, kan man sige. Nu sætter vi flere grænser, end før lillesøster kom. Men vi frygter, at han føler sig afvist.

Jesper Juul: Hvad er jeres ritual, når han bliver puttet?

Maria: Han får en godnatsang, og så går vi begge ind og siger godnat.

Jesper Juul: Før I synger, kan I fra nu af prøve at spørge: ”Hvad har været det værste eller sværeste i dag?”. Sådan så han får lidt træning i at snakke om det, som ikke har været behageligt. Ikke fordi det skal diskuteres, eller der skal snakkes meget om det, men bare for at give ham en mulighed for at få det ud.

Maria: Det kan vi godt prøve.

Jesper Juul: Det virker som om, jeres tilnærmelse har været meget forsigtig, og opmærksom på ikke at støde ham væk. Og jeg tror, det har været nødvendigt de første år, da der tilsyneladende har været en form for kaos i hans hoved. Nu kan I godt sætte foden ned og sige: ”Nu må du gå ind og sove i din egen seng.” Søren får ikke noget ud af det, som sker nu – det er der ingen, som gør. Og der vil jo opstå andre situationer, hvor det er vigtigt, at de voksne definerer sig selv og siger: Hertil, men ikke længere.”

Hvis I frygter, at han føler sig afvist, kan man lidt humoristisk sige: ”Forhåbentlig!” For det er jo meningen. Lidt mere seriøst kan vi sige, at det at føle sig afvist er et meget gammelt psykologisk udtryk, man har brugt om børn, som aldrig har oplevet følelsesmæssig kontakt med deres forældre, og som derfor føler sig afvist livet igennem.

Det er absolut ikke tilfældet med Søren. Han er i den grad blevet taget vare på, så I kan godt få en skriftlig garanti på, at dette tager han ikke skade af. Klart, han bliver ked af det, men han må bare indstille sig på, at han har nogle dumme forældre, som vil sove for sig selv.

Jeg synes, I har handlet meget fornuftigt. Var der kommet en sundhedsplejerske i halvandet til toårsalderen og sagt, at nu må I lade ham ligge og skrige i fem minutter, og så gå ind til ham, og så videre…det ville have været helt forfærdeligt.

Maria: Ja, det har vi prøvet. Det gik ikke. Vi har prøvet alt. Sovemedicin, homøopatmedicin, alt muligt.

Jesper Juul: Ja, det er opslidende. Men det bedste, man kan gøre for sine børn, er at passe ordentligt på sig selv. Søren har brugt sin kvote. Det, han får om natten, er ikke noget, han har brug for længere – det er bare noget, han er vant til. Kvaliteten på det, han får, daler jo også, eftersom det ikke er lige så hjertevarmt, som det var engang.

Maria: Hvis man kun så ham om natten, ville man tro, at han var alvorligt psykisk syg, eller et alvorligt mishandlet barn.

Jesper Juul: Jeg tror, at I begge vil se, at han er speciel. Han har en indsigt, en form for viden, som ikke så mange børn har. Vi skal ikke gøre det mere mystisk, end det er, men han kender åbenbart til mere smerte end andre børn. Og der er ingen tvivl om, at det kommer til ham om natten i en eller anden form, som vi ikke helt kan vide. Hvem ligner han mest af jer to?

Andreas: Jeg genkender mange træk, fra jeg selv var lille. Jeg var meget optaget af retfærdighed. Hvis nogen var onde mod andre eller sagde ting, som ikke var sandt, var det utrolig frustrerende, og jeg blev frygtelig ked af det. Akkurat sådan er Søren også.

Jesper Juul: Hvis man har det sådan, sker der meget mere, end man kan nå at forholde sig til. For der er jo meget, som er uretfærdigt i virkeligheden. Lav en lille øvelse og sig til ham: ”Fra i morgen er det sådan, at hvis du vågner i løbet af natten og kommer ind til os, så følger vi dig tilbage. Nu er det slut. Du får lidt tid til at ændre på det, men det er slut.”

Maria: Det skal nok gå.

Jesper Juul: Jeg mener, at jeres fleksibilitet har været velbegrundet indtil nu. Jeg tror, der har været behov for den, simpelthen. Men nu, hvor hans første tredjedel af barndommen er vel overstået, kan hans forældre begynde at tage vare på sig selv og hinanden. Og så går der måske en måned eller to, før det kommer til at fungere.

Andreas: Hvis vi vågner om morgenen, og han har været inde hos os bare én gang, tror vi, der er sket en forbedring. Og så ligger han inde hos sin storesøster. Så kommer hun om morgenen og siger: ”Du får ikke lov! Det er for trangt.”

Jesper Juul: Hende kan I gå i lære hos, for hun er meget mere definitiv. Vi kan vel korte det ned til, at Søren trænger til selskab. Han trænger til kontakt. Og det er hårdt, men det kan han ikke få 24 timer i døgnet. Så det må han klare sig uden.

Alle kan se, at han har fået i pose og sæk, så der er ingen grund til at føle sig som en kriminel. Men det er vigtigt athuske, at man ikke siger nej til ham, men ja til sig selv.

Efter coachingen

Maria: Jesper Juul hjalp os med at placere tingene. Han sagde, at vi ikke behøvede at bekymre os, at Søren ikke behøvede atsove sammen med os. Vi var imponerede over, hvordan han tolkede Søren. Havde han beskrevet ham forkert, ville vi have været mere skeptiske.

Vi har prøvet at følge hans råd og bogført alt sammen. Det er vanskeligt at få Søren til at fortælle, om der er sket noget dårligt, det virker som om, han stort set har gode dage. Men selv om det bare er småting, som dukker op i samtalen, mærker vi umiddelbart et tydeligt skridt i den rigtige retning. Efter fjorten dage var hovedreglen, at han sov godt hele natten igennem. Det var helt fantastisk!

Vi blev lidt sløve og stoppede med at lægge vægt på samtalen, men så blev han urolig og var ude at gå om natten igen. Efter at vi begyndte med samtalerne igen, faldt han hurtigt til ro, og nu sover han rigtig godt. For os er udviklingen helt utrolig. Vi har jo altid lagt vægt på legerutiner, læst og sunget for ham. Vi har bare ikke haft denne forløsende samtale med ham før nu.