Jesper Juul: Sådan er forældre anno 2012
Ligesom vores bedsteforældre vil vi gerne have artige børn, der gør hvad vi siger, mener Jesper Juul. Foto: Nimastock

Jesper Juul: Sådan er forældre anno 2012

Familieterapeut Jesper Juul mener, at vi dybest set vil det samme med børneopdragelsen i dag som for 50 år siden: have lydige børn. Det er et problem, for hvis vi ikke giver børn lov til at sige nej, kan de heller ikke finde ud af det som voksne.

Faktaboks

Familieterapeut og anerkendt forfatter og foredragsholder i mere end 15 lande. Har blandt andet skrevet bestselleren ‘Dit kompetente barn’.

Hvad er forældre i dag rigtig, rigtig gode til?

– I er gode til at engagere jer i jeres børn, opsøge viden og udveksle ideer og metoder med andre forældre. Hvor der før var én måde at gøre tingene på, oplever jeg i dag en enorm åbenhed over for at sige ‘hvordan gør I hjemme hos jer?’. I vil kort sagt gerne lære af andres erfaringer.

Hvad kunne vi blive bedre til?

– Det, jeg i hvert fald synes, I skulle gøre mere af, er at sætte jer ned i en god stol og nyde jeres unger. I stedet for at bebrejde jer selv, at I ikke kom af sted på den tur til svømmehallen og bruge energi på at overveje, om I nu kan tillade jer at blive hjemme, når I havde lovet det. Slap af, og nyd bare at være sammen.

Hvad skal vi forældre være stolte af ?

– Danske børn har det generelt enormt godt. Det skal I være stolte af.

Hvad er den største udfordring for børn i dag?

– Det er for det første, at de er i institution otte timer om dagen, og det tager vi alle sammen som en selvfølge, at de kan klare. Børn har ganske vist en enorm tilpasningsevne, og de fleste elsker at være i vuggestue eller børnehave.

Men når de kommer hjem, oplever mange, at ungerne brænder sammen i et par timer og er skrupumulige. På den måde betaler I forældre prisen for jeres børns tilpasningsevne.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse – er I altid enige?

For det andet er det en stor udfordring, at så mange børn vokser op i skilsmissefamilier. Jeg siger ikke, at I skal lade være med at blive skilt, men jeg tror, vi undervurderer betydningen af, at et barns forældre går fra hinanden.

Hvad er dit bedste råd til nutidens forældre?

– Det er ikke at give fortabt i små ting, som at jeres børn ikke vil have børstet tænder eller tage sko på. Jeg oplever, at den slags små forhindringer fylder enormt meget for jer forældre.

Det er vigtigt, at dagligdagen fungerer, men det er småpilleri i forhold til det, der er på spil. Jeg vil råde jer til at tænke lidt frem, for når jeres børn bliver 13 år og skal til at begå sig på internettet og blandt venner, vil I jo gerne have et stærkt barn, der kan finde ud af at stå ved sig selv og at sige fra. Men det vil I ikke, når jeres børn er små, for ‘så skal vi have det hyggeligt’.

LÆS OGSÅ: 9 veje uden om skældud

Og så vil jeg råde jer til at skrue ned for den belærende del af opdragelsen, for opdragelse opdrager ikke – samspil opdrager. Dit barn lærer at være høflig, når han oplever, at du taler høfligt til ham.

Hvad får nutidens børn med sig, som vi – deres forældre – ikke fik?

– De får en vældig træning i at sætte sig selv i centrum. Da min kone og jeg for nylig skulle passe vores barnebarn, skulle jeg ud at rejse. Så sagde mit barnebarn: ‘Bedstefar, du kan ikke tillade dig at rejse, når jeg kommer på besøg.’

Det er fantastisk, at et barn kan sige sådan uden at blive straffet! Det havde været utænkeligt for 50 år siden. Men så fandt min generation på ‘barnet i centrum’, og jer, der er forældre i dag, har virkelig taget det til jer.

Det er velment, men det er en tvivlsom gave, for børn i dag er ikke integreret i familiens liv – de er et projekt.

De voksne vil dem hele tiden noget – i vuggestuen, børnehaven eller skolen er de blevet aktiveret hele dagen, og når de kommer hjem, tager mor og far over. På den måde lærer dit barn ikke, hvordan man er voksen.

LÆS OGSÅ: Vælg din families værdier

Hvis dit barn kun oplever dig som en 7-eleven-butik, der er til rådighed hele tiden, lærer han ikke, at din person også er vigtig. Hvis du ikke står ved dig selv, lærer dit barn heller ikke at gøre det. Og så er risikoen, at han står som 16-18-årig med meget lidt kendskab til sig selv og sine grænser.

Jesper Juuls bedste råd til forældre i dag – læs videre på næste side>>

Hvad kan vi mødre lære af vores børns fædre?

– I kunne lære det, jeg kalder det maskuline nej. Når far siger nej til at læse en historie, så mener han det, og så er der ingen forhandling.

Jeg håber, at I mødre på samme måde kan lære at være tydelige omkring jeres personlige grænser og behov og tage bedre vare på jer selv. Det handler ikke om, at I skal ud af huset for at få lov til at være jer selv – I skal skabe jeres eget territorium inden for hjemmets fire vægge.

Det ligger i jeres gener at opgive alt for jeres unger, men jeg mener, at I skulle sige ‘selv om jeg har to børn, så har jeg altså også mig’.

Jeg træffer mødre, som aldrig går på toilettet alene eller hver dag laver mad med en toårig på armen ‘fordi han ikke kan lege selv’. I er alt for bange for at gøre jeres børn kede af det ved at sige klart nej.

LÆS OGSÅ: Lad nu far komme til

Det er spild af god energi at forsøge at skåne jeres børn fra, at life sucks, for risikoen er, at dit barn står fuldstændig hjælpeløs, når livet går ham imod, og han for eksempel oplever den første seriøse kæreste slå op.

Hvad er du sidst blevet ophidset over i den danske familiedebat?

– Jeg bliver meget træt, når jeg oplever, at både institutionerne, skolerne og familierne har det samme mål med børneopdragelsen som for 50 år siden. Vi vil stadig have lydige børn, der gør, hvad der bliver sagt. Vi vil bare have det på en sødere og flinkere måde.

Vi vil ikke slå eller skælde ud, men vi vil stadig ikke have børn, der kan sige nej. Jeg mener, at det er et stort problem, fordi resultatet på langt sigt er, at rigtig mange unge og voksne ikke kan sige ja, når de mener ja, og nej, når de mener nej. Det kan vi godt som børn – indtil pædagogikken piller det af os.

Hvad er den største udfordring for børnefamilier i dagens samfund?

– Det er at få tid nok til familien. Intimitet opstår først, når man har været sammen i mere end tre timer – når man er færdig med at lave mad, ordne vasketøj, give beskeder til hinanden og ordne alt det andet praktiske.

Først når alt det er klaret, opstår der et tomrum, hvor der plads til at være sig selv. Det er derfor, de fleste familier elsker at være på ferie.

Hvor ville du sætte ind med en pose millioner, hvis du var statsminister?

– Jeg ville sørge for, at dagsinstitutionerne levede op til minimumskravene, både når det gælder kvadratmeter og antallet af voksne pr. barn. Det er det mindste, vi kan gøre, når nu vores børn tilbringer de fleste af deres vågne timer i institution.

Og så ville jeg finde en måde at skrue samfundet sammen på, så børn i stedet for at blive sendt i institution fra etårsalderen hovedsageligt var sammen med deres forældre de første tre år af deres liv.

Hvad er det vigtigste, en familie kan gøre for sig selv?

– Jeg går og venter på, at børnefamilierne slår i bordet og siger, at nu må vi have et arbejdsliv, der bygger på, hvordan mennesker og familier er skruet sammen. Der er desværre ingen, der har svaret på, hvordan vi kunne indrette os, så familier kan være mere sammen. Men jeg håber, det kommer.

LÆS OGSÅ: Jesper Juul Coacher Vores Børns læsere

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed, Tumling og Familieliv