Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Graviditet
Foto: Nima Stock Som gravid fristes man til at sammenligne sig selv (og maven) med alle andre. Men det kan skabe uheldige myter, viser en amerikansk undersøgelse.

Mange gravide tror på myter

Mange gravide kvinder tror på myter om, hvordan det er at vente sig, og bliver skuffet, hvis de ikke får morgenkvalme, skøre cravings og vilde humørsvingninger.

“Har du så fået vildt meget lyst til drueagurker?”

Rigtig mange får spørgsmål som dette, når de fortæller, at de er gravide. For alle gravide har da cravings, har de ikke?

Nej, det har de ikke, og denne påstand er blot en af mange myter, som mange gravide bliver konfronteret med og selv tror på, viser en amerikansk undersøgelse ifølge Forskning.no.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Har du styr på graviditetsmyterne?

Den amerikanske sociolog Danielle Bessett fra University of Cincinnati har interviewet gravide kvinder om deres viden om og forventninger til det at være gravid. Målet var at finde ud af, hvor kvinderne får deres viden fra, og hvilken slags kilder de stoler på.

Baby taler gennem spark, gør den ikk?

Tidligere fik de fleste kvinder deres viden om graviditeten fra lægen eller jordemoderen, men i dag er kvinderne formet af en lang række myter, som blandt andet stammer fra familie og omgangskreds og fra populærkulturen.

– Men myterne stemmer ikke altid overens med virkeligheden, siger Bessett til Forskning.no.

Blandt de typiske myter var ideen om, at fostret udtrykker sine behov, meninger og præferencer gennem kvindens krop. For eksempel gennem underlige mad-cravings eller ved at sparke.

LÆS OGSÅ: Graviditetsgener – sådan bekæmper du dem

Desuden fokuserede kvinderne på symptomer som vægtøgning og humørsvingninger.

Savner de skøre cravings

Kvinderne fortalte, at de ligefrem blev bekymret for, om noget var galt med babyen, hvis ikke de havde de symptomer, de forventede at få. Det gjaldt især morgenkvalmen, men også de specielle madpræferencer.

Nogle var mere skuffet over for eksempel ikke at crave drueagurker eller andre skøre madvarer – det var ligesom et ritual, de gik glip af, og noget de havde forventet ville inkludere partneren mere i processen, siger Bessett.

Forventningerne om cravings og morgenkvalme som faste elementer af enhver graviditet kommer ifølge sociologen i høj grad fra populærkulturen, hvor gravide ofte optræder i reklamer, på tv, i film og realityprogrammer.

LÆS OGSÅ: To kvinder – to forskellige graviditeter

En del kvinder hentede også deres forestillinger fra familien, fx om hvordan deres mødres graviditet var, eller fra samtaler de havde overhørt.

Får råd fra fremmede

– Desuden fortalte mange af kvinderne, at fremmede kom med uventede råd og fortolkninger om deres krop, uden at de selv havde bedt om det, fortæller Bessett og peger på, at det kan give de gravide et skævt billede af, hvordan det er at være gravid.

– Kvinderne forventede kvalme, cravings, vægtøgning og at fostret bevægede sig. Men de blev overraskede over det, som en af dem kaldte graviditetens mørke side: hæmorider, akne, pigmentforandringer, blødende tandkød og næseblod, siger Bessett.

Selv om danske og amerikanske kvinder næppe er direkte sammenlignelige, når det gælder forventninger til det at vente sig, kan en del af danske kvinders forventninger ligeledes være skabt ud fra amerikansk populærkultur, fra film og serier.

LÆS OGSÅ: Pinlige lidelser gravide skjuler

Bessett opfordrer til, at gravide får indblik i de negative sider ved en graviditet.

– Graviditet er ikke et handikap – det er en fantastisk evne, kvinder har. Men gravide har brug for, at man tager bekymringerne om negative symptomer og påvirkninger fra graviditeten alvorligt. De skal have et mere fuldstændigt billede af, hvad man kan forvente sig.

Kilder: Forskning.no og UC Research Explores the ‘Cultural Mythologies’ of Pregnancy, University of Cincinnati

Oprindeligt publiceret 20. august 2013.

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid og Børns sundhed