Fra pludren til slang: Sådan udvikler dit barn sit sprog

Faktisk kan babyer genkende deres moders mål fra det øjeblik, de bliver født, og de foretrækker at lytte til netop det frem for andre sprog. De kan i det hele taget bedre lide at lytte til stemmer end andre former for lyde, og i løbet af det første halve år lærer barnet at skelne mellem sproglydene i sit modersmål.

Ved at pludre øver det sig i at kombinere sproglyde og bruge både vokaler og konsonanter.

Da-da-da

Spædbørn kommunikerer meget tidligt med omverdenen. De ”snakker” med andre fra første færd. Vi voksne opfatter deres lyde, gråd og grynten som en del af små samtaler. I begyndelsen stiller vi både spørgsmål og svarer, men med tiden deltager barnet mere aktivt ved hjælp af pludren og senere ord.LÆS OGSÅ: Den sjove guide til babysprogDen helt grundliggende opgave for barnet er at koble sproglydene og verdenen omkring det sammen til sprog. Det betyder, at når barnet hører sproglyden ”bold”, skal det lære, at netop denne lyd henviser til en bestemt genstand: en bold. På samme måde skal barnet erfare, at lyden ”hoppe” svarer til en bestemt fysisk handling.Sproglydene og verdenen omkring er som brikker i et puslespil, og brikkerne skal passe sammen på bestemte måder, for at sproget bliver meningsfuldt. I sit første år lærer barnet om udveksling mellem personer dels i form af give-og-tage-lege, dels i form af sproglig udveksling.Den sproglige udveksling består i, at forældrene først siger noget og så venter på, at barnet svarer med en lyd, for eksempel „da-da-da”, hvorefter forældrene reagerer med en tilsvarende lyd.

Du, jeg og bolden

Fra ni-måneders alderen ændrer barnets opfattelse af verdenen sig radikalt. Det udvikler sig fra kun at fokusere på tosomheden: ”du og jeg” til tresomheden: ”du-jeg-genstand”. Barnet kan nu etablere fælles opmærksomhed med en anden person, som for eksempel når det kigger på en bold sammen med en voksen.LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit barns sprogTypisk kigger barnet først på bolden og derefter på den voksne for at aflæse den voksnes handlinger og ord. På den måde opstår en kommunikativ treenighed mellem barnet, den voksne og bolden. Nøjagtigt det samme sker hver gang, vi taler sammen: vi bruger sproget til at dele vores opmærksomhed, til at dele min verden med din verden.Når barnet er omkring 10-12 måneder, vil det som regel ytre sine første ord, men de kan ofte være svære at forstå. Det er af stor betydning, at I som forældre betragter barnets ord som værdifuld kommunikation, fordi det giver barnet selvtillid og mod på at udforske sproget.Den tidlige kommunikation er meget afhængig af det visuelle udtryk som smil og øjenkontakt. Det samme gælder den fysiske kontakt som nærhed, kropsvarme og berøring.

Snak med din baby hver dag!

Fælles opmærksomhed har stor betydning, når barnet skal lære nye ord, fordi barnet i disse situationer helt præcist kan se og høre hvilken genstand, der hører sammen med et nyt ord. Mange undersøgelser viser en direkte sammenhæng mellem størrelsen på barnets ordforråd og antallet af situationer med fælles opmærksomhed i barnets dagligdag.LÆS OGSÅ: Sprog: Husk at tale med din babyPrøv derfor at finde muligheder i hverdagen, hvor I fokuserer på og taler om nye ting og handlinger – gerne ansigt til ansigt. Lad gerne barnet røre ved og smage på genstanden, I taler om. Det hjælper til at forstå, genkende og huske betydningen af nye ord.Det er en god idé at afsætte lidt tid til uforstyrret samtale med barnet hver dag. Selv meget små børn nyder det! Hvis du selv synes, at det er dejligt og sjovt, er der stor sandsynlighed for, at barnet synes det samme.Den vigtigste faktor for barnets sproglige udvikling er, at vi taler med dem, at vi betragter dem som kommunikationspartnere, og at det, vi taler om, er noget barnet kender og forstår. Den tidlige kommunikation kan foregå gennem lege, både med og uden lyd, for eksempel gemme-lege (borte-tit) eller givetage-lege.LÆS OGSÅ: Babys udvikling: Fra første smil til første ordGiv barnet god tid til at ”snakke selv” og lad være med at afbryde, når barnet snakker. Prøv i stedet at støtte barnet i den kommunikation, det selv forsøger at etablere. I kan gøre det ved at supplere barnets lyde eller sætte ord på de genstande, som barnet peger på – også selv om det er den samme genstand 50 gange om dagen!Højtlæsning og historier har selv små børn også gavn og glæde af; det skærper den fælles opmærksomhed og stimulerer til samtale.

