Atjuuu – sådan gør du, når næsen løber

Øjnene er blanke, vejrtrækningen er tung, og det er svært at huske, hvornår barnet sidst har været fri for det obligatoriske 11-tal under næsen. Men hvorfor vender de løbende næser tilbage igen og igen?

Forkølelse skyldes virus, og der findes mange hundrede forskellige varianter, fastslår de tre eksperter i forkølelse og snot, som Vores Børn har talt med.

Den gode nyhed er, at man opnår immunitet over for hver enkelt virus. Derfor rammes almindeligt sunde voksne ikke lige så ofte som børn, der sagtens kan have mange forkølelser i løbet af et år.

LÆS OGSÅ: Forkølelsens ABC

Dårlige nyheder er der desværre flere af: For det første varer immuniteten kun kort tid. For det andet kan man ikke bruge antibiotika mod forkølelse, da det ingen virkning har på virus, men kun på efterfølgende betændelsestilstande i lunger, mellemøre og bihuler.

Og for det tredje kan man heller ikke udvikle en vaccine, da man ikke kan forudse, hvilken virus der vil slå ned. Så er man først blevet forkølet, er der ikke meget at stille op.

Smittefare

Heldigvis er der flere råd at hente, hvis man vil forsøge at mindske risikoen for at blive smittet.– Forkølelse smitter ved direkte og indirekte kontakt. Man taler om mund-hånd-mund, hvor virus kommer på hænderne, for eksempel ved næsepudsning, derefter overføres det til en anden persons hænder blandt andet via dørhåndtag, forklarer Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.Forkølelsesvirus finder vej ind i kroppen gennem øjne og næse og smitter også via dråber i luften efter et nys.– Derfor er det klart, at risikoen for smitte er større, når man er sammen med mange mennesker, især børn, da de på grund af deres større modtagelighed også spiller en større rolle som smittespredere, siger Allan Randrup Thomsen.LÆS OGSÅ: Test: Har du styr på børnesygdommene?Er der først kommet forkølelse ind i vuggestuen eller børnehaven, er den ikke sådan lige at komme af med igen.– Forkølelsesvirusser er nemlig meget hårdføre og kan derfor smitte længe, efter at de er blevet afsat, fortæller Per Höllsberg, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.Det er altså svært at undgå at blive forkølet, hvis man opholder sig et sted, hvor virusset har bidt sig fast. Alligevel er der nogle forkølelsesregler, der er værd at følge, fortæller eksperterne.– God rengøring af områder, der bliver berørt af mange, kan hjælpe, for eksempel dørhåndtag, vandhaner, toilet og legetøj, siger Per Höllsberg.Et af de store problemer blandt børn er, at de ofte har en dårligere håndhygiejne end voksne. Og netop hænderne er en vigtig smittekilde.– Det er vigtigt at vaske hænder ofte, hvis man vil undgå at blive smittet. Også håndsprit kan have effekt, men visse virusser er meget hårdføre og vil ikke ødelægges fuldstændigt af håndsprit. Men en kombination af håndvask og håndsprit er det bedste, man kan gøre, siger Per Höllsberg.Børn må hellere end gerne bruge håndsprit, supplerer han:– Håndsprit er mere skånsomt end håndvask, idet der blandt andet er tilsat glycerol, som plejer huden.

Puds næsen rigtigt

Når man pudser næse, skaffer man luft. Det føles både rart, og det kan være godt, så man ikke risikerer, at bihulerne eller mellemøret bliver tilstoppet, hvilket kan medføre infektion. Og der kommer ikke mere snot af, at man pudser næsen. Så bare puds løs.– Men det er vigtigt at pudse næsen rigtigt, siger Niels Høiby, professor og overlæge på Rigshospitalets afdeling for klinisk mikrobiologi.LÆS OGSÅ: Sådan finder du den rigtige vådserviet– Man skal pudse uden lyd og kun ét næsebor ad gangen. Hvis man pudser for kraftigt gennem to afklemte næsebor, kan snottet presses bag ud og op i bihulerne.Lær samtidig dit barn at bruge papirservietter til at pudse næsen i, og sørg for, at de brugte servietter bliver smidt væk med det samme, da de indeholder smitsomt virus.– Det er forskelligt fra barn til barn, hvornår de selv kan pudse næse, for man skal lære at kunne puste ud gennem næsen. Nogle børn kan finde ud af dette i toårsalderen, andre tager længere tid om at lære det, siger Per Höllsberg.Og så er det vigtigt, at man ikke nyser ned i hænderne.– Den syge skal hoste og nyse i enten et lommetørklæde eller i albuebøjningen. Og andre i nærheden skal vende hovedet væk og holde vejret, når den syge nyser og hoster, siger Niels Høiby.Er der brug for lindring til den tilstoppede næse, kan det hjælpe at hæve sengen i den ende, barnet ligger med hovedet. Læg et par bøger under benene ved hovedgærdet. Det hjælper barnet en smule til at trække vejret.

Hvor længe smitter forkølelse?

Forkølelse smitter mest, mens snottet er rigeligt og tyndtflydende.– Man smitter i cirka tre til fem dage, for børn dog op til to uger. Man bør blive hjemme i denne periode, så man ikke smitter for eksempel kolleger eller de andre børn i institutionen, siger  Allan Randrup Thomsen.LÆS OGSÅ: Smittegruppe udløser vild debat på FacebookMan kan oven i købet også smitte, fra før man selv opdager, man er forkølet.– En enkelt dråbe fra næsen kan indeholde omkring 25 virusser, og et enkelt af disse er nok til at smitte en ny person, siger Per Höllsberg.

