Feberkramper

Små børns evne til at regulere kroppens temperatur er ikke fuldt udviklet. Derfor reagerer børn under et år hurtigere på sygdomstilstande end voksne. Temperaturen kan stige pludseligt, og det er under de hurtige stigninger, at hjernens kølesystem viser sig utilstrækkeligt, og kramperne opstår.

Feberkramper kommer kun, når barnet er tydeligt præget af feber. Oftest udstøder barnet et lille skrig, ruller med øjnene og spænder i hele kroppen, der kan blive stiv som en flitsbue. Forvarslet til kramperne er ofte en sitren i arme og ben, der vokser til en krampe, som ligner et epileptisk anfald.

Anfaldet varer som regel kun et minut eller to, og herefter skal du – hvis det er første gang, barnet får krampe – hurtigt få det på sygehuset, hvor det vil blive observeret. Dels fordi flere krampeanfald i træk kan være skadelige, dels fordi man holder skarpt øje med årsagen til den høje feber.

De fleste forældre bliver meget forskrækkede, når deres barn får feberkramper første gang. Men kramperne er ikke farlige i sig selv. Under et anfald af feberkrampe er det vigtigt, at du ikke holder barnet fast, og at det ligger, så det ikke slår sig under anfaldet.

Barnet er uden bevidsthed og kan ikke selv kontrollere sine bevægelser. Holder du barnet som i en skruestik, kan du brække eller forstuve barnets arme eller ben. Sørg også for, at barnet ligger, så det kan komme af med eventuelt opkast eller slim i halsen. Feberkramper ses yderst sjældent hos børn over fire-fem år.