Hold øjenkontakt

Allerede fra fødslen er øjenkontakt helt afgørende. Fra seks-måneders alderen bruger barnet den voksnes blikretning, panderynken og tonefald som værdifulde redskaber til at lære nye ord. Det er derfor vigtigt at være tæt på barnet, når I taler sammen, så det kan se dig og aflæse dine signaler, din mimik og gestik.Herunder kan du se, hvordan dit barns sprog udvikler sig fra foster til pludren og slang

0-1 år

Fostertilstand: Den ufødte baby registrerer sprogets lyde og opbygning.Nyfødt: Allerede fra fødslen kan baby genkende sine forældres modersmål.0-6 mdr.: Barnet lærer at skelne mellem sproglydene i sit modersmål. Ved at pludre øver det sig i at kombinere sproglyde og bruge både vokaler og konsonanter.9 mdr.: Barnet kan nu etablere en fælles opmærksomhed med en anden person om en genstand, som f.eks. når det kigger på en bold sammen med en voksen. Fælles opmærksomhed har stor betydning, når barnet skal lære nye ord, fordi det fortæller, hvilken genstand der hører sammen med et nyt ord.10-12 mdr.: De fleste børn siger deres første ord, som dog kan være svære at forstå.

2 år

Dit barn forstår næsten alt, hvad du siger.– Nu begynder dit barn rigtigt at kunne tale. I begyndelsen er det enkelte ord og dyre lyde, men langsomt begynder barnet at sætte to ord sammen, og til sidst mestrer det hele sætningen.– Udtalen halter, og det kan være svært at sige s- og k-lyde eller sætte flere konsonanter sammen i træk. – Omkring de 3 år vil sproget være helt dannet i forhold til udtale og sætninger.

3 år

– Barnets ordforråd består af 800-1.200 ord.

– De fleste 3-årige kan sige en sætning på tre ord og udtale ord på op til fire stavelser.

– De fleste lyde er på plads, dog kan ‘g’ og ‘k’ stadig være svære at udtale. Hvis der er flere konsonanter efter hinanden som eksempelvis i ordet ‘skrive’, tager det længere tid at lære at udtale ordet.

– Stiller mange ‘hvad-’ og ‘hvorfor’-spørgsmål.

– Eksperimenterer med grammatiske endelser og bruger flere og flere flertals-endelser og datids-endelser.

– Mange begynder i 3-års-alderen at stamme. Det skyldes, at sprogforståelsen er meget større, end barnet kan udtrykke. Denne stammen forsvinder efterhånden, som barnet bliver bedre til at udtrykke
sig.

– Kan fordybe sig i længere og længere tid, når I læser højt og vil gerne høre den samme historie igen og igen.

4 år

– I slutningen af 4-års-alderen har barnet 1.500-1.800 ord i sit ordforråd.– Forstår sætninger, der rummer op til tre beskeder.– Kan fastholde sin opmærksomhed i længere tid såvel i samtaler som i spil og ved højtlæsning.– Kan forstå mange grammatiske detaljer, eksempelvis gradbøjninger af tillægsord som ‘den længste’ og ‘den korteste’.– Har en livlig fantasi, overdriver og spørger ustandseligt med ‘hvorfor?’ og ‘hvordan?’– Danner sætninger på fire til fem ord og meget ofte flere og kan svare jer med forklaringer.– Kan indgå i dialog i længere tid og fortælle om oplevelser i fortid eller fremtid.– Udtrykker sig mere præcist om sine følelser og behov.– Rollelege får stor betydning for barnets sprog ved, at barnet på den måde både indgår i leg og dialog.– Bliver bedre til at følge sociale spilleregler, men bruger stadig et meget egocentrisk sprog.– Vil gerne høre de samme historier igen og igen og kan stort set de fleste af de bøger, I læser, udenad.– Er nu sprogligt avanceret nok til at være fascineret af enkle eventyr.– Den visuelle hukommelse – det barnet husker ved at se tingene – er i denne alder langt stærkere end voksnes. 

5 år

 – I slutningen af 5-års-alderen består barnets ordforråd af 2.000-2.200 ord.

– Sproget kan nu betragtes som et mere korrekt voksensprog.

– Bruger sproget til selvudfoldelse mere end som kontaktmiddel.

– Lytter ikke gerne til andre, men elsker at høre sig selv.

– Udtrykker hensigter og holdninger på en mere nuanceret måde ved hjælp af småord som ‘da’, ‘altså’
eller ‘bare’, og barnet begynder så småt at kunne overskue forskellige tider, for eksempel ‘i forgårs’ og ‘i overmorgen’.

– Kan opstille hypoteser – “hvis far kommer tidligt hjem, kan vi nå at spille fodbold” – og begynder at binde sætninger sammen ved hjælp af forskellige ord som ‘og’, ‘fordi’ og ‘men’.

– Barnet elsker at lege med modsætningsord som kold/varm, vred/glad.

– Højtlæsningsbøger, der indeholder problemløsning, for eksempel at barnet skal finde vej gennem
labyrinter eller finde fejl – er særlig tiltrækkende.

– Udvikler efterhånden det, som kaldes ‘indre sprog’. Det vil sige, at den 5-årige sætter færre og færre ord på det, barnet foretager sig lige nu. Tankerne omkring handlingerne er uudtalte – det kaldes for indre sprog.

– Vil gerne begynde at tegne bogstaver og ‘skrive’ sit navn.

– I løbet af sit sidste år i børnehaven er barnet i stand til at bruge sit sprog forskelligt afhængigt af, om barnet taler med en voksen eller med kammerater.

– Ligesom skiftet fra vuggestue til børnehave kan betyde en stor ændring for barnet, har skiftet til skolen også stor betydning for barnet såvel sprogligt som adfærdsmæssigt.

6 år

– Ordforråd på mere end 2.000 ord.– Udtaler ordene rigtigt og bruger mange sproglige vendinger på samme måde som voksne. Dog kan der nogle gange opstå sjove misforståelser af udtryk.– Leger meget med sproget, interesserer sig for ord, stavelser, tal og bogstaver. Øver sig allerede inden skolestart på at stave til sit eget navn og ofte også andres navne.– Legeskriver (skribler) fortællinger til tegninger, breve, huskesedler og andet.– Kan overskue forskellige tider og dage som ‘i forgårs’ eller ‘i overmorgen.’– Taler i længere sætninger med ledsætninger og gør dermed brug af bindeord, som f.eks. ‘fordi’, ‘og’, ‘at’ og ‘men’.– Kan sprogligt fremstille et hændelsesforløb uden alt for mange gentagelser og uden at springe til alt for mange andre emner end det, barnet er i gang med at fortælle om.

7 år

– Bruger efterhånden flere og flere voksne udtryk. Nuancerer sin snak med den voksne og andre børn
om behov og følelser, bliver mere lyttende og kan i længere tid vente på, at det bliver barnets egen tur til at tale igen.

– Kan koncentrere sig længe under højtlæsning og husker handlingen fra gang til gang i lange fortsatte historier.

– Alle børn er nysgerrige over for at lege med skriftsproget, men ikke alle børn er lige hurtige til at sætte bogstavers lyde sammen til ord eller til at huske bogstavers navne og lyde.

– Bliver mere nysgerrig over for skriftsproget. En udvikling, der kan styrkes ved at læse de samme bøger igen og igen, så barnet lærer ordene at kende på deres form. Det motiverer i høj grad barnet til at lære at læse rigtigt ved at lære bogstavernes navne, de enkelte bogstavers lyde.

– Kan skrive af efter allerede skrevne ord og elsker at læse selvskrevne ord, der indholdsmæssigt betyder noget for barnet selv.

– Begynder at interessere sig for selv at skrive bogstaver, ord og små sætninger.

– Udvider i 1. klasse sit eget skriftsprog til også at omfatte de små bogstaver, men har i lang tid før det kunnet genkende ord skrevet med små bogstaver.

8 år

– Sproget bruges først og fremmest som et kontaktmiddel. Det betyder, at sproget er grundlag for samarbejde og samspil med andre mennesker. Det er gennem samtalen, at barnet opnår viden og identitet, så han eller hun kan begå sig blandt andre.– I løbet af 2. klasse lærer eleverne at bruge talesproget i samtale og samarbejde og at veksle mellem at lytte og at ytre sig, udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.– Skal desuden kunne give udtryk for fantasi, følelser og erfaringer og beskrive viden om enkle emner samt læse enkle tekster op, lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet.– Lærer at improvisere og eksperimentere med kropssprog og stemme.

9 år

Dit barn sprog udvikler sig til at kunne flere og flere detaljerede ord, da lysten til viden giver fremdrift. For ekspempel kan der være en hoppy, som dit barn er optaget af, som indeholder specielle ord. 

Sammen med vennerne udvikler dit barn også en helt egen jargon eller slang med udtryk som “det’ totalt cool” eller “mega-nederen” og “grineren”.

– Barnets sprog nuanceres, efterhånden som ordforrådet øges. Det sker på baggrund af de erfaringer, som barnet får sammen med sine forældre, og med de øvrige voksne i skolen samt i fritiden med kammeraterne.

– Sproget bruges først og fremmest som en måde at komme i kontakt med andre på. Det betyder, at sproget danner grundlag for samarbejde og samspil med andre mennesker.

– Det er gennem samtalen, at barnet opnår viden og identitet, så han eller hun kan begå sig blandt andre. Det er derfor en god idé at opmuntre barnet til at spørge, lytte og argumentere.

LÆS OGSÅ: Babyer foretrækker lyse stemmer

LÆS OGSÅ: Video: 9 måneder – Se alle afsnit

LÆS OGSÅ: Er dit underliv klar til sex?