Vores søn går grassat
Spørgsmål:
Vi har et problem med vores dreng på 3½ år. Han har altid haft et hidsigt temperament og sin egen vilje. Han er meget intelligent og foran sin alder på nogle områder. Han går op i én ting ad gangen og gør den færdig, til han kan den perfekt. For eksempel kunne han alle fuglenavne i Fuglebogen, da han var 2 år. Nu har han næsten lært sig alle bogstaverne. Til gengæld har han andre problemer. Han er bagud socialt ifølge børnehaven, hvor han kun leger parallellege og ikke rollelege. Herhjemme fik vi tvillinger for et halvt år siden, og vores dreng har været virkelig hård ved dem. Han kan sidde og ae dem, hvorefter han pludselig slår hårdt ned i ansigtet på en af dem, eller han kysser dem på hånden, for så pludselig at bide til i deres fingre.
I øjeblikket er hans og vores største problem, at han har svært ved at komme sig over en konflikt. Jeg har indtryk af, at han ligefrem søger konflikter og grænser, samt hvor meget han kan bestemme hele tiden, og han er vedholdende – bider sit tøj i stykker, hvis han vil have en anden trøje på i børnehave, eller sutter på sit nattøj, fordi han har bestemt, at han vil have en anden på. Hvis han ikke får sin vilje, går han helt ’bananas’ og skriger, sparker og slår omkring sig. Vi synes, det er synd for ham, og det giver ham jo også problemer i forhold til kammerater. Kan vi gøre noget, eller må han bare lære at takle sit temperament med alderen?
Hilsen M
Læs svaret på næste side>>
Svar:
Kære M
Når jeg læser dit brev, får jeg en utrolig ømhed for jer alle og især for jeres lille dreng. For han er et barn med en helt speciel personlighed. Han har svært ved at lege rollelege, og han har nedsat evne til at aflæse og forstå sociale relationer. Han er også et vanemenneske – ikke glad for forandringer, søger det perfekte – og det betyder meget for ham, at tingene bliver, som han har besluttet. Jeg tror, det betyder så meget for ham, at tingene bliver gjort i en fast følgerække, fordi han så bedre kan overskue livet. Han har brug for en forudsigelig og genkendelig hverdag, ellers bliver der kaos i hans lille hoved. Han bliver usikker og frustreret, og det giver sig udslag i vrede og voldsom adfærd. Han virker meget velbegavet, skriver du. Man kan sige, at han har en særlig evne til at aflæse ting, han ser, og huske dem. Han kan huske konkrete ting – fugle og bogstaver – men evner ikke at forstå eller aflæse det usynlige, som samspillet med andre, så det er en speciel form for intelligens, han har. Jeres dreng har helt klart brug for, at I får snakket om, hvordan I bedst kan støtte ham i at tilegne sig bedre sociale kompetencer. Det er meget vigtigt, at I voksne ikke ser ham som et barn, der er ’uartigt’ eller ’grim ved de andre’, for hans handlinger skyldes, at han ikke evner det sociale. I skal få en samtale med institutionen og måske også den pædagogiske konsulent, og her skal i lave en handleplan for, hvordan I bedst kan hjælpe ham med at udvikle de manglende evner, og hvordan I kan tilrettelægge hans hverdag med en fast struktur. Når han har en konflikt, er det vigtigt, at I alle hjælper ham, ikke ved at skælde ud eller straffe, men ved at fortælle eller vise ham, hvad han kunne have gjort i stedet. Hvis han slår, så hjælp ham ved at sige: ’Kald på mig i stedet for at slå’. Da han er så lille, vil jeg anbefale, at I venter og ser, hvad det sker de næste fire-fem måneder. Måske ændrer det sig, når han bliver lidt ældre, især hvis I støtter og hjælper ham nu. Men fortsætter hans adfærd, må I handle og eventuelt tale med institutionens psykolog. For så skal der måske lidt ekstra støtte til.
Med venlig hilsen
Margrethe Brun Hansen
