
Hævede fødder gravid
8 tips: Sådan forebygger du hævede fødder
I løbet af graviditeten er det helt normalt at få hævede fødder, fordi kroppen fyldes med væske. Her får du tips til, hvordan du forebygger, at de bliver alt for store.
Faktaboks
Derfor hæver fødderne
Du får mere blod og væske i kroppen, og barnet i livmoderen presser samtidig på lymfen, der sørger for blodets tilbageløb fra benene og op til hjertet.
60-70 % bliver ved med at have større fødder efter fødslen.
1. Stræk ud
Stå op, eller lig udstrakt, så blodet kan få frit gennemløb så ofte som muligt. På arbejdet kan du måske veksle mellem stående og siddende stillinger.
2. Nye gummisko
Køb et par åndbare gummisko med god plads allerede tidligt i graviditeten. Dine fødder udvider sig, og kølig luftgennemstrømning kan afhjælpe hævelsen.
3. Drop hælene
Undgå at gå i høje sko. Din ryg er belastet nok i forvejen.
4. Sæt fødderne i gulvet
Som gravid ændrer din holdning sig. Du bliver mere svajrygget, og dine led og muskler belastes. Det er en god ide at have fødderne plantet solidt på jorden, for ikke at overbelaste både ryg, ben og fødder unødigt.
LÆS OGSÅ: Uge 23: Hævede ben
5. Ingen klipklapper
Undgå klipklapper, og vælg sko, der sidder ordentligt fast på foden. Det er krævende for dine i forvejen overbelastede fødder at skulle ’holde fast’ på sko, der svupper.6. Skru ned for sukkerforbruget
Undgå sukkerholdig kost, som binder væsken og giver endnu mere vand i kroppen. Spis hellere yoghurt med frugt og nødder end sukkerholdige mellemmåltider.7. Hold dig i gang
Lad være med at sidde stille for længe ad gangen, og husk ikke at sidde for lavt. Så kan blodet lettere flyde gennem årerne og op til dit hjerte.LÆS OGSÅ: 8 pinlige lidelser gravide skjuler8. Dyrk motion
Dyrk motion for at bevare et sundt blodomløb. Gymnastik-øvelser på 10 sekunder, hvor du går op og ned på tæer, er gode at lave et par gange hver dag, fordi de sætter gang i blodomløbet.
Faktaboks
Hjælp til ømme fusser
Sørg for at hvile. Det er naturligt, at du er mere træt, og krop og fødder har brug for ro – også i løbet af dagen.
Lav venepumpeøvelser ved at ligge på ryggen og skiftevis strække og bøje benene op i luften, så du får pumpet blodet rundt, gerne to gange om dagen i fem-ti minutter ad gangen.
Læg et tæppe eller en pude (maks. 25 cm høj) under fødderne i sengen om natten, eller hvis du ligger i sofaen om dagen, så du hjælper blodomløbet tilbage.
Brus dagligt fødderne med koldt vand nedefra og op. Koldt vand får væsken til at trække væk fra dine fødder. Undgå for varme bade og direkte sol i længere tid, da det har den modsatte effekt.
Overvej støttestrømper, som virker ved at hjælpe venerne med at presse blodet fra fødderne og op mod hjertet.