Brev til den unge mor, jeg møder på min vej

Kære unge mor

Lyt til dig selv frem for andre

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, at du ikke behøvede at overbevise nogen. Jeg ville ønske, du havde givet dig selv tid til at se på dit barn, høre på dit barn i stedet for at ringe til din mor, slå op i bøger, læse på nettet, spørge sundhedsplejersken ved hvert et lille forvrænget kvæk, dit barn ytrede. Alle de søde mennesker hjalp med hjertet på rette plads. Men det gjorde, at du aldrig gav dig selv mulighed for lære dit barn at kende. Du er den eneste og vil altid være den, der kender dit barn bedst. Og inderst inde ved du godt, hvad det har brug for. Men din unge usikkerhed og din nye rolle som mor fik dig til at hive i land, hver gang du havde besluttet dig for at lytte til dig selv.

De mange blikke fra folk på gaden og de utallige gange de ikke kunne dy sig og spurgte efter din alder, fordi den var så åbenlys forkert, hjalp ikke på usikkerheden. Med en usikker mor følger oftest en usikker baby.

Heldigvis havde du en mand, der hjalp dig dag og nat. Han formåede at tale dig op, når du selv gjorde det modsatte. Din søde omgangskreds var på din mands side. Det gjaldt om at tage skyklapper på, når du var ude blandt fremmede, der følte trang til at kommentere dit barns gøren og sigen, når du selv stod uforstående over for den lille skrigeballon. Som alle mennesker gør, voksede du med opgaven. Efter et år med baby var usikkerheden så småt begyndt at lette. Livet som mor og den lille familie var lykke. Det var hårdt, men ikke hårdere end at I var klar på at få endnu en bulderbasse. Og efter ham endnu en.

Hver gang jeg ser en ung mor, bliver jeg så glad inden i. Jeg ville ønske, at der var flere af os. Dengang jeg for otte år siden gik med min runde og fyldige gravide mave, skjulte jeg ikke kun min ubekvemmelighed godt, jeg skjulte min usikkerhed. Jeg følte mig forkert og utilpas i det danske samfund som den kommende unge mor. Hvis vi vil have flere unge mødre, må vi hjælpe hinanden med at være åbne og forståelige over for de få, der vælger at skille sig ud og tør kaste sig over en familieforøgelse langt tidligere, end normen tilskriver det.

Jeg ville ønske, at der er en lidt større tiltro til os. Jeg ville ønske, at jeg havde været foruden alle de uforstående og bekymrende kommentarer om min fremtid, da jeg stod ung og gravid og uden uddannelse – og ifølge ”dem” uden en fremtid. I dag har jeg 13 år med min mand på bagen, tre børn, en lang videregående uddannelse og en to-årige bopæl i USA sammen med den lille familie i baggagen. I dag bor vi i et smørhul nord for København med syv dejlige høns i baghaven. Om to år fylder både jeg og min ældste søn rundt. Han bliver 10 år, og jeg bliver 30 år. Den unge alder slipper jeg aldrig. Jeg vil altid være den unge mor, og det er jeg stolt af.