Holder dit barn sig på kurven?

Den første prik på vækstkurven bliver sat, allerede mens du stadig ligger fortumlet og lykkelig på fødestuen med dit nyfødte barn i armene. Selv om det er helt normalt, at dit spædbarn taber sig lidt i de første uger efter fødslen, skal vægten gerne rimelig hurtigt stabilisere sig, og vækstkurven er et pejlemærke på, om dit barn udvikler sig, som det skal.

Det er den kurve, lægen eller sundhedsplejersken kigger på, for at følge dit barns udvikling, målt i forhold til vægt og længde. Kurverne er forskellige for drenge og piger. Finten er, at dit barn helst skal følge en normal kurve i forhold til udgangspunktet – altså i forhold til den vægt, det havde ved fødslen.

Om dit barn ligger lidt over eller under gennemsnitskurven, er ikke så vigtigt, det handler mere om, at dit barns egen kurve har et normalt forløb.

LÆS OGSÅ: Dit barns udvikling 12-24 måneder

Normalvægtsområdet for børn er lige som hos voksne meget bredt, og det er først, når vækstkurven knækker – altså når dit barn holder op med at tage på og vokse eller tager for meget på – at alarmklokken begynder at bimle hos sundhedsplejersken eller lægen.

En tommelfingerregel er, at dit barns kurve helst ikke må knække mere end to streger på skemaet i den ene eller anden retning. Der er som regel en streg, der viser gennemsnittet og to streger over og under, som stadig er inden for normalen. Er dit barn ude over dem, er han eller hun muligvis lidt let eller tung   alder.

Mad for at vokse

Selv om godhjertede familiemedlemmer og venner bedyrer, at appetitten kommer med alderen, og fortæller anekdoter om, at de kender en ordentlig kleppert på to meter, der ikke spiste andet end ymer med sukker som barn, er der alligevel grund til at tage en knækket kurve alvorligt.

“Hos småtspisende børn er det faktisk længden, der er mest afgørende. Hvis dit barn ikke får energi nok, så vokser det heller ikke,” siger ledende klinisk diætist på Hvidovre Hospitals børneafdeling, Anne Bille Olin. Hun pointerer, at diameteren rundt om dit barns bløde lår ikke kan bruges til at måle, om dit barn skal på fedekur.

Stagneret vægt og længde kan være symptomer på blandt andet stofskifte og vækstsygdomme. Det er det heldigvis i langt de færreste tilfælde. Oftest fejler børnene ikke andet, end at de er uinteresserede i mad.

Ekstra fløde, tak

Anne Bille Olin forklarer, at nogle børn kan have svært ved at koncentrere sig om at spise, hvis de er midt i store udviklingsspring som for eksempel at lære at kravle eller gå. Men kræsenhed kan faktisk gå hen og blive et problem, hvis kroppen ikke får energi nok til at vokse og udvikle de indre organer.

LÆS OGSÅ: Dit barn har godt af at gå i institution

Hvis dit barn hos lægen har fået besked på at få lidt mere sul på kroppen, så kræver det en ekstra indsats fra dig. Den bedste løsning er at tilføre ekstra kalorier skjult i den mad, som barnet spiser i forvejen.

“Det kan være at putte en stor smørklat I risene, ekstra fløde i sovsen og smør under leverpostejen på rugbrødet. Kalorier, som du ubemærket kan fjerne igen, når barnet har stabiliseret sin vægt,” siger Anne Bille Olin.

Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker, og derfor batter en ekstra smørklat mere i kalorieregnskabet end en småkage. Det kan måske tage lidt tid for dig at vænne dig til, at de kostråd, du selv lever efter, ikke gælder for et kræsent og undervægtigt barn, der skal bruge en masse energi til at vokse.

Du bestemmer i det hele taget

Undervægt

Dit barn skal bruge kalorier til at vokse og udvikle sig. Derfor er vægt ikke kun et spørgsmål om at være tyk eller tynd, men handler også om længde. Det er helt almindeligt, at et barn pludselig vokser i længden, når først der er kommet ekstra deller.

Tips til fedekur:

– Hæld lidt olie eller en smørklat i pastaen, risene, eller grøden på dit barns tallerken.

– Smør altid smør på brødet – også selv om der skal leverpostej eller smøreost ovenpå.

– Vælg kød med høj fedtprocent.

– Supplér frugt til mellemmåltiderne med en bolle med smør.

– Hvis dit barn elsker rugbrød med forskelligt pålæg, så forbered det uden at stille det på bordet. Hvis den lille så nægter at spise aftensmaden, kan du tilbyde klassikeren.

– Find ud af, hvornår dit barn spiser bedst. For nogle børn passer det eksempelvis bedst at spise aftensmad klokken halv fem.

LÆS OGSÅ: Lækre håndholdte snacks til baby

– Fedt indeholder flere kalorier end sukker. Gå derfor efter fede fødevarer.

– Giv dit barn en vitaminpille hver dag.

– Grønsager mætter for meget og feder for lidt. Derfor skal der helst ikke så mange grønsager i dit barns mad.

– Du skal ikke være bange for, at dit barn bliver fejlernæret af for ensformig kost, hvis hun kun vil spise få udvalgte ting. Hellere det samme hver dag end slet ingenting.

Overvægt

I modsætning til undervægt har overvægt ikke umiddelbart indflydelse på dit barns udvikling. Men for mange kilo øger risikoen for, at dit barn får livsstilssygdomme som diabetes og åreforkalkning som voksen, hvis overvægten fortsætter. Derfor holder læger og sundhedsplejersker i lige så høj grad øje med børn, der vejer mere end gennemsnittet.

Små børn skal ikke tabe sig, men blot holde vægten i en periode. Anne Bille Olin understreger, at sultne børn jo selvfølgelig skal have mad, og hun foreslår i stedet, at du som mor til en lille madglad ædedolk vender fedekurs-rådene om, så du serverer vand i stedet for juice, frugt i stedet for kiks og minimælk i stedet for sødmælk.

Tips til slankekur:

– Dit barn skal ikke sulte. Skift derfor fede og sukkerholdige fødevarer ud med sundere alternativer, så dit barn kan spise, når sulten melder sig, uden at tage endnu mere på i vægt.

– Hæld minimælk – eller vand – i glasset i stedet for sødmælk og juice.

– Anret frugt og grønt lækkert, så det ser lige så indbydende ud som slik og kage. Frugt er eksempelvis meget nemmere for børn at spise, hvis det er skrællet og i mundrette stykker.

– Lav mad med magert kød, og undgå fløde i sovsen.

– Motion er et vigtigt redskab. Vær aktiv sammen med dit barn.

LÆS OGSÅ: Kan baby blive for tyk?