Bliver man forkølet af kulde?

‘Luk nu jakken, husk huen, og tag noget på de bare fødder, ellers bliver du bare forkølet’, er nærmest standard-forældre-kommentarer til børn, der om vinteren ikke helt kan mærke kulden som os.Men kulde er ikke nødvendigvis den direkte årsag til, at næsen begynder at løbe. Alligevel bliver man lettere forkølet om vinteren.– Det gør man, fordi man er indendørs og tættere sammen med mange mennesker, siger Niels Høiby.– Man bliver ikke forkølet af afkøling i sig selv, det kræver en infektion. Men der er en del, der går rundt med virus på deres slimhinder, som ikke vil udvikle sig til egentlig infektion, medmindre immunforsvaret svækkes – dette kan ske ved afkøling, hvor blodforsyningen til slimhinderne er dårligere, siger Allan Randrup Thomsen.

Snot, diarré og opkast

Nogle forældre oplever, at deres småbørn får diarré og opkast, når de er snottede. Er det et sygdomsbillede, eksperterne kan genkende?LÆS OGSÅ: 9 myter om immunforsvar– Det er en klassik observation. Nyere resultater tyder på, at infektion af luftvejene kan påvirke tarmfloraen og immunforsvaret i tarmen, siger Allan Randrup Thomsen.Men de almindelige forkølelsesvirusser giver ikke diarré og opkast i sig selv.– Man kan godt både være forkølet og blive ramt af en virus, der giver diarré og opkast. Det kan være lidt forvirrende, at man undertiden taler om maveforkølelse for de sidstnævnte infektioner, siger Per Höllsberg.

Er snot sundt?

Hvordan kan der være så meget snot i sådan en lille børnenæse? Et spørgsmål, som forældre til snottede børn nok kan nikke genkendende til.Snot er en overproduktion af den slim, der normalt holder vores slimhinder fugtige. Når der kommer en virusinfektion, stimuleres cellerne til at øge udskillelsen af væske.– Ved en banal forkølelse er snottet klart. Men hvis forkølelsen udvikler sig til for eksempel bihulebetændelse, bliver snottet gulligt eller grønt. Dette stammer fra pus, der opstår ved, at snottet indeholder døde celler. Det kan være tilfældet, hvis man har fået en bakterieinfektion oven i virusinfektionen, forklarer Niels Høiby.LÆS OGSÅ: 4 bakterie-hotspots: Sådan undgår du (og baby) dem!De fleste forældre kender nok børns hang til at suge 11-tallet under næsen ind i munden. Ulækkert? Ja, det er det måske nok, men nogle forskere hævder, at det rent faktisk kan være sundt.– Det er ikke dokumenteret, at det skulle være sundt at spise snot. Men omvendt vil man uundgåeligt komme til at spise snot, idet man ofte ‘snuser op’, hvorved snottet spises. Det har været hævdet, at immunsystemet får et boost af at spise snot, men det er ikke tilstrækkelig videnskabeligt dokumenteret, siger Per Höllsberg.De tre forkølelseseksperter, som Vores Børn har talt med, konkluderer, at den løbende vinternæse er svær at undgå, selv om man gør sig umage. Ingen af dem vil anbefale de gamle husråd som te, varm mælk, ingefær, hvidløg eller et boost af C-vitamin, da det ikke er videnskabeligt bevist, at det virker.Et par råd vil de alle tre imidlertid gerne give videre i kampen mod forkølelse: Styrk immunforsvaret ved at leve et sundt liv med varieret kost og tilstrækkelig søvn. At det så kan være liiidt svært at opfylde alle de tre ting på en gang, når man har små børn, se, det er en helt anden snak –  men rådet er hermed givet videre!

Vores tre eksperter om:

Saltvandsdråber – for eller imod?

Allan Randrup Thomsen: Man kan bruge saltvand sent i sygdommen, hvor der kan være irritation, tørhed og sejt sekret, men effekten er subjektiv og påvirker ikke forløbet.

Per Höllsberg: Nogle vil synes, at det hjælper med saltvandsdråber, som kan medvirke til at løsne snottet.

Hvad gør jeg, hvis mit lille barn er snottet og har svært ved at trække vejret?

Per Höllsberg: Forsøg at løsne snottet med saltvandsdråber og eventuelt suge næseborene med en engangssprøjte.

Niels Høiby: Fra barnet er et år, kan man give næsedråber som for eksempel Otrivin.

Snotpumper – for eller imod?

Niels Høiby: En snotpumpe kan virke lindrende, og man danner ikke mere snot, fordi det bliver suget ud.

Bliver man immun over for forkølelse, når man lige har haft en tur?

Allan Randrup Thomsen: Ja, man bliver i en periode immun over for præcis det samme virus, som man har været smittet med, men da der findes så mange forkølelsesvirusser, kan man sagtens blive inficeret umiddelbart efter. Voksne inficeres en til tre gange årligt, småbørn seks til otte gange om året.

Per Höllsberg: Ja, men immuniteten er ikke særlig langvarig. Man vil derfor kunne blive forkølet igen og igen.