Adr, du lugter!

Nogle ting fortrænger man bare, når først barnet er kommet til verden, har far – og vordende far – Thure Kjær erfaret. For eksempel hvordan ens kones graviditetskvalme kan spolere en fodboldkamp.

Jeg kan ikke påstå, at min kone havde en blid graviditet, da vi ventede Kasper. Faktisk er det ikke langt ved siden af at påstå, at kvalmen satte ind få minutter efter undfangelsen og fortsatte, til kort før vi tog på fødestuen.

Mellemtiden blev udfyldt af en bræksyg viv, der nåede at kaste op i Netto, en lille sort Opel Ascona fra ‘86 (to gange), et pensionat på Bornholm, flere offentlige skraldespande, end vi kan huske, og utallige toiletter fordelt på det centrale Jylland og dele af Sjælland og øerne.

Et par måneder inde i graviditeten troppede jeg op hos min praktiserende læge.

“Den er gal med min ånde, doktor!,” prøvede jeg at forklare ham, efter at jeg fem dage i træk havde sovet på sofaen, forvist fra dobbeltsengen, fordi jeg lugtede ud af munden.

“Nådada,” lød hans rolige svar, da han efter en hurtig undersøgelse lidt tørt spurgte, om min kone var gravid.

Da jeg svarede ja, udvekslede vi et langt forstående mandeblik, og jeg blev sendt hjem med en besked om, at jeg skulle huske at forkæle min kone, mens kvalmen stod på.

Kvalm semifinale

Det hele toppede i juli 2006, hvor der ud over at være akut graviditetskvlame på dagsordenen også var semifinale i VM i fodbold.

Det var en dejlig sommeraften, hvor jeg lå og slappede af foran flimmeren med en kold øl i hånden i selskab med tyskerne og italienerne. Lige indtil jeg blev revet væk fra min rede, fordi jeg skulle vaske toilettet.

“Det lugter!” var klagen fra den gravide kone. Så jeg hankede troskyldigt op i en spand med sæbe og skurede porcelænskronen, det bedste jeg havde lært.

Det hele skete med et smil – naturligvis – for jeg prøver at være en både forstående og hjælpsom mand, og det var jo kun VM-semifinalen …

Rundt regnet 10 minutter senere var jeg tilbage på ryggen i sofaen, da der lød et klagende suk ude fra toilettet. Kampen var nu i sit 70. minut, men spændingen på toilettet oversteg den på grønsværen:

“Du skal komme og vaske det igen, det lugter for meget af sæbe! Jeg får kvalme af det!”

“1-2-3-4-5-6-7-8-9-10,” lød det inde i mit hoved, og kort efter hørte jeg min mund sige: “Ja, skat, jeg kommer nu …”

Og mens jeg stod der med spand, svamp og sæbeskum op til begge albuer, sluttede den VMsemifinale – og min kones kvalme fortsatte ufortrødent.

Rå løg i metroen

Med den og mange andre kvalmehøjdepunkter i nogenlunde frisk erindring burde jeg have genkendt signalerne med det samme, da jeg forleden kom hjem fra arbejde og ville kysse min kone goddag.

Da jeg fik svaret ‘adr, du har stået ved siden af én i metroen, som har spist rå løg!’, og hun efterfølgende fløj ud og ørlede, anede jeg ikke uråd.

Men da jeg ikke længe efter hørte den velkendte anke, at nu lugtede der for meget af sæbe ude på badeværelset, var den sikker.

Tre dage senere havde Kasper lært at sige ‘mig storebror’, og far havde været i kælderrummet og tjekke op på inventaret af babybodyer, ammepuder, blespand og sparkedragter.

Og jeg har sørget for en solid beholdning af duftfri økorengøringsmiddel til toilettet – just

in case …

EN FAR FORTÆLLER …

SKRIVES PÅ SKIFT AF:

Brian Mørk, komiker og far til Alicia på 6 år og Darwin på 2 år.

Mads Barner-Christensen, livsstilsekspert og far til Cornelius på 7 år, Hannibal på 4 år og Giulia på 2 år.

Thure Kjær, journalist og far til Kasper på 2½ år og en baby på vej.