-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Derfor foretrækker babyer lyse stemmer
Vi taler med lyse stemmer, når vi snakker med spædbørn. Forskning viser, at der er en god grund til det. Babyer er nemlig mest opmærksomme over for feminine stemmer.
Ej, jeg lyder jo som en idiot! Hvorfor i alverden taler jeg sådan der? spurgte min mand forleden, da vi sad og så et videoklip fra vores førstefødtes etårsfødselsdag, hvor han med en for ham ukarakteristisk lys røst talte med hende om indholdet af de gaver, hun havde pakket op, og blev ved med at gentage sætningerne for hende: ‘Det er en fin elefant. Jaaa, det er en elefant. Er det din fine elefant? Ja, det er det. Ja, det er!’
– Jamen, sådan talte vi da begge dengang. Det gør man jo bare automatisk, når man har at gøre med små babyer, svarede jeg.
LÆS OGSÅ: Barselsaktiviteter: Popcorn, vandhunde og salmesang
Men efterfølgende kom jeg alligevel til at tænke på, hvorfor man egentlig gør det? For det virkede ikke som et aktivt valg, vi dengang traf. Så vidt jeg husker, havde vi aldrig fået at vide, at vi skulle ændre vores stemmeføring, når vi blev forældre; det var tværtimod, som om det var noget, der skete af sig selv, så snart vores datter landede i armene på os. Som et urinstinkt.
Og det er ikke noget, vi gør bevidst, siger eksperterne. Vi gør det instinktivt på tværs af kulturer, selvom det måske ikke er i samme grad.
– Selv hos aber ser man noget lignende, så det ligger nok dybt i os. Det er nærmest sådan, at man skal tage en bevidst beslutning for ikke at tale med lys stemme til en baby. Nogle synes, man bør tale ‘normalt’ til babyer, men forskning har vist, at den lyse stemme, de typiske gentagelser og den tydeligere artikulation gavner sprogudviklingen, forklarer Anders Højen, forskningslektor ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der inde i din babys hjerne?
– Man kan for eksempel se, at børn af mødre, der taler denne slags babysprog, får en bedre lydopfattelse, som danner grundlaget for senere sproglæring. Og børnene lærer hurtigere grammatiske strukturer. Man kan godt lære sprog uden at blive talt til på denne måde. I nogle kulturer er det for eksempel almindeligt slet ikke at tale til små børn – overhovedet. Der interagerer man ikke sprogligt med børnene, før de begynder at kunne sige noget af sig selv, så der lærer børnene i stedet sproget ved at overhøre de voksne eller de større børn tale sammen indbyrdes. Men der er grund til at tro, at det giver dem en langsommere sprogudvikling, selvom det er meget svært at lave tværkulturelle sammenligninger, siger Anders Højen.
Mors stemme er bedst
En af de forskere, der har undersøgt små børns reaktioner på stemmer, er Ulla Sundberg, ph.d. i lingvistik ved Stockholm Universitet. I et af sine forskningsprojekter eksperimenterede hun med at give børn sutter, der var koblet til en computer ved hjælp af særlige sensorer, og så udsatte hun dem for henholdsvis lyse og mørke stemmer. Når børnene suttede, blev det registreret på skærmen, og eksperimentet viste, at børnene suttede mere på deres sutter, når de hørte de lyse stemmer. De blev ganske enkelt mere opmærksomme og tilbøjelige til at lytte efter.
– Spædbørn kan derfor bedst lide deres mors stemme. Faktisk forholder det sig, således at babyer oven i købet foretrækker fremmede kvindestemmer fremfor farens på grund af de højere tonemønstre. Mænd kommer typisk ikke op i det samme register, fordi kvinderne jo også lysner stemmen. Så mændende bliver ved med at være bagud i kampen om spædbørnenes opmærksomhed, siger forskningslektor Anders Højen.
En anden interessant opdagelse, Ulla Sundberg gjorde sig i løbet af sin research, var, at mødrene til de børn, hun brugte i projektet, udover at lysne deres stemmer, alle havde tilbøjelighed til at bruge flere vokalbaserede ord, når de talte til deres børn. I det hele taget brugte de højere lyde og færre antal stavelser per ord, når de talte til deres spædbørn, end de gjorde, når de talte med andre voksne.
Sshhh-sshhh
Udforsker stemmen
Det er ikke kun lyse kvindestemmer, vores spædbørn godt kan lide. En ny undersøgelse foretaget af forskere ved McGill Universitet i Montreal i Canada viser, at seks måneder gamle babyer sågar foretrækker at lytte til andre babyer fremfor til voksnes stemmer. Eksperter mener, det skyldes, at spædbørnene har nemmere ved at lære at fremstille lyde, når de hører jævnaldrendes pludren.
– Så når vi bruger et højt, spædbarns-lignende stemmeleje til at tale med vores babyer, er vi faktisk med til at forberede dem på at opfatte deres egen stemme. Som voksne bruger vi sproget til at kommunikere med, men når en lille baby begynder at lave lyde, har det ofte mere at gøre med at udforske stemmen end med at kommunikere, forklarede seniorforsker på projektet, Linda Polka, i forbindelse med resultatet, som blandt andet blev offentliggjort i tidsskriftet Developmental Science.
– Faktisk vil babyer typisk øve stemmebåndet, når de er alene, uden nogen form for interaktion eller øjenkontakt med andre. De har brug for, helt bogstaveligt, at finde deres egen stemme, konkluderer hun.
Redigeret september 2016.
LÆS OGSÅ: Lær at tyde din babys gråd
LÆS OGSÅ: 11 ting du aldrig bør gøre med din